Læs mere om det rummelige arbejdsmarked
Vi har samlet væsentlige historier om det runmmelige arbejdsmarked på tema-siden her.
Over 400.000 udsatte danskere er i disse år udenfor arbejdsmarkedet og mellem 7–8 procent af en ungdomsårgang kommer hverken i job eller i uddannelse[i]. Det har store omkostninger for den enkelte og for det danske samfund. Hvis udfordringen skal løses, skal der ansættes flere udsatte ledige i de danske virksomheder, og tidligere har man i Den Sociale Kapitalfond oplevet stor succes med målrettede vækstprogrammer for virksomheder, der gerne vil tage et særligt socialt ansvar.
Læs også international artikel: Betal for det, der virker
Den erfaring danner udgangspunkt for det nye projektet ”Vækst med social bundlinje”, som lanceres i dag. Det nye partnerskab afprøver om metoden med ”sociale vækstprogrammer” på kommunalt plan kan bruges til at koble vækst og social ansvarlighed. Samtidig tester partnerskabet om indsatsen kan sættes på investeringsformel – en såkaldt ”Payment by Results” mekanisme – hvor det offentlige betaler for resultaterne (fx antal udsatte/unge i job) frem for indsatsen. Metoden er afprøvet i bl.a. USA, Storbritannien og Finland med store perspektiver. I Danmark er det imidlertid første gang at den bliver afprøvet i praksis.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) lægger vægt på, at partnerskabet handler om, at gøre vækst til motoren der driver den sociale inklusion:
- Det særligt spændende ved det her projekt er, at det starter med økonomisk vækst. Partnerskabet skal hjælpe små- og mellemstore virksomheder til at vokse og derigennem skabe plads til udsatte på arbejdsmarkedet. De bliver altså et positivt bidrag til virksomhederne – og ikke en byrde eller noget, som virksomhederne påtager sig af pligt. At vi samtidig får testet, om vi kan få endnu mere ud af skattekronerne, er en ekstra gevinst oveni den værdi det vil medføre for den enkelte og for samfundet, siger erhvervsministeren.
- Vi har taget initiativ til partnerskabet, fordi det er utroligt vigtigt, vi bliver bedre til at inkludere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det kræver at vi kombinerer erhvervs- og beskæftigelsesindsatsen på nye måder – og at vi udvikler nye måder at finansiere sociale initiativer på, hvor vi ser indsatsen for udsatte ledige som en investering frem for som en udgift. Det skal partnerskabet bidrage til, lyder det fra Gurli Martinussen, som er direktør i TrygFonden, der har bidraget med en del af de mellem 11 og 14 mio., som foreløbig udgør finansieringen.
Også i kommunerne er der stor opbakning til projektet:
- Projektets tilgang er helt i tråd med den måde, vi som kommune er i gang med at nytænke vores beskæftigelsesindsats. Vi skal have meget mere fokus på at understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Som kommune har vi ansvaret for både beskæftigelse, erhverv og uddannelse og det skal vi blive langt bedre til at sammentænke, udtaler Laura Lindahl, rådmand (LA) i Frederiksberg Kommune.
Inspiration fra social gazelle-virksomhed
En af rollemodellerne for projektet er Temashop.dk, hvor en fjerdedel af medarbejderne er tidligere udsatte samtidig med, at virksomheden har opnået gazelle-vækstrater. Når det nye partnerskab i dag lanceres i Kolding, er Temashops direktør Daniel Andersen med.
Temashop.dk er langt fra alene om at koble vækst med social inklusion. Siden 2011 har Den Sociale Kapitalfond, sammen med TrygFonden, VELUX FONDEN og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hjulpet 60 virksomheder til at vokse og skabe beskæftigelse til udsatte ledige gennem blandt andet målrettede vækstprogrammer. Hidtil har programmerne været landsdækkende, men erfaringerne peger på at metoden kan være en rigtigt god investering for de enkelte kommuner, fordi besparelserne på overførselsindkomster overstiger omkostningerne til at drive programmerne.
Baggrund
Om projektet
Projektet ”Vækst med social bundlinje – Payment by Results” er et partnerskab mellem Den Sociale Kapitalfond i samarbejde med TrygFonden, Bikubenfonden, Tuborgfondet og Markedsmodningsfonden under Erhvervsministeriet samt op til 10 kommuner: Foreløbigt deltager Frederiksberg, Gladsaxe, Herning, Ikast-Brande, Kolding og Rudersdal – og flere forventes at tilslutte sig partnerskabet i de kommende måneder.
Formålet er at få flere udsatte mennesker ind i arbejdsfællesskabet og bane vejen for nye og bæredygtige betalings- og finansieringsmekanismer af velfærdsydelser i Danmark. Partnerskabet bygger på Den Sociale Kapitalfonds erfaringer med at gennemføre målrettede sociale vækstprogrammer for indtil videre 52 sociale virksomheder. Projektet tester følgende:
- At Den Sociale Kapitalfonds positive erfaringer med sociale sociale vækstprogrammer med succes kan overføres til en lokal, kommunal kontekst og skabe vækst og på den baggrund beskæftigelse til udsatte mennesker hos små og mellemstore virksomheder i Danmark.
