Medie: Løkke klar til at nedlægge regionerne

Politik

19/09/2018 09:23

Nick Allentoft

Lars Løkkes sundhedsreform bliver et opgør med de politisk valgte regioner til fordel for statslige enheder. Der skal oprettes sundhedsklynger forankret i de 21 akuthospitaler.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark vil få et helt nyt sundhedsvæsen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ventes snart at være klar med fyresedlerne til de 205 valgte politikere i Danmarks fem regioner, erfarer Ugebrevet Mandag Morgen. Det bliver tilfældet, hvis han vælger at nedlægge de fem regioner med politisk valgte regionsråd i forbindelse med regeringens kommende sundhedsreform, der efter planen allerede skal fremlægges lige efter efterårsferien.

Ifølge Ugebrevets oplysninger skal de 5 regioner med hver 41 direkte valgte politikere erstattes af nye administrative enheder uden direkte folkevalgte politikere. Derudover vil regeringen oprette en ny type samarbejde mellem landets i alt 21 akutsygehuse og de praktiserende læger og kommunerne i sygehusenes optageområde. 
Det nye samarbejde omtales allerede som ’sundhedsklynger’ og er en fundamental ny måde at organisere sundhedsvæsenet på. De nye sundhedsklynger vil få hver sin ledelse, og de skal sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen.

Nedlæggelsen af de fem regioner har længe stået på De Konservative, Liberal Alliance og ikke mindst Dansk Folkepartis politiske ønskeseddel. 
Ideen om sundhedsklynger kan også være med til at lægge en betydelig dæmper på de kritikere, som mener, at regeringens tanker om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten er et udtryk for endnu mere centralisering.

Sundhedsklyngerne matcher også langt hen ad vejen de tanker, som Socialdemokratiet er begyndt at tale stadig mere varmt for om det nære sundhedsvæsen og oprettelsen af nærhospitaler tæt på borgerne.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.