Men det er ikke sandheden om den kontroversielle sag, fremgår det af en ny bog. Det var aftalt spil mellem KL og SRSF-regeringen anført af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som førte til lockouten.
Sådan lyder det fra SF's tidligere formand Annette Vilhelmsen i en ny bog med titlen "Søren og Mette i benlås". Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, bakker historien op.
Allerede et halvt år før lærerkonflikten var en realitet, planlagde SRSF-regeringen tilsyneladende at gribe ind. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, fortæller for første gang om et fortroligt møde, han havde med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Det skriver Politiken Skoleliv.
Mødet fandt sted i oktober 2012 - flere måneder før lukningen af landets skoler - og statsministeren havde ifølge Thulesen Dahl kun ét punkt på dagsordenen:
- Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om, siger Kristian Thulesen Dahl i bogen.
- Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om, udtaler han i bogen.
I dag mener DF-lederen, at når statsministeren søgte opbakning til et kommende regeringsindgreb allerede længe før, at der blev udvekslet krav mellem KL og lærerne, var der »afgjort« tale om, at Thorning-regeringen styrede spillet i kulissen.
- Hvis man havde en ambition om, at man via forhandlingens vej skulle nå et resultat, ville man ikke i oktober ’12 havde stillet det spørgsmål til et parti, som slet ikke var inde i forhandlinger med regeringen - eller tæt på regeringen i øvrigt. Det gør man for at have sikkerhed for, at man havde ro på bagsmækken i alle henseender for at kunne køre det, som man ville, siger Thulesen Dahl til Politiken Skoleliv.
I foråret 2013 var fronterne trukket helt op mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL), som ønskede at fjerne lærernes arbejdstidsbestemmelser. De kuldsejlede forhandlinger førte til en landsdækkende lockout af ca. 67.000 lærere, som efter 25 dage endte med et regeringsindgreb.
Eksminister indrømmer aftalt spil i lærerlockout i 2013
I bogen, som Ritzau er i besiddelse af, indrømmer også daværende SF-formand Anette Vilhelmsen det aftalte spil. Det gør hun som den første af de centrale personer i Thorning-regeringen, hvor hun blandt andet var erhvervs- og vækstminister.I forbindelse med et 50-års fødselsdagsinterview med Politiken i december 2016 blev Thorning citeret for at sige, at "vi" - altså regeringen - besluttede lockouten. Altså at lockouten ikke var en afgørelse truffet af KL, hvilket havde været en normal arbejdskamp mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Politiken lod få dage senere Thorning trække sit citat tilbage, så hun alligevel ikke havde ytret det, hun lige havde sagt til avisen.
"Indrømmelsen" fra Thorning var ellers en lettelse for Vilhelmsen.
- En tiltrængt pædagogisk reform endte desværre som en økonomisk reform. Skrevet af Finansministeriet og gennemført af regeringen. Jeg blev næsten lettet, da jeg læste interviewet med Thorning, for nu sagde hun endelig tingene, som de var. Lockouten af lærerne var regeringens beslutning, siger Vilhelmsen i bogen.
Vilhelmsen accepterede beslutningen om at lockoute lærerne. Samt beslutningen om at ændre lærernes overenskomst ved et lovindgreb.
Lovindgrebet blev derefter fremlagt af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der i dag er S-formand.
Lærerformand: Aftalt lærerlockout koster tillid
Noget af tilliden er ødelagt, hvis det stemmer, når tidligere SF-formand og minister Annette Vilhelmsen siger, at Kommunernes Landsforening (KL) og SRSF-regeringen i 2013 på forhånd aftalte at lockoute næsten 50.000 folkeskolelærere.Sådan lyder reaktionen fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
- Når man deltager i sådan et skuespil og samtidig oplever, at der bliver lavet en markant kampagne for at underminere lærernes og Danmarks Lærerforenings troværdighed, har det da nogle omkostninger. Det er helt klart, siger Bondo.
Det er SF's tidligere formand Annette Vilhelmsen, der i bogen "Søren og Mette i benlås" giver sin udlægning af, hvad der skete i 2013. Ritzau er i besiddelse af bogen.
Den officielle forklaring bag lockouten var, at KL og lærerne ikke kunne blive enige om en ny overenskomst. Og den daværende regering har hidtil nægtet, at lockouten var aftalt på forhånd.
