Ministerie i frontalangreb på Rigsrevisionen

På en række punkter er Sundheds- og Ældreministeriet markant uenig i Rigsrevisionens begrundelser for at kritisere frasalget af den underskudsramte vaccineproduktion i Statens Serum Institut (SSI). Foruden en stribe beregninger drejer det sig også om ministeriets fokus og proportionaliteten i den kritik, der rejses.    Beregninger kan ikke genkendes Rigsrevisionen har foretaget beregninger for udgifterne til salget af vaccineproduktionen. Ministeriet kan ikke genkende de tal, som Rigsrevisionen er kommet frem til, og Rigsrevisionen har ikke forholdt sig til ministeriets kritik af beregningen. 

Rigsrevisionen har også lavet beregninger af nedlukningsomkostningerne, som ministeriet heller ikke mener er retvisende. Heller ikke denne kritik fra ministeriet har Rigsrevisionen forholdt sig til. 

MERE OM SAGEN HER

Fokus på at minimere omkostninger og bevare arbejdspladser I sin kritik af frasalget af SSI’s vaccineproduktion er det en hovedkonklusion hos Rigsrevisionen, at alternative scenarier, enten i form af nedlukning eller i form af at investere yderligere i den underskudsgivende virksomhed, ikke blev belyst tilstrækkeligt.    Hertil bemærker ministeriet, at fokus i salgsprocessen har været at minimere statens omkostninger til en underskudsgivende virksomhed samt at bevare de 600 arbejdspladser. Hermed var det eneste relevante scenarie at forsøge at sælge den underskudsgivende virksomhed. Også en nedlukning, der kunne tage flere år, ville være omkostningstung.    Med til historien hører desuden, at der allerede var gennemført en række fejlslagne investeringer, inden salgsprocessen blev igangsat - og heller ikke eksportstrategien viste sig at holde stik.    Det var derfor ikke yderligere risikofyldte investeringer, der blev efterspurgt af den daværende regering.    Kritik er uproportional Rigsrevisionen konkluderer, at forløbet blev forsinket som følge af processerne for IT-adskillelsen og som følge af, at køber satte forhandlingerne på pause undervejs, hvilket Sundheds- og Ældreministeriet er enig i. 

Herudover er det ministeriets vurdering, at Rigsrevisionens kritik af processen er uproportional, og at Rigsrevisionen ikke tager højde for den kompleksitet, der har været i salgsprocessen. 

Ministeriet lægger følgende punkter til grund herfor:  

• At sælge en underskudsgivende virksomhed, med gentagne nedbrud i produktionen er anderledes end at sælge en overskudsgivende og velfungerende virksomhed. Det viser de to salgsprocesser for hhv. SSI Diagnostica og SSI’s vaccineproduktion med al tydelighed. 
• Salgspriserne for både SSI Diagnostica og SSI’s vaccineproduktion endte inden for det spænd, der var forventet, inden salgsprocesserne blev igangsat. 
• Rigsrevisionen reviderer salget op mod deres egen teoretiske model og tager derfor ikke højde for, at der er tale om en underskudsgivende virksomhed, med flere nedbrud i produktionen, og som på trods af betydelige investeringer ikke lykkedes med en ekspansiv eksportstrategi.

  Ingen kritik af orientering af Folketing og af salg af SSI Diagnostica  Der er en række punkter, hvor Rigsrevisionen ikke har fundet anledning til at kritisere ministeriet. Disse er der ikke fokus på i beretningen, til trods for at de har indgået i undersøgelsesforløbet. Rigsrevisionen fremfører således ingen kritik af salget af SSI Diagnostica eller af orienteringen af Folketinget ifm. med de to salgsprocesser. På samme måde har Rigsrevisionen undersøgt konsekvenserne af salget af vaccineproduktionen for beredskabet, men dette indgår heller ikke i beretningen.    Baggrund Rigsrevisionen har revideret salget af SSI’s vaccineproduktion, som Sundheds- og Ældreministeriet har gennemført med bistand fra Finansministeriet.    En analyse i 2013 førte frem til beslutningen i 2014 om at igangsætte salgsprocessen.    Da det viste sig, at der kunne være en køber til SSI’s vaccineproduktion, blev der i efteråret 2015 indgået en politisk aftale mellem den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, og  Det Konservative Folkeparti om salget af SSI’s vaccineproduktion og SSI Diagnostica. Alternativet trak sig senere fra aftalen.    Sundhedsminister Ellen Trane Nørby tiltrådte altså først efter det forløb, der er revideret.    Ministeriet vil i overensstemmelse med normal praksis forholde sig til beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger i ministeriets svar til Statsrevisorerne.   Fremtidssikret SSI Oven på frasalget af de kommercielle dele kan SSI nu fokusere på sine kerneopgaver, da der med finansloven for 2018 er afsat midler til at styrke SSI.    Ikke mindst ift. indsatsen på området for bekæmpelse af antibiotikaresistens er SSI godt rustet til at fortsat at varetage opgaverne inden for smitsomme sygdomme.    Sundhedsminister Ellen Trane Nørby glæder sig samtidig over, at SSI og KU i et konsortium fra 2020 skal stå for det samlede veterinære og humane beredskab med fokus på det såkaldte one health-perspektiv, hvor man betragter beredskabet ud fra et samspil mellem dyr, fødevarer og mennesker.    ”SSI varetager en række væsentlige opgaver. Da jeg kom til som sundhedsminister, var det en organisation, der var tynget af flere års underskud fra vaccineproduktionen. Det er der nu rettet op på. Samtidig har vi sikret, at der kommer et styrket humant og veterinært beredskab fra 2020. Vi får nu et samlet dansk beredskab, der kan få afgørende betydning for menneskers helbred, dyresundhed og vores eksport”, siger Ellen Trane Nørby.    Fakta om SSI:

• SSI hører under Sundheds- og Ældreministeriet. 
• SSI’s hovedopgave er at sikre beredskabet over for smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. 
• Samtidig er SSI en af landets største forskningsinstitutioner på det sundhedsvidenskabelige område.
• SSI sikrer også forsyning af bl.a. vacciner, herunder vacciner til børnevaccinationsprogrammet.
• SSI har cirka 700 ansatte.