- At de kommunale besparelser, ved at få udsatte mennesker i beskæftigelse, kan være med til at finansiere vækstindsatsen som tilbydes små og mellemstore virksomheder via en såkaldt “Payment by Results” mekanisme (PbR). PbR-mekanismen udvikles og testes i praksis i projektet.
Om metoden Payment by Results
Payment by Results betyder, at en opdragsgiver, fx det offentlige, indgår en aftale med en aktør om at udføre en given service eller indsats, hvor betalingen til aktøren er baseret på aktørens resultater og ikke på aktørens aktiviteter.
En del af den besparelse, som kommunen opnår ved eksempelvis at flytte udsatte ledige til beskæftigelse, bliver brugt på at betale de aktører, som er succesfulde med deres indsats og skaber resultater.
Payment by Results modellen danner grundlag for såkaldte ”sociale obligationer”. Sociale obligationer er en måde at tiltrække risikovillig kapital til offentlige projekter, hvor private investorer påtager sig den fulde økonomiske risiko, og den offentlige myndighed først betaler, når resultaterne er påvist. Virksomheder, fonde eller andre kan med andre ord investere i at hjælpe udsatte – og hvis indsatsen virker, giver investeringen afkast. Hvis erfaringerne med Payment by Results viser sig positive, kan dette blive næste skridt.
På internationalt plan har en række lande allerede siden 2010[1] etableret nye betalings- og finansieringsmekanismer i form af Payment by Results og Social Impact Bonds (sociale obligationer)[2]. I Danmark er der endnu ikke introduceret hverken Payment by Results betalingsmekanismer eller Social Impact Bonds finansieringsmekanisme i koblingen mellem erhverv og beskæftigelse. Således er projektet det første af sin art i Danmark.
Om Den Sociale Kapitalfond
Den Sociale Kapitalfond er etableret af TrygFonden på initiativ af direktør Lars Jannick Johansen i 2011. Den Sociale Kapitalfond er Danmarks første sociale investeringsfond. Den anvender donerede og bevilligerede midler til at investere kapital og kompetencer i sociale virksomheder, der giver mennesker i en udsat situation mulighed for at realisere deres potentiale. Alle afkast geninvesteres. Fonden fokuserer særligt på at hjælpe danske virksomheder med at forene social og forretningsmæssig succes og skabe vækst, der giver nye muligheder for at udsatte mennesker med fysiske, psykiske eller sociale barrierer for at deltage på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet, i form af bl.a. beskæftigelse samt opkvalificerings- og uddannelsesmuligheder på et økonomisk bæredygtigt grundlag. EY, Accura og Accenture er fondens kompetencepartnere.
Fonden har siden etableringen testet, hvad der er de optimale indsatsområder ift. at skabe nye muligheder for udsatte mennesker i sociale virksomheder:
- Dels via et socialt investeringsprogram i samarbejde med TrygFonden, der i 2011-17 omfatter 10-12 investeringer i form af lån og egenkapital i særligt socialt ansvarlige små og mellemstore virksomheder.
- Dels via to sociale acceleratorprogrammer – Det Sociale Vækstprogram (2013-16) etableret pba. vundet EU-udbud under Beskæftigelsesministeriet, samt Social StartUp (2014-17) med projektstøtte fra VELUX FONDEN i samarbejde med VILLUM FONDEN. Begge acceleratorprogrammer har hjulpet sociale iværksættere og virksomheder til vækst og øget social effekt ved hjælp af bl.a. intensive sparringsforløb med erfarne forretningsudviklere.
Resultaterne hidtil omfatter bl.a.:
- Erfaring: Vurdering af over 800 sociale virksomheder og iværksætterprojekter og konkret udvikling af foreløbigt 60 virksomheder – fordelt på 8 investeringer og 52 deltagere i SKF’s acceleratorprogrammer[ii].
- Social effekt: En nettostigning på 347 job og uddannelsespladser i portefølje- og programvirksomhederne (30 pct.) ved udgangen af 2015 – herunder en stigning på 45 pct. i antallet af job til udsatte ledige i virksomhederne.
- Økonomisk vækst: Omsætningsvækst på ca. 59 mio. kr. (24 pct.) og en væsentlig bundlinjeforbedring (fra -1,5 mio. kr. til +6,8 mio. kr.) hos portefølje- og programvirksomhederne i 2015[iii].
- Værktøjer: Testet og udviklet værktøjskasse til effektivt at vurdere socialt og kommercielt potentiale, skabe vækst, og udvikle den sociale model (indsats) hos små og mellemstore virksomheder.
- Økosystem til støtte for sociale virksomheder – med eget team af erfarne sociale forretningsudviklere; faste eksterne samarbejdspartnere ift. centrale sociale og kommercielle udfordringer; landsdækkende netværk af virksomhedsrådgivere og kommuner; samt værktøjer til bl.a. måling af ”Social Return on Investment” og kortlægning af sociale virksomheder rundt om i Danmark.
Om kommunerne
I pilotprojektet deltager pt. seks kommuner. Det er Kolding, Ikast-Brande, Herning, Frederiksberg, Gladsaxe, og Rudersdal, der skal være med i pilotprojektet fra 2017-19. Der optages yderligere 2-4 kommuner i projektet i løbet af første halvår i 2017.
