Tidligere kommunikationsrådgiver mm, Peter Goll, er ansat som direktør i Falck Healthcare. Foto: Joachim Rode

Peter Goll bliver direktør i Falck Healthcare

Ledelse

18/08/2014 10:34

Nick Allentoft

Tidligere partner i kommunikationskonsulenthuset Geelmuyden.Kiese, Peter Goll, tiltræder en stilling som direktør i Falck Healthcare. Peter Golls ansvarsområde bliver selskabets borgervendte ydelser.

Pressemeddelelse fra Falck

Peter Goll tiltræder den 1. september som direktør i Falck Healthcare med reference til administrerende direktør Jan Steenhard. Den nye direktør får ansvaret for Falck Healthcares borgervendte ydelser - herunder at etablere og udvikle partnerskaber med kommuner, regioner og arbejdsmarkedets organisationer i Danmark.

Falck Healthcare er Skandinaviens største udbyder af ydelser, der nedbringer sygefravær og letter borgernes adgang til rehabilitering efter sygdom. Selskabet har 2000 medarbejdere og en årsomsætning på omkring 2,2 milliarder kroner.

Som partner og nordisk kundedirektør hos kommunikations-rådgivningsfirmaet Geelmuyden.Kiese har Peter Goll rådgivet en lang række organisationer og virksomheder. Peter Goll har desuden været særlig rådgiver for Morten Bødskov (S), mens denne var justitsminister, og rådgiver for Holger K. Nielsen, da denne var formand for SF.

Peter Goll ser frem til at bidrage til Falcks arbejde med at støtte og udvikle det danske velfærdssamfund.

"Den danske velfærdsmodel skal både kunne klare de aktuelle økonomiske udfordringer og samtidig tilpasse sig nye krav fra borgerne. Det er en vanskelig og meget spændende udfordring for alle, der ønsker et stærkt velfærdssamfund. Jeg håber at kunne bidrage til at løfte den opgave gennem partnerskaber mellem den offentlige sektor og Falck", siger Peter Goll.

Med ansættelsen af Peter Goll, som bliver en del af Falcks Healthcares øverste ledelse, ønsker Falck Healthcare at styrke selskabets samarbejde med den offentlige sektor.

"Vi har grund til at være stolte af vores hidtidige indsats. Men vi vil gerne hjælpe endnu mere med at smøre velfærdssamfundet, hvor det knirker - eksempelvis bidrage til at afhjælpe lægemanglen, etablere sundhedshuse, udvikle driften af jobcentre og styrke genoptræningsindsatsen", siger Jan Steenhard.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.