Op og ned i lyskrydssagen...
Hvad er egentlig virkeligheden bag den sag?
Det startede sidste uge med et opkald fra en journalist på Kristeligt Dagblad, der ringede og spurgte, hvad jeg synes om at flere europæiske storbyer har opsat kønsneutrale lyskryds.
Jeg tror samtalen tog 10 minutter.
Det var i en pause midt i et to dages budgetseminar om kultur- og fritidsområdet, som vi sluttede med et par timers møde med 40 punkter på dagsordenen.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Jeg havde brugt min weekend inden på at forberede mig på seminaret og det efterfølgende møde.
Ligesom jeg i denne uge havde budgetseminar hele mandagen om beskæftigelses- og integrationspolitikken i kommunen, som jeg ligeledes havde forberedt sidste weekend.
Tirsdag morgen vågnede jeg 6.30 ved et opkald fra TV2 News, der ville sende en live reporter forbi, som gerne ville høre mere om de kønsneutrale lyskryds.
Jeg var citeret på forsiden af Kristeligt Dagblad på et spørgsmål, jeg synes, er rimelig uskyldigt.
Efterfølgende ringede og skrev Radio 24/syv og DR P4 også.
Senere blev jeg ringet op af DR P3, som ville have mig i studiet for at tegne kønsneutrale symboler.
Og Berlingske skrev for at få mig til at skrive et læserbrev om kønsneutrale lyskryds mod Alex Vanopslagh.
Jeg takkede nej, Alex har takket ja.
Den seneste uge har jeg så fået beskeder og mails fra folk, der gik fra at være forundret til direkte forarget over, at jeg som politiker bruger min tid på den slags forslag.
For jeg får rigtig nok løn for mit arbejde. Og til dem der er interesseret har jeg udover de to nævnte seminarer også brugt denne uge med onsdag aften fra 17 til 21 at være til netværksmøde med idrætsforeninger i kbh.
Fredag aften tømte jeg mails til kl 23, igår forberedte jeg mig til et nyt møde med kultur- og fritidsudvalget samt kiggede på et muligt indlæg på en debat, jeg synes er vigtig, og i dag har jeg kigget på sager til de kommende forhandlinger om overskydende midler i kommunen. Derudover har der været løbende dialog igennem ugen med diverse foreninger og folk med sager, som bekymrer dem.
Det nævner jeg, fordi jeg er meget bevidst om det ansvar jeg har.
Vi får som politikere ikke bare løn for arbejdet, men vi har ansvar og får indflydelse.
Og jeg elsker mit politiske arbejde og tager det meget seriøst. Jeg står på mål for latterliggørelser, som det var tilfældet i denne uge. Bruger feriedage fra mit PhD-studie på at deltage i seminarer og studieture med rådhuset for at blive en endnu bedre kommunalpolitiker.
Jeg har meninger om mange ting og er involveret i mange sager, og kunne jeg selv vælge en forside på Kristeligt Dagblad, et besøg hos P3 eller et indlæg i Berlingske har jeg en række sager jeg ville tage op før kønsneutrale lyskryds.
Virkeligheden er, at Kristeligt Dagblad satte deres eget forslag på forsiden af deres avis.
Skulle jeg lade være med at have en mening, da de ringede til mig? Måske.
Men det er nu engang min holdning, at vi godt kunne sætte andre symboler op, ligesom jeg i samme åndedrag ikke mener, at der skulle bruges flere penge på det end de penge, som vi allerede bruger på at skifte gamle lys op.
En pointe, som Kristeligt Dagblad undlod i deres skarpe vinkling af historien.
Og hvilket var grunden til jeg efterfølgende udtalte mig til Radio 24/syv og TV2s online side.
Hører du kun holdningen uden at kende forløbet og at jeg ikke mener, der skal bruges en krone mere end vi i forvejen gør på lyskryds, så forstår jeg godt forargelsen.
Der er pt 330 artikler om sagen.
Ingen politikere har rejst sagen i deres byråd. Den er alene blevet skabt og båret frem af medierne.
Det er virkeligheden. Og det er skræmmende.
