Efter en årrække, hvor stadig færre mennesker er blevet tvunget ud af deres lejebolig, er tallet igen stigende.
Det viser en opgørelse fra Domstolsstyrelsen.
I 2013 bankede fogeden på døren og satte personer ud af deres eget hjem i samlet set 3.507 sager.
Frem mod 2016 faldt det tal til 2.115, men ved den seneste oversigt fra 2017 er tallet igen steget, så det nu ligger på 2.306 sager. Det svarer til en stigning på ni procent.
En væsentlig årsag til den udvikling er indførelsen af nye ydelser, der har reduceret overførselsindkomsten for en række gruppe, mener flere organisationer på området.
- Jeg tolker det som om, at de borgere, der er afhængige af kontakthjælp og offentlige ydelser, er utrolig pressede på deres økonomi, fortæller Bjarne Walentin, der er formand for Danmarks Almene Boliger i Nordjylland, til DR Nordjylland.
Det er mere specifikt indførelse af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, hvor man ved længere tid på overførselsindkomst skal arbejde mindst 225 timer for at få udbetalt det fulde beløb, der presser udsatte lejere, mener Bjarne Walentin.
Og det selvom både boligselskaber og kommuner har forsøgt sig med initiativer, der skal sikre, at de udsatte lejere ikke bliver skåret i ydelse, fortæller han:
- Der er gjort meget både fra de almene boliger og fra de forskellige kommuner for at skabe nogle aktiviteter og nogle job til de her borgere for at kunne fastholde dem på samme forsørgelse, men det lykkes ikke rigtigt i længden, siger Bjarne Walentin.
Mens integrationsydelsen blev indført i 2015 er både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen indført i løbet af 2016.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Men det er først nu, man ser konsekvenserne af de ændrede regler, mener formanden for socialrådgiverne i Nordjylland Mads Bilstrup.
- Grunden til, at vi først ser det stigende antal udsættelser nu, er, at folk har forsøgt at få tingene til at hænge sammen, så de kunne betale deres månedlige husleje. Men nu er der ikke mere at trække på, og derfor ser vi desværre et stigende antal fogedudsættelser, siger han.
Han opfordrer på den baggrund oppositionen og Socialdemokratiet til at ændre ydelserne, hvis der efter et kommende valg skulle komme et andet flertal.
- De her ydelser har negative konsekvenser, ikke kun for familier, der bliver sat ud af deres bolig, men også for børn, der får en opvækst i fattigdom, siger Mads Bilstrup.
Hos Socialdemokratiet er medlem af Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg Orla Hav enig i, at nedsatte ydelser er årsagen til det stigende udsættelser.
Han vil dog ikke garantere, at Socialdemokratiet efter et valg vil rulle ydelserne tilbage.
- Den øvelse vil vi ikke gå ukritisk til, siger han.
I stedet mener Orla Hav, at man bør lave en mere overordnet vurdering af hvilke tiltag og ændringer, der skal til, før folk på den ene side sikres et ordentligt forsørgelsesgrundlag og på den anden side bliver en aktiv del af samfundet og arbejdsmarkedet.
- Jeg tror, der findes mange andre instrumenter at bruge i den her sammenhæng. Hovedpointen er, at vi ikke vil acceptere, at fattigdom skal være grundlaget for børns opvækst eller menneskers mulighed for at være en del af det her samfund, siger han.
Alternativets socialordfører Torsten Gejl oplyser, at han vil kalde beskæftigelsesministeren i samråd på baggrund af tallene.
Hele historien hos DR Nordjylland
