Du går ind på jobcentret med en forventning om, at kommunen vil bringe dig videre. I stedet får du en psykisk nedtur. Det sker for et stigende antal borgere, fortæller læger og psykiatere, som Fagbladet 3F har talt med.
Bo Jensen Hou, praktiserende speciallæge i psykiatri, siger, at han jævnligt ser grædende patienter, som føler sig kørt ud i tovene af jobcentret.
LÆS OGSÅ: Velfærdsstaten er ved at kvæle samfundet
- Det er både patienter, som har det psykisk dårligt, når de starter i jobcenteret, men også patienter, som udvikler angst eller depression som følge af behandlingen i jobcentret, siger Bo Jensen Hou til Fagbladet 3F.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Samme melding lyder fra psykiater på Frederiksberg, Mogens Undén.
- Jobcentret kan drive mennesker så langt ud i en depression, at tanken om selvmord er det mest fornuftige, siger han og peger på, at dårlig sagsbehandling bærer hovedansvaret for udløst eller genaktiveret stress og depression: - Jeg har patienter, som har haft mere end ti sagsbehandlere. De har ikke en kinamands chance for at få kvalificeret hjælp. Sagsbehandlerne sidder ofte og udtaler sig på baggrund af en dyb uvidenhed. Hos Lægeforeningen bekræfter man tendensen. Det er typisk patienter med usikkerhed på hele deres liv, for eksempel i forhold til økonomi, der rammes på den psykiske del, vurderer Tue Flindt Müller, formand for Lægeforeningens Attestudvalg: - Har du en almindelig, håndgribelig arbejdsskade, går det normalt fint igennem. Men psykisk skrøbelige patienter er jobcentrene ikke altid gode til at håndtere. Så føler borgerne, at jobcentrene bliver deres modstander og ikke deres konsulent og støtte, siger Tue Flindt Müller, der selv er praktiserende læge i Slagelse. Han hører fra sine kolleger, at jobcentrenes medarbejdere er for presset i forhold til at finde løsninger, der skal vise noget arbejdsevne hos borgerne:Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
- De sender for eksempel folk ud for tidligt i arbejdsprøvning. De overser derfor, at det ikke er smart at presse borgerne. For det kan de meget vel få det dårligere af, siger Tue Flindt Müller.
Der findes ingen statistik på området, men Johan Hviid Andersen, professor og speciallæge i arbejdsmedicin på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, bekræfter, at langt flere borgere rammes på psyken i jobsystemet i løbet af de seneste år: - Når jeg modtager patienter, siger jeg altid, at hvis det overhovedet er muligt, skal de forsøge at få et job gennem deres venner og bekendte og undgå jobcentret. Men for syge og nedslidte borgere er der ofte ingen vej uden om jobcentret. De er tilmeldt for at blive vurderet til for eksempel et fleksjob, ressourceforløb eller en førtidspension, hvis de er for dårlige til ordinært arbejde. Ifølge Johan Hviid Andersen skyldes tilfældene af psykisk sygdom først og fremmest, at politikerne har opstillet for mange regler og for høje krav om dokumentation for at undgå sygdoms-svindel. - Reglerne tvinger syge borgere gennem uværdige arbejdsprøvninger. Det udfordrer æresfølelsen, hvis du konstant skal bevise, at du ikke snyder. Særligt hvis du har arbejdet i 40 år, betalt din skat og aldrig bedt om hjælp fra det offentlige, siger han. I en mail til Fagbladet 3F skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at kritik af kommunernes sagsbehandling er et emne, han tager meget alvorligt. - Det er naturligvis afgørende, at kommunerne laver en ordentlig og grundig sagsbehandling. I de tilfælde, hvor borgerens arbejdsevne er så ubetydelig, at borgeren hverken nu eller i fremtiden kan forsørge sig selv, der forventer jeg, at kommunen indleder en sag om førtidspension. Jeg vil samtidigt understrege, at man ikke må få det dårligere af at være i ressourceforløb. Gør man det, skal ressourceforløbet stoppes, skriver ministeren.
