En ledig, der får hjælp af en privat aktør, går arbejdsløs i to uger mere end en ledig, der får hjælp af det kommunale jobcenter. Det er dyrt for både samfundet og den ledige, og det opvejes ikke af, at den private aktør løser opgaven billigere end det kommunale jobcenter.
- Det, man sparer ved at bruge de private aktører, står ikke mål med det, man taber. Der ville være en samfundsmæssig gevinst på omkring 11.000 kr. pr henviste ledig, hvis private aktører var lige så effektive, som de kommunale jobcentre, siger seniorforsker i KORA, Lars Skipper, som står bag analysen.
Skuffede forventninger
Andre aktører har i mere end ti år været anvendt i beskæftigelsesindsatsen parallelt med de kommunale jobcentre og den statslige arbejdsformidling, AF.
- Forventningen har været, at de private aktører var mere effektive, fordi de havde en viden og en række kompetencer, som jobcentrene ikke havde. Men vores undersøgelse viser altså, at den forventning ikke holder stik, siger Lars Skipper fra KORA.
Op mod 400 mio. kr. om året
KORAs undersøgelse er den første herhjemme, som sammenligner udgifter og effekter ved at bruge private aktører eller kommunale jobcentre. Forskerne har analyseret en lang række detaljerede data for alle landets ledige, som blev henvist til enten privat aktør eller kommunalt jobcenter i løbet af første kvartal 2010. Beregningerne viser, at det samfundsøkonomiske underskud ved at benytte private aktører i alt løber op i 350-400 mio. kr. på et år.
- En af forklaringerne kan være, at kontrakterne er indrettet på en måde, som ikke belønner de private aktører for at være meget hurtige til at skaffe de ledige i arbejde, siger seniorforsker Lars Skipper.
Læs Rigsrevisionens beretning her
Hent KORA's rapport her
