Lærerne har nu med et stort flertal stemt ja til OK18, og den kommission, som skal skabe grundlaget for en ny aftale om arbejdstid, kan begynde på sit arbejde. Mange har selvfølgelig luftet en bekymring for, at kommissionen blot bliver endnu en syltekrukke, og at man således blot har forlænget de grundlæggende problemer i stedet for at løse dem.
Personligt tror jeg, at kommissionen med Per B. Christensen som formand meget vel kan blive det første skridt bort fra det mismod og de frustrationer, der præger folkeskolen i dag. Det er næsten umuligt at forestille sig, at kommissionens arbejde løber ud i sandet, således at man må leve videre med den uholdbare Lov 409.
Hvis man er i tvivl, bør man studere det aftalepapir om en fælles ”Ny start”, som udgør grundlaget for kommissionens arbejde. Heri slår man fast, at kommissionsformanden skal fremlægge forslag og løsninger med det formål at ”skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital”. I aftaleteksten nævnes begreberne godt arbejdsmiljø, kvalitet i undervisningen og professionel kapital igen og igen, så der er ingen tvivl om, at dette kommer til at udgøre en helt central del af kommissionens arbejde.
Plads til den professionelle kapital
Der er især grund til at bide mærke i, at begrebet professionel kapital spiller en så central rolle, som det er tilfældet. Dette begreb har siden 2012 vakt stor opmærksomhed i skolekredse i Danmark, men der er stadig mange, der ikke rigtig ved, hvad det dækker over.
OK'18 tema på DenOffentlige
Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.
Historier om tidligere overenskomster finder du her.
Skal I være med? Kontakt os.
Kort sagt kan man sige, at professionel kapital er “social kapital for skoler”. Mens social kapital omfatter nøglebegreber som tillid, retfærdighed og samarbejde, så fokuserer den professionelle kapital på yderligere to komponenter, nemlig human kapital og beslutningskapital.
Den humane kapital er de ansattes samlede ressourcer og kompetencer, mens beslutningskapitalen er den fælles evne til at træffe fagligt velbegrundede beslutninger i dagligdagen. Professionel kapital kan siges at være et opgør med den “privatpraktiserende lærer” og en opfordring til at udvikle professionelle læringsfællesskaber.
I Danmark har specielt Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danmarks Lærerforening (DLF) gennem en række omfattende initiativer sat fokus på professionel kapital. På begge områder har man gennemført omfattende kortlægninger af skolernes professionelle kapital kombineret med seminarer, kurser og skolemøder for de implicerede skoler. Alt i alt har mere end 250 skoler lige fra folkeskoler til gymnasier, HF, erhvervsskoler og VUC’er fået afdækket den professionelle kapital. Hermed har vi i Danmark opbygget det største empiriske datamateriale om professionel kapital end noget land i verden.
Der er ikke plads til at komme ind på alle de spændende resultater og perspektiver på dette sted, men et par markante pointer skal nævnes. For det første er der meget stor forskel på skolernes professionelle kapital. Nøglen til en høj professionel kapital finder man i den lokale ledelse og samarbejde. For det andet hænger høj professionel kapital tydeligt sammen med høj trivsel og engagement hos de ansatte. Og for det tredje hænger høj professionel kapital sammen med høj kvalitet i undervisningen.
Lov 409’s dage er talte
Professionel kapital kan altså ses som et samlet koncept for en bedre skole, hvor man både opnår positive effekter for de ansatte og for eleverne. De tre begreber, der nævnes i aftalepapiret om kommissionens arbejde, er altså ikke grebet ud af den blå luft: Kvalitet i undervisningen, godt arbejdsmiljø og professionel kapital.
For mig at se, er der ingen tvivl om, at Lov 409’s dage er talte. Det er derfor helt afgørende, at kommissionen når frem til et bæredygtigt grundlag for fremtidens skole. Der skal to ting til: Den ene handler om indholdet, og her er det som sagt min pointe, at parterne har truffet et meget klogt valg ved at satse på professionel kapital. Og den anden handler om processen, og på dette felt er man også på rette vej gennem et arbejde, som begge parter har ejerskab til.
Denne kommission er ikke en syltekrukke. Hvis den lykkes med sit forehavende, kan det betyde et afgørende og nødvendigt vendepunkt for folkeskolen.