Andelen af medarbejdere med administrative opgaver i ældreplejen er vokset. I dag arbejder stort set samtlige ansatte med administrative opgaver som for eksempel dokumentation. Omkring halvdelen af dem løser den slags opgaver flere gange om dagen.
Det er en markant stigning siden 2005. Her brugte godt halvdelen af de ansatte i hjemmeplejen og to ud af tre ansatte i plejeboligerne tid på administrative opgaver – og kun godt hver tiende udførte den slags opgaver hver dag.
Læs alt om Lotte-sagen
Læs historien om en ny ledelse, der på rekordtid slog Thyra Frank's Lottekultur ihjel. "Jeg kan ikke holde ud at være der længere. Man behandler flere af beboerne som mælk, der er blevet for dårlig,” som en medarbejder fortæller. Klik her.
Det viser en analyse på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt privatansatte og offentligt ansatte i hjemmepleje og plejeboliger, som i 2005 og i 2015/6 er blevet spurgt om deres arbejdsopgaver og vilkår.
Samtidig viser analysen, at de ansatte bruger mindre tid på for eksempel at drikke en kop kaffe med fru Hansen. Syv ud af ti ansatte i hjemmeplejen brugte tid på den slags social omsorg i 2005. I 2015 er tallet faldet til det halve. – Det er en betydelig ændring over tid i sammensætningen af opgaver i ældreplejen, vi kan se i undersøgelsen. I dag er dokumentation blevet en fast bestanddel af næsten alle medarbejderes opgaver. Samtidig er der sket en fordobling af andelen af medarbejdere, der synes, de bruger for meget tid på administrative opgaver, siger professor Tine Rostgaard, der står bag analysen. Flere sundhedsfaglige opgaver Analysen viser også, at der er kommet mere fokus på sundhedsfaglige opgaver og på opgaver relateret til det rehabiliterende arbejde, der skal gøre ældre borgere mere selvhjulpne.I dag bruger medarbejderne således mindre tid på at gøre rent og gå på indkøb for de ældre, end de gjorde for ti år siden. Til gengæld arbejder flere med genoptræning, giver indsprøjtninger og uddeler medicin. Flere medarbejdere i hjemmeplejen følger i dag de ældre på gåtur, formentlig som led i det rehabiliterende arbejde.
– Forandringen af de ansattes opgaver afspejler de forandringer, som ældreplejen har undergået de seneste år, når det handler om overordnet formål og kerneydelse. Det er også et udtryk for, at der over tid er stillet flere krav til effektivitet og dokumentation i ældreplejen, siger Tine Rostgaard og tilføjer, at der for eksempel i dag er færre ældre borgere, der bliver visiteret til rengøring. Flere besøg og mere transport Medarbejderne skal i dag også forholde sig til flere forskellige borgere. Hvor de ansatte i hjemmeplejen for ti år siden i gennemsnit mødte otte forskellige ældre i løbet af en almindelig vagt, møder de i dag ti. Mange af disse borgere får samtidig mere end ét besøg dagligt, og det betyder, at medarbejderne i hjemmeplejen i gennemsnit har knap 15 besøg hos ældre borgere på en arbejdsdag. – Med så mange besøg er det ikke overraskende, at mange af dem varer et kvarter eller mindre. Og jo flere besøg en ansat har, jo mere transporttid er der også. Godt hver femte ansatte i hjemmeplejen bruger mindst halvanden time om dagen på transport, siger Tine Rostgaard. Meningsfuldt arbejde med mulige stressfaktorer Medarbejderne i undersøgelsen er blevet spurgt til deres opfattelse af arbejdet, og både i 2005 og i dag mener omkring tre ud af fire, at deres arbejde er interessant og meningsfuldt.Undersøgelsen finder dog samtidig en stigning, når det gælder en række faktorer, der kan være med til at øge stress og give en følelse af ikke at slå til.
Generelt for både ansatte i hjemmepleje og i plejebolig gælder, at færre i dag oplever, at de har indflydelse på planlægningen af deres arbejde, end tilfældet var i 2005. Færre mener også, at de får den nødvendige videreuddannelse, og at de får støtte fra deres nærmeste leder. Derudover er der faktorer, hvor en stigning specifikt gør sig gældende for de ansatte i plejeboliger. Det gælder oplevelsen af indimellem at føle sig utilstrækkelig, fordi borgere ikke får den rette hjælp. Den oplevelse har fire ud af ti i dag mod to ud af ti i 2005. I plejeboligerne føler en stigende andel medarbejdere sig også urolige for, at eksempelvis omorganiseringer skal forandre deres arbejdssituation. Færre af dem har i dag tid til at sparre med deres kolleger, og knap halvdelen oplever, at de har for travlt. I 2005 var det tal tre ud af ti. Om analysen Analysen bygger på spørgeskemadata fra NORDCARE, som er et samarbejdsprojekt mellem KORA og en række nordiske universiteter om arbejdsforhold i ældreplejen. I den danske del af spørgeskemaundersøgelsen har i alt 623 medarbejdere deltaget i 2005 og 984 i 2015/6. Alle deltagere er medlemmer af fagforbundet FOA. Læs hele undersøgelsen her
