På trods af Danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden er den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser stadig helt skæv.
I 2018, hvor ca. halvdelen af de planlagte 8.000 statslige arbejdspladser var flyttet fra hovedstaden til dele af resten af Danmark, lå 31 pct. af alle statslige arbejdspladser i landsdelen Byen København, hvor 13 pct. af befolkningen bor. 48 pct. af de i alt 175.000 statslige arbejdspladser var i 2018 placeret i hovedstadsområdet.
"Tallene viser, at der fortsat er et stort behov for at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af Danmark. Jeg vil gerne rose Venstre for at have sat gang i flytningerne. Nu er det vigtigt, at Folketinget efter valget fortsat har fokus på at sikre en langt mere fair og lige fordeling af statslige arbejdspladser," siger Kim Ruberg, formand for Balance Danmark.
Markant flere arbejdspladser til hovedstaden
Analysen dykker også ned i udviklingen af statslige arbejdspladser fra 2008 til 2018. Den viser, at landsdelene Byen København og Københavns Omegn tilsammen har fået næsten 5.000 flere statslige arbejdspladser i den ti-årige periode. Det på trods af at halvdelen af de planlagte 8.000 statslige arbejdspladser altså var flyttet fra hovedstaden i 2018.
Hvad er DenOffentlige for et medie?
Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.
Samlet kan de fire store byområder i Danmark, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, notere en fremgang på knap 10.000 statslige arbejdspladser fra 2008 til 2018, mens resten af Danmark i samme periode oplevede et fald på mere end 1.000 statslige arbejdspladser.
"Vi er i en situation, hvor hovedstaden, på trods af Danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser, har oplevet en markant stigning i antallet af statslige arbejdspladser de sidste ti år. Det viser blot, at der er behov for at fortsætte flytningerne, samtidig med at Folketinget som udgangspunkt altid skal placere nye statslige styrelser og institutioner uden for hovedstaden," siger Kim Ruberg.
Han peger også på, hvorfor det er godt for Danmark at få en mere geografisk lige fordeling af de statslige arbejdspladser.
"Vi skal placere de statslige styrelser, institutioner og virksomheder i de områder af Danmark, hvor de passer til den erhvervsmæssige aktivitet i det private erhvervsliv. Det er i langt de fleste tilfælde ikke i hovedstaden. På den måde kan vi skabe klynger rundt i Danmark, hvor det offentlige og private får langt mere gavn af hinanden. Flytter vi samtidig flere uddannelser med, som passer til det regionale jobmarked, kan vi skabe erhvervsklynger i verdensklasse," siger Kim Ruberg.
Centralisering af uddannelser
Netop uddannelser indgår også i Balance Danmarks analyse. Her fremgår det nemlig, hvilke typer af statslige arbejdspladser de enkelte kommuner har, og at centraliseringen af de videregående uddannelser har stor betydning for den generelle geografiske skævvridning, som analysen dokumenterer.
Mere end 38.000 statslige arbejdspladser inden for branchen 'Videregående uddannelsesinstitutioner', eller hvad der svarer til 90 pct. af alle arbejdspladser i denne branche, er placeret i de fire store byområder. Områder, der fra 2008 til 2018 har fået mere end 10.000 statslige arbejdspladser på de videregående uddannelsesinstitutioner.
"Vi kan groft sagt isolere de fire store byområders stigning i antallet af statslige arbejdspladser til de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er centraliseringen af uddannelser, som virkelig gavner de store byer. Derfor anbefaler vi også, at de videregående uddannelser tænkes langt mere ind i snakken om at flytte eller placere statslige arbejdspladser i hele Danmark. Det vil både sikre flere studerende og arbejdspladser i hele landet," siger Kim Ruberg.
