I Herning har man et stort problem, som man deler med mange af landets kommuner: For mange af de unge herningensere får aldrig taget en ungdomsuddannelse. Til gengæld vil man i Herning forsøge sig med en løsning som ingen andre, skriver Berlingske.
Kommunens folk forsøger for tiden at etablere et partnerskab med private investorer, der forventes at spytte et mindre to-cifret millionbeløb i et projekt for at få flere af byens unge i gang med en uddannelse. I dag kommer knap hver femte ikke i gang med en ungdomsuddannelse, inden de fylder 23 år, og det tal skal ifølge Berlingske gerne halveres.
LÆS OGSÅ INTERNATIONAL EKSPERT: Betal for det, der virker
Det unikke ved samarbejdet er, at de private investorer kun får gevinst af deres investering, hvis man lykkes med at indfri en række aftalte mål. Sker det ikke, mister investoren sine penge efter et amerikansk princip om no cure, no pay.
»Vi er nødt til at nytænke velfærden i Danmark. Her ser vi en mulighed for at få løst nogle af vores uløste problemer ved at koble en privat investor på en velfærdsopgave, uden at vi løber en økonomisk risiko,« siger Jette Søndergaard, chef for forretningsudvikling i Herning Kommune, til Berlingske.
En økonomisk gevinst vil blive fordelt mellem kommunen – i form af sparede offentlige udgifter – og investoren – i form af et afkast på investeringen.
Selv om pilotprojektet i Herning endnu ikke er offentliggjort, skal ideen udbredes til både andre dele af landet og til andre indsatsområder, hvis man spørger minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), som vil åbne for de såkaldte sociale investeringsprogrammer i forbindelse med regeringens stort anlagte reform af den offentlige sektor. I forvejen har regeringen præsenteret en ledelseskommission, der skal se på veje til at skabe bedre ledere i det offentlige.
Efter årtier med reformer og øget brug af udlicitering vil de sociale investeringsprogrammer udgøre et nybrud i den offentlige sektor, og regeringen ser gerne redskabet benyttet til at løse velfærdsopgaver som eksempelvis at få langtidsledige i job, reducere udgifterne til specialundervisning for skolebørn, mindske sygefraværet i det offentlige eller afvænne misbrugere.
»Potentialet er stort,« siger Sophie Løhde til Berlingske.
»Det her er en helt ny måde at arbejde sammen på mellem den offentlige sektor, det private og også den frivillige sektor, vi ikke før har set i Danmark. På den måde ønsker vi at tilvejebringe en bedre indsats, der giver et bedre afkast først og fremmest for den enkelte, men også for de offentlige kasser. Tag bare hele socialområdet, hvor vi hvert år bruger et kæmpestort milliardbeløb og ikke altid har evidens for, hvad der virker.«
Konstruktionen er, at en privat investor skyder penge ind i f.eks. en kommunes løsning af en konkret velfærdsopgave. Selve arbejdet vil blive udført af en særskilt serviceleverandør. I sidste ende bliver den økonomiske gevinst gjort resultatafhængig, bekræfter ministeren.
»Der er den indbyggede mekanisme, