Regeringen har netop fremlagt sit bud på finansloven for 2016. Allerede i august meldte regeringen ud, at den offentlige service skal vokse mindre de næste år. Finansloven afslører, at regeringen fjerner planlagte forbedringer for 5 mia. kr. Og det kommer lønmodtagerne til at kunne mærke. Det er et problem, fordi langt det meste af den offentlige service understøtter privat vækst. Mindre offentlig service betyder mindre privat vækst.
Finanslov 2016
Følg udviklingen i stammedansen om Finanslov 2016 lige her.
Vi sorterer noget af det rituelle cirkus fra, så du får mere af det væsentlige.
I den forbindelse siger Harald Børsting: - På kort sigt vil offentlige besparelser koste arbejdspladser, for med færre offentligt ansatte mindskes efterspørgslen i hele økonomien. Derudover vil nedskæringerne også få konsekvenser i yderområderne, hvor de offentlige arbejdspladser udgør en central del af beskæftigelsen.
Regeringens prioriteringer Regeringen lægger op til at tage penge fra stort set samtlige områder - og til skattelettelser. Samlet set bliver der færre offentligt ansatte. Investeringer i vores børn sløjfes, der bruges færre penge på uddannelse og forskning samt opkvalificering af lønmodtagerne. Desuden skærer regeringen i både ulandsbistand og boligydelse til udsatte familier.
Regeringen vil bl.a. sikre en hurtigere udredning af patienter. På skatteområdet vil regeringen afskaffe NOx-afgiften og gøre det mere fordelagtigt at overdrage unoterede aktier som fx arv eller gave.
- LO kan støtte, at man styrker indsatsen på sundhedsområdet, og det kan såmænd også være fornuftigt at afskaffe NOx-afgiften. Men det er tosset at genåbne det skattehul for unoterede aktier, som den tidligere regering lukkede. Regeringen sender et helt forkert signal ved at spare på de områder, som skal sikre kvalificeret arbejdskraft til at finansiere vores fremtidige fælles velfærd. Jeg håber, at den endelige finanslov kommer til at se meget anderledes ud end det vi ser i dag, udtaler Harald Børsting.
