Minister fjerner tvungne randzoner

Bæredygtighed

18/09/2015 17:09

Nick Allentoft

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil af med den udskældte randzonelov og sender i dag et lovforslag i høring, hvor hun foreslår, at loven bliver ophævet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når randzoneloven er fjernet, er landmænd ikke længere være tvunget til at lave ni meter dyrkningsfri zoner omkring vandløb og søer på deres jorder. I dag er der krav om ca. 25.000 hektar randzoner.

- Danske landmænd skal ikke længere have trukket en randzonelov ned over hovedet, som de ikke bliver kompenseret for, og hvis effekt forskerne nu anerkender har været overvurderet. Vi er ganske enkelt blevet klogere siden loven blev indført, og vi ved i dag, at den aldrig skulle have været indført. Derfor skal loven ophæves, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Landmænd vil fortsat kunne benytte sig af frivillige randzoner som alternativ til kravet om efterafgrøder samt til at opfylde de grønne krav i EU’s landbrugsreform.

Manglende randzoner vil ikke ramme miljøet

Miljø- og fødevareministen har stor fokus på, at ophævelsen af randzoneloven ikke går ud over miljøet.

- Jeg er optaget af, at vi har et godt vandmiljø i Danmark, til glæde for os danskere der bruger naturen. Derfor vil effekter af den ophævede randzonelov indgå i arbejdet med bl.a. de nye vandområdeplaner, siger Eva Kjer Hansen.

Efter høringen vil lovforslaget blive fremsat i Folketinget i løbet af efteråret. Når forslaget er vedtaget, vil kravet om randzoner blive fjernet hurtigst muligt. Indtil lovændringen er gennemført skal landmænd forsat have randzoner.

Randzoneloven blev indført i 2012 som en del af Danmarks implementering af EU’s vandrammedirektiv, som skal sikre god tilstand i vandmiljøet.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.