Hvad skaber forskelle i indkomst og rigdom mellem mennesker? Hvorfor havner nogle mennesker i bundløs gæld, mens andre aldrig kommer i gældsproblemer? Og hvordan kan det være, at folk som klarer sig godt økonomisk, også lever længere? Ulighedsforskning forsøger at besvare den slags spørgsmål.
Ny forskning tyder på, at der er store forskelle på, hvilke valg vi træffer i løbet af livet, og at dette har stor betydning for uligheden i samfundet. Nogle mennesker sparer systematisk mere op end andre og opbygger derfor større formuer. Der er også tegn på, at uhensigtsmæssig adfærd går i arv, så børn af forældre med gældsproblemer har større tendens til selv at komme i gældsproblemer, som vi kender det fra tv-programmet "Luksusfælden".
Denne form for "adfærdsbetinget ulighed" bliver fokus for det nye KU-grundforskningscenter CEBI, Center for Economic Behavior and Inequality (på dansk Center for Økonomisk Adfærd og Ulighed), som med økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner i spidsen skal måle, beskrive og forstå, hvordan menneskers adfærd er med til at skabe eller forværre ulighed i for eksempel indkomst, rigdom og helbred, og hvordan man kan forebygge denne ulighed. Økonomisk ulighed skyldes dels forskelle i omstændigheder, som vi ikke selv direkte er herre over og forskelle i vores økonomiske adfærd. Det er svært at måle økonomisk adfærd, og traditionel forskning i ulighed fokuserer på betydning af forskelle i omstændigheder. Fx er nogle mennesker uheldige at miste jobbet og havner i bunden af indkomstfordelingen. Økonomisk set kan man også være mere eller mindre heldig med familiemæssig baggrund, hvor nogle mennesker modtager en stor arv og økonomisk støtte fra forældre. Sådanne omstændigheder er vigtige for ulighed, men det er adfærd formentlig i høj grad også ― vi ved bare meget lidt om det.-Ifølge økonomisk teori vil forskelle på folks tålmodighed skabe ulighed i de formuer, de opbygger. Tålmodige mennesker er mere villige til at udskyde forbrug og sparer derfor mere op og får større formue. Vi ved ikke, om dette er relevant i praksis, da vi kun kan observere folks formue i de administrative registre, men ikke deres tålmodighed. I CEBI vil vi som noget helt nyt kombinere informationen fra registerdata med data fra eksperimenter, hvor deltagere foretager beslutninger i konstruerede situationer, som afslører deres adfærdstyper. På den måde kan vi fx analysere, hvordan et karaktertræk som tålmodighed spiller ind i.f.h.t. økonomisk ulighed, fortæller Claus Thustrup Kreiner.
Eksperimenter + registerdata=Ny viden I det nye grundforskningscenter har forskerne fokus på at måle betydningen af adfærd i bred forstand, blandt andet med afsæt i de danske personregistre, som indeholder et væld af information om danskerne - lige fra fødselsvægt til uddannelsesvalg og formue - og som i sig selv er unikke i en international sammenhæng. Her kan man i anonymiseret form observere folks faktiske beslutninger om pensionsopsparing, realkreditlån, uddannelses- og erhvervsvalg samt måle ulighed i indkomst, formue og sundhed blandt danskere siden 1980. CEBI-forskerne vil bl.a. koble disse informationer med data fra surveys og eksperimenter, der giver informationer om forsøgspersonernes risiko-profil, utålmodighed, selvkontrol, social adfærd, forventninger til fremtiden mv. Den slags subjektiv information kan ikke observeres i registerdata og kan afsløre, om der er systematiske adfærdsmæssige forskelle mellem folk, som har betydning for vores valg, og den økonomiske ulighed mellem mennesker. Viden som er afgørende, hvis vi skal begrænse antallet af mennesker, som kommer i økonomisk uføre, fortæller Claus Thustrup Kreiner. -Hvis man kommer i økonomiske vanskeligheder og ikke kan tilbagebetale sine lån pga. uheldige omstændigheder såsom arbejdsløshed, så er velfærdsstatens sikkerhedsnet i form af fx arbejdsløshedsforsikring et godt modsvar. Men hvis vanskelighederne skyldes uheldig adfærd, fx at man har svært ved at udskyde behov og bliver fristet af højrente-lån, som man ender med ikke at kunne betale tilbage, så skal der andre politiske modsvar på banen. Enten skal man forsøge at give folk en bedre låneadfærd via fx uddannelsessystemet, eller man må begrænse lånemulighederne, siger han. 57 mio. fra Danmarks Grundforskningsfond Blandt økonomer er Claus Thustrup Kreiner i den nordiske elite. Hans publikationer inden for 'public finance' har blandt andet givet viden om formueulighed, optimal omfordelingspolitik og adfærdsresponser ved økonomisk politik, og står som et stærkt udgangspunkt for etableringen af det nye grundforskningscenter, som er inviteret til kontraktforhandling om støtte på op mod 57 mio. kroner fra Danmarks Grundforskningsfond. Forskergruppen i det nye grundforskningscenter CEBI består af forskere fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet herunder professorerne Mette Ejrnæs, David Dreyer Lassen og Søren Leth-Petersen samt stjerneforskere fra Zürich og New York. Centeret ventes at være etableret i løbet af efteråret. CEBI er et ud af ti nye Centers of Excellence finansieret af Danmarks Grundforskningsfond. De nye grundforskningscentre skal være med til at sætte en international standard for innovativ forskning, og bliver etableret for en seksårig periode med mulighed for forlængelse med endnu fire år under forudsætning af en tilfredsstillende midtvejsevaluering. Fonden investerer således 600 millioner kroner nu og afsætter 400 millioner kroner til forlængelse af centrene: I alt en milliard kroner. Fire af de ti nye grundforskningscentre har en KU-forsker i spidsen, og professor Liselotte Højgaard, som er formand for Danmarks Grundforskningsfond kalder de ti nye centre "opløftende for dansk forskning". -De vil flytte forskningsfronten på hver deres område, og de nye centerledere er alle kendetegnet ved et stort overskud af kvalitet, kreativitet og originalitet. De brænder for, at deres forskning skal gøre en forskel for hele samfundet. Den bedste grundforskning giver os ny viden, nogle gange viden vi end ikke vidste vi har brug for og som vi senere ikke kan forestille os at være foruden. Igennem Grundforskningsfondens 25 års levetid er der mange eksempler på, hvordan grundforskning skaber innovation, vækst og velfærd ved at skabe ny original viden og dernæst transformere det til samfundets gavn, siger hun.
