Det fremgår af en ny repræsentativ undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Ugebrevet A4 og Avisen.dk.
I de unges forældres generation, nemlig blandt de 45–59-årige, er det stik modsat. Her ser mere end hver tredje dansker uligheden som et stort problem.
Karina Kosiara-Pedersen er lektor ved Københavns Universitet, og hun har et bud på, hvorfor de unge skiller sig ud:
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
- De unge er ikke så opmærksomme på uligheden, ligesom de heller ikke er så opmærksomme på skolepolitik og institutionspolitik, fordi det ikke er en del af deres liv, siger hun.
Hun bakkes på af Bent Greve, der er professor fra Roskilde Universitet. Han pointerer, at ungdommen kan være skånet fra virkelighedens realiteter.
- Mange unge er stadig under uddannelse og er ikke for alvor kommet ud i virkeligheden og oplevet uligheden, siger han.
Løgn og skræmmekampagne
Den udlægning er formand for Liberal Alliances Ungdom (LAU) Stefan Roy Frederiksen ikke enig i. Han er glad for, at ungdommen ikke er faldet for, hvad han kalder "venstrefløjens skræmmekampagner om alle ulighedens dårligdomme."
- Den liberale værdikamp har sejret ved, at rigtig mange unge ikke mener, at ulighed i sig selv skal bekæmpes, siger Stefan Roy Frederiksen.
For ham er økonomisk ulighed intet problem. Det er en lav levestandard uden mulighed for at rejse sig til gengæld. Men det, mener han, har ikke noget med ulighed at gøre.
Men i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, mener formand Lasse Quvang Rasmussen, at LAU-formanden er galt afmarcheret.
- De unge i Liberal Alliance hylder uligheden og synes, at det er sundt og godt. Det er jo en stor løgn, siger Lasse Quvang Rasmussen og beskylder LAU for at kæmpe for et meget sølle frihedsbegreb.
