Ny stor undersøgelse afslører socialsystemets svigt - og det koster milliarder

En ny undersøgelse fra VIVE kortlægger, hvor meget omsorgen for de mest udsatte danskere koster samfundet – ikke kun i form af sociale indsatser, men også, når de bliver syge, begår kriminalitet eller på anden måde kommer i berøring med velfærdssystemet.
 

Undersøgelsen er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond. Den afdækker brugen af velfærdssystemet blandt godt 280.000 danskere, der i perioden fra 2010 til 2014 blev ramt af psykiske lidelser, misbrugsproblemer eller hjemløshed. Det svarer til cirka 7 procent af befolkningen.   Få får individuel social støtte   Undersøgelsen viser, at en række sociale indsatser under serviceloven kun gives til en relativt lille andel af de socialt svageste danskere. Det gælder individuel social støtte i borgerens eget hjem, sociale aktivitetstilbud og forskellige former for botilbud. Den mest brugte indsats er individuel social støtte – også kaldet bostøtte. Men blandt de svageste borgere, som både er psykisk syge, har et misbrug og andre problemer, er det under hver femte, der modtager denne form for støtte.

”Registerundersøgelsen bygger på tal fra 2014, og vi ved, at der sker meget på området i disse år, bl.a. med udvikling af nye støtteformer. Alligevel er tallet forbavsende lavt, og det tyder på, at der er et stort potentiale for investeringer her”, siger seniorforsker Lars Benjaminsen, der er undersøgelsens hovedforfatter.

Bruger sundhedsvæsenet meget    Undersøgelsen viser også, at de mest udsatte danskere bruger sundhedsvæsenet langt mere end den øvrige befolkning. I løbet af 2014 blev 8 pct. af alle 40-59-årige danskere fx indlagt på sygehuset for at få behandlet en fysisk sygdom. Det samme gjaldt hele 45 pct. af de svageste borgere i aldersgruppen – mennesker, der både har en psykisk lidelse, et misbrug og andre problemer.
 

”Relativt få af de svageste danskere får en individuel social støtte, men rigtig mange af dem søger hjælp i sundhedsvæsenet, simpelthen fordi de har et dårligere fysisk og psykisk helbred end gennemsnittet. Vi kan ikke med denne undersøgelse sige, at der er en sammenhæng mellem de to forhold, men det er ikke urimeligt at formode, at behovet for for eksempel somatiske indlæggelser ville være mindre i den her gruppe, hvis de sociale indsatser var mere udbredte”, siger Lars Benjaminsen.

Samspil mellem social- og beskæftigelsesområdet   Tallene viser, at omkring halvdelen af alle borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, har tegn på udsathed i form af for eksempel psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. Selv blandt mennesker med komplekse problemer, er der imidlertid nogle, der formår at have en tilknytning til arbejdsmarkedet.
 

”Der er behov for at samtænke de sociale og beskæftigelsesrettede indsatser, så man kan hjælpe flere af de udsatte borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, med at få et arbejde, siger Lars Benjaminsen fra VIVE.   Forskellige tilgange modarbejder hinanden
  Undersøgelsen har også en kvalitativ del, som er blevet udarbejdet af professor på CBS, Nanna Mik-Meyer og offentliggjort i bogen ”Fagprofessionelles møde med udsatte klienter”, som udkom i januar måned i år.

Bogen peger på konsekvenserne af den betydelige opsplitning mellem forskellige dele af de indsatser, som er målrettet de udsatte borgere. Det gælder både de sociale indsatser, de behandlingsmæssige indsatser, og de beskæftigelsesrettede indsatser.

Ofte er der tale om systemer, der hver især arbejder ud fra forskellige og ofte uforenelige tilgange, der skaber modsætninger og dilemmaer i indsatsen for borgeren.   FAKTA: 41 mia. i velfærdsydelser
 

• Undersøgelsen afdækker brugen af velfærdssystemet blandt godt 280.000 danskere, der i perioden fra 2010 til 2014 blev ramt af psykiske lidelser, misbrugsproblemer eller hjemløshed. Det svarer til cirka 7 procent af befolkningen.
• I 2014 genererede disse godt 280.000 borgere udgifter for 41 mia. kroner til indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemet.
• Alene de 20.000 allermest udsatte borgere genererede udgifter for ca. 6 milliarder kroner. Der er borgere, der ofte både har en psykisk lidelse, et misbrug og andre problemer.
• Lidt over halvdelen af de samlede udgifter gik til overførselsindkomster. Af de øvrige udgifter gik mere end halvdelen til indsatser uden for det sociale område, herunder især udgifter i sundhedssystemet.
• I udregningen er fratrukket det bidrag, borgerne giver i form af skat, og udgifter til uddannelse er ikke medregnet.

