Borgmestre og organisationer, der kæmper mod affolkning af landdistrikterne, siger ja tak, når politikerne f.eks. flytter statslige arbejdspladser ud af København og ind provinsen, men det, de virkelig efterspørger, er uddannelsespladser. Uddannelser i de mindre samfund kan være med til højere grad af sikre, at unge ikke pr. automatik søger mod de store byer, når de skal videre i livet.
Nu tager Socialdemokratiet et skridt i den retning med et nyt, stort nærhedsudspil, hvor de blandt andet vil forpligte erhvervsskolerne til at oprette lokale uddannelsessteder, hvor man minimum kan tage grundforløbet på udvalgte uddannelser. Gymnasier i de små byer skal også have bedre mulighed for at holde på de lokale elever ved at ramme bygymnasierne på pengekassen, hvis de suger for mange elever til sig. Og så vil Socialdemokratiet fortsætte udflytningstendensen og føre den ind på uddannelsesområdet, hvor velfærdsuddannelser, skolelærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere f.eks. skal flyttes ud af de store byer og ind i de mindre byer. Det skriver avisen Danmark
Baggrunden er et opgør med, hvad Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen kalder "en voldsom centralisering af Danmark" efter kommunalreformen i 2007.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
- Vi skal udfordre den udvikling og aktivt modarbejde den ved at gå den anden vej med en bevidst politisk decentraliseringsstrategi. Der er for meget i tiden med, at "det jo er den vej, det går, og det kan vi ikke gøre noget ved". Men det er jo ikke globaliseringen, der afgør, hvor mange erhvervsuddannelser, vi har i Danmark. Det er heller ikke globaliseringen, der bestemmer, om vi støtter de små gymnasier på landet eller kun de store i byerne. Vi kan gøre rigtigt meget fra politisk hold. Først og sidst handler det om et opgør med centraliseringstanken: Ideen om jo færre enheder, jo længere væk, jo bedre. Sådan tror jeg ikke, vi mennesker er indrettet, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark.
- Når jeg kommer rundt i landet kan jeg mærke, at det, der for alvor batter noget for folk, er, om man har uddannelser i nærheden af, hvor man bor. Uden en folkeskole er der ingen børn i lokalområdet. Og ungdomsuddannelser betyder rigtigt meget for, om man kan blive i et lokalområde. Derfor har vi især øje for to ting:
- At sikre at der ikke bliver for stor afstand til erhvervsuddannelserne. Vi vil have flere erhvervsuddannelser til at i hvert fald udbyde grundforløbet flere steder i Danmark, så man kan starte en uddannelse uden at blive tvunget til at rejse langt væk.
- Og at vi har fået nogle meget store gymnasier i de store byer, mens gymnasierne ude på landet står i en risiko for at miste deres elevgrundlag. Det er et godt eksempel på, at vi ikke kan lade markedet styre det hele, for får det lov til det, vil de fleste unge entydigt søge i en retning, og det vil ødelægge en balance i landet. Så vi vil indføre et knæk i støtten til gymnasierne, så den falder, hvis de når over et bestemt elevtal, siger Mette Frederiksen.
Organisationen Danmark på Vippen har lavet en analyse af den geografiske fordeling af de uddannelsespladser, der er blevet besat med nye elever denne sommer. 95 procent af pladserne på universiteterne ligger i hovedstadsområdet, Odense, Aarhus og Aalborg, mens tallet for de korte og mellemlange videregående uddannelser er på 70 og 65 procent. Samlet er andelen af uddannelsespladser i de store byer steget fra 80 til 81 procent i forhold til sidste år.
Danmark på Vippen anbefaler, at Folketinget målrettet arbejder efter, at 10 procent af universitetspladserne og 50 procent af pladserne på erhvervsakademier og professionshøjskoler skal ligge uden for de store byer.
Spørgsmål: Kan man forestille sig, at Socialdemokratiet overtager den tanke og begynder at arbejde med konkrete måltal for, hvor uddannelserne ligger, for at skabe en bedre balance i Danmark?
- Ja, det kan man godt. Ikke mindst på velfærdsuddannelserne, fordi de skolelærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, der bliver optaget på dem, kommer netop til at arbejde decentralt, når de er færdiguddannede. Dem har vi behov for i alle dele af Danmark. Så ligesom der har været en strategi for udflytning af statslige arbejdsplaser, mener vi, at der skal være det i forhold til uddannelserne. Vi har ikke sat tal på fordelingen. Det gjorde Folketinget heller ikke, da vi påbegyndte udflytningen af statslige arbejdspladser (udflytningen var en regeringsbeslutning, ikke en folketingsbeslutning, red.). Det handler om at få slået fast, at vi vil begynde at gå den anden vej nu, siger Mette Frederiksen.
Hun understreger, at Socialdemokratiet vil komme til at fortsætte udflytningen af statslige arbejdspladser, hvis det vinder det kommende folketingsvalg.
Nærhedsudspillet fra S, der bliver præsenteret på partiets sommergruppemøde i Kolding onsdag indeholder ifølge avisen Danmark også:
* 20 nye nærpolitistationer og en genoplivning af landbetjenten.
* Et trecifret millionbeløb til nye nærhospitaler.
* En fordobling af nedrivningspuljen.
* Nyoprettede velfærdscentre i de mindre byer, der bl.a. skal indeholde borgerservice, jobservice, biblioteker, medicinudlevering, sundhedshuse og udlevering af post og pakker.
* Et nyt udvalg, der sammen med realkreditinstitutterne skal finde løsninger for at skabe store geografisk lighed på markedet for boliglån.