Annette Vilhelmsens udsagn om, at lockouten var planlagt, "passer fuldstændig med den oplevelse", Danmarks Lærerforening havde i 2013, siger Anders Bondo Christensen.
- Vi kom aldrig nogensinde i forhandlinger i forbindelse med den overenskomst. Det var et rent skuespil. Og det var det, fordi resultatet var givet på forhånd.
- Arbejdsgiveren havde ingen interesse i at forhandle med os. Og derfor var vi igennem en parodi på et forhandlingsforløb, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt, men i en skriftlig kommentar siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, at det var regeringens ambition at skabe en bedre folkeskole med tid til undervisning, faglighed og bevægelse.
- Samtidig var både regeringen og KL optaget af arbejdstidsreglerne. Det er ingen hemmelighed. Det betyder dog ikke, at der var et ønske om at gribe ind i en konflikt på arbejdsmarkedet. Heller ikke selvom det senere viste sig nødvendigt, siger han.
- Men det står vist klart for alle i dag, at der var tale om et svært forløb, som fortsat trækker dybe spor. Jeg håber, at vi alle kan lære af det og komme videre sammen, siger Wammen.
Efter næsten en måneds lockout vedtog den daværende regering, Venstre, DF og De Konservative lovindgrebet. Og dermed sluttede lockouten.
Danmarks Lærerforening har på forhånd aftalt med Politikens Forlag, som udgiver "Søren og Mette i benlås", at aftage 3000 bøger.
Hele historien hos Politiken Skoleliv
OVERBLIK: Sådan gik det til da lærerne blev lockoutet Lærerlockouten i april 2013 varede 25 dage. 50.000 folkeskolelærere blev lockoutet og 557.000 elever ramt.I en ny bog med titlen "Søren og Mette i benlås" indrømmer den tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen, at Kommunernes Landsforening (KL) og den daværende SRSF-regering, som hun var en del af, på forhånd havde aftalt en lockout af lærerne.
Det har Helle Thorning-Schmidt (S), daværende statsminister, samt andre toppolitikere fra den daværende regering flere gange afvist.
Her er et overblik over forløbet:
* Oktober 2012:
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) åbner Folketinget og præsenterer for første gang tankerne om en folkeskolereform.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl bliver inviteret på besøg hos Thorning. Ifølge Thulesen Dahl vil Thorning høre, om DF støtter et regeringsindgreb til foråret, "når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen".
* December 2012: Regeringen fremlægger sit forslag til folkeskolereformen. Hovedpunkterne i forslaget er en længere skoledag med mere undervisning og aktivitetstimer. Reformen forudsætter mere undervisningstid hos den enkelte lærer.
KL varsler et opgør med lærernes arbejdstidsaftale, der fastlægger mængden af undervisnings- og forberedelsestid, som krav til overenskomstforhandlingerne. Lærerne protesterer.
* 26. februar 2013:
Første forhandlingsmøde mellem KL's chefforhandler, Michael Ziegler (K), og formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation, Anders Bondo Christensen, om en ny overenskomst.
* 27. februar 2013:
Cirka klokken 00.30 ringer Ziegler til Anders Bondo Christensen og erklærer forhandlingssammenbrud. KL udsender kort efter pressemeddelelse om sammenbruddet.
* 28. februar 2013: KL varsler lockout af cirka 50.000 folkeskolelærere og 17.000 statsansatte lærere.
* 1. april 2013:
50.000 lærere lockoutes, og 557.000 folkeskoleelever kan ikke komme i skole i næsten fire uger.
* 3. april 2013:
Daværende finansminister Bjarne Corydon (S) afviser på et samråd aftalt spil med KL og brud på den danske model:
- Der ligger ikke en sådan aftale, og de konspirationsteorier, der har været fremme om det, er forkerte.
* 25. april 2013:
Thorning informerer om, at regeringen griber ind i lockouten.
* 26. april 2013:
Regeringen præsenterer lovindgreb, som ændrer lærernes overenskomst. Lærerne bliver aldrig involveret i lovindgrebet. SRSF-regeringen, V, DF og K vedtager loven og afslutter dermed lockouten.
* 13. juni 2013:
Det offentliggøres, at SRSF-regeringen, V, DF og K er enige om den nye folkeskolereform.
Kilder: Bogen "Søren og Mette i benlås", Danmarks Lærerforening og Ritzau.
/ritzau/
