Målrettet indsats får førtidspensionister i job

Velfærd

05/04/2017 12:59

Nick Allentoft

Kalundborg Kommune har sikret 25 førtidspensionister i skånejob. Ny aftale skal skaffe yderligere 300 i job inden for fem år.

Kalundborg Kommune har med en målrettet indsats formået at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. Det skriver Avisen.dk.

Siden november 2015 har kommunen haft et projekt i samarbejde med LEV, der er en forening for udviklingshæmmede og deres pårørende.

Samarbejdet har indtil videre betydet, at 25 førtidspensionister er kommet i arbejde.

Det er et vigtigt fokusområde for kommunen, siger virksomhedskonsulent i Jobcenter Kalundborg, Per Høgsberg.

- Det er vigtigt at sætte fokus på, hvordan vi tilgodeser førtidspensionistens behov, og hvordan vi tilgodeser arbejdslivets behov. Og de to ting går faktisk godt i spænd, siger han til Avisen.dk.

Foreningen LEV står bag projektet KLAPjob, og det er et samarbejde mellem dem og Kalundborg Kommune, der har sørget for, at få førtidspensionisterne i arbejde.

Og med en by som Kalundborg på knapt 50.000 indbyggere og lige under 3.000 førtidspensionister, mener Per Høgsberg, at det er en meget positiv udvikling.

- Det er vigtigt, fordi arbejdsmarkedet har brug for arbejdskraft. Og nogle af de førtidspensionister har så mange ressourcer, at de kan komme tilbage, siger Per Høgsberg.

KLAPjob arbejder med alle landets 98 kommuner, men i Kalundborg Kommune er der gjort en særlig indsats, fortæller jobkonsulent for KLAPjob Stine Lindskou.

Hun er den, der holder samtaler med borgerne, taler med dem om deres erfaringer. Og så skaber hun kontakt virksomhederne og finder det bedste match mellem de to parter.

- Jeg ser en masse positiv energi fra de her borgere, der gerne vil tilbage i arbejde. Men det er også vigtigt at se på, hvad der er realistisk i forhold til det, de kan. Og dernæst sætte os nogle mål, siger hun til Avisen.dk.

De typiske job, som førtidspensionisterne kommer ud i, er skånejob mellem 5-15 timer ugentligt og i virksomheder som Dansk Supermarked, Silvan og McDonalds, hvor der bliver taget særligt hensyn til deres behov.

Hele historien hos Avisen.dk

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.