Udpluk fra rapportens sammendrag

• I definitionen og operationaliseringen af de udsatte grupper tager vi udgangspunkt i den samlede befolkning i 2014 og afgrænser en gruppe af borgere, der over en 5-årig periode fra 2010 til 2014 er registreret med enten en psykisk lidelse eller et misbrugsproblem (stof- eller alkoholmisbrug) eller har været ramt af hjemløshed, hvilket vi måler ved, at personen er registreret med ophold på et herberg for hjemløse. Det er således psykiske lidelser, misbrugsproblemer og hjemløshed, der udgør de primære indikatorer på udsathed, som vi benytter ved dannelsen af de registerbaserede analysegrupper. Vi afgrænser endvidere analyserne til den voksne befolkning mellem 18 og 79 år, da en højere dødelighed i de udsatte grupper generelt betyder, at der er få personer på 80 år og derover i de udsatte grupper. Undersøgelsens analyser har ud fra denne afgrænsning fokus på en samlet gruppe på i alt 281.616 personer ud af den samlede befolkning på 4.076.920 personer mellem 18 og 79 år. Disse ca. 280.000 personer har været registreret med enten en psykisk lidelse, et misbrugsproblem eller hjemløshed – eller flere af disse forhold samtidig – set over den 5-årige måleperiode. Det er en forholdsvis bred afgrænsning, der udgør ca. 7 pct. af befolkningen, og som også indbefatter personer, som vi sædvanligvis ikke vil betegne som socialt udsatte, fx personer med moderate psykiske lidelser, der ikke nødvendigvis har komplekse sociale problemer.
   
• For at definere udsatheden mere specifikt tager vi udgangspunkt i den multidimensionelle forståelse af den sociale udsathed og benytter registeroplysningerne til at inddele den samlede gruppe på ca. 280.000 personer i forskellige grupper ud fra graden af kompleksitet i udsatheden, fra dem med en forholdsvis lav grad af kompleksitet til dem med en høj grad af kompleksitet i deres sociale og helbredsmæssige problemer. For at foretage denne inddeling ser vi på samspillet mellem de forskellige dimensioner af udsatheden, som vi kan måle i registrene. Ud over oplysningerne om psykiske lidelser, misbrugsproblemer og hjemløshed inddrager vi også oplysninger om, hvorvidt borgeren inden for de seneste 5 år har fået en ubetinget fængselsdom, og om borgeren har specifikke former for kroniske fysiske lidelser, der særligt er relateret til et langvarigt misbrug. De to sidstnævnte indikatorer udgør sekundære indikatorer i definitionen, der bidrager til at definere kompleksitet i udsatheden, og som således kun ”tæller med”, når de optræder sammen med de primære indikatorer (psykiske lidelser, misbrugsproblemer eller hjemløshed). Ud fra disse primære og sekundære indikatorer inddeler vi de 280.000 personer i otte forskellige grupper med en varierende grad af kompleksitet i udsatheden og med en forskellig profil på de forskellige indikatorer. Opdelingen i de otte grupper er vist i tabel 1.
   
• Selvom der er tale om en forholdsvis bred definition af de udsatte grupper, kan antallet på de 280.000 eksempelvis sættes i forhold til, at Det Økonomiske Råds formandskab i Dansk Økonomi, efterår 2017 opgjorde, at i 2016 havde 396.000 personer i den erhvervsaktive alder været offentligt forsørget i mindst 4 af de seneste 5 år, når der ses bort fra personer, der modtog SU (Det Økonomiske Råd, 2017). Der er ikke nødvendigvis et fuldt sammenfald mellem disse grupper, da der er nogle af borgerne i de udsatte grupper, som vi identificerer, som formår at have en tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af fx en psykisk lidelse. 

 

• Hent rapporten her