I ti år har de offentlige sygehuse været underlagt et krav om at øge produktiviteten med to procent om året – et krav, der de seneste år har mødt meget kritik fra blandt andre læger og sygeplejersker for at føre til farlig travlhed og dårlig behandling af patienterne. Politisk har Dansk Folkeparti gjort det til et hovedkrav i finanslovsforhandlingerne, at produktivitetskravet fjernes. Det skriver Kristeligt Dagblads netavis, k.dk.
Finansminister Kristian Jensen (V) siger nu, at to-procentskravet kan droppes, i hvert fald fra 2019.
Anbefalinger fra Produktivitetskommissionen
Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor var Produktivitetskommissionens fokus i deres tredie del rapport i 2013. Få overblik her over anbefalingerne i rapporten. Alt fra politik til regler over trivsel til styring får anbefalinger.
Læs mere her
Kristeligt Dagblad spurgte finansministeren, om han var klar til at skrotte ordningen med effektiviseringer på to procent hvert år, da han holdt pressemøde om næste års finanslov i går – til trods for, at Finansministeriet hidtil har betragtet det udskældte krav som en stor succes.
”Jeg har indgået en aftale med Bent Hansen, formand for Danske Regioner, om økonomien for 2018. Den aftale står jeg ved, og jeg forventer, at dem jeg laver aftaler med også står ved deres del af aftalen. Den aftale baserer sig i grove træk på tre ting: En øget mulighed for at vi kan lave anlægsinvesteringer, et løft i regionernes driftsøkonomi på en halv milliard, og at vi sætter os sammen og prøver at lave et nyt styringsredskab i stedet for det to procents produktivitetskrav, der har været nu i en lang årrække. Vi er allerede i gang. Vi har enighed omkring et kommissorium, vi arbejder sammen med Danske Regioner og Sundhedsministeriet på at finde ud af, hvad der skal videreføres, og hvad der skal forandres for at sikre, at nye praksisser, bedre behandling, og alternative måder at indkalde patienterne på er med til at understøtte både øget effektivitet og bedre patientforløb. Så vi er sådan set klar til at skrotte to-procentskravet, når vi skal mødes igen og forhandle omkring 2019 og økonomien der,” sagde Kristian Jensen.
Siden 2003 har kravet om produktivitetsforøgninger været indskrevet i de økonomiaftaler, som Danske Regioner og regeringen indgår hvert år. Fra 2007 steg kravet til to procent hvert år.
I foråret stillede Dansk Folkeparti krav til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om at droppe to procents-kravet, hvis partiet skulle stemme for finansloven for 2018. Også Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har ønsket kravet væk.
Nu er regeringen altså også klar til at se på en ny model til at styre sygehusenes økonomi. Udmeldingen kommer som en overraskelse for Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
”Det er en skærpelse af tidligere udmeldinger, og det er rigtig godt, for det her har vi forsøgt at få ministeren til at sige i fire år,” siger han og fortsætter:
”Det er jo ikke mængden af aktivitet, der er væsentlig, men at gøre det rigtige. Al aktivitet er ikke god aktivitet. Genindlæggelser giver for eksempel ingen mening, blot fordi det er en aktivitet. Vi har argumenteret i fire år for, at vi vil have kravet fjernet, og jeg foreslår, at vi ikke venter til 2019, men fjerner det med virkning fra januar 2018. Det kan vi gøre med et meget hurtigt møde.”
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, bakker op.
”Det er rigtig positivt, at Finansministeret har fået øjnene op for, at to procentskravet har en lang række negative konsekvenser for sundhedsvæsenet og behandlingen af patienterne. Sundhedsvæsenet har behov for fokus på kvalitet, sammenhæng og gode forløb for patienterne, og to procents-kravet har fastholdt et ensidigt fokus på produktivitet,” siger han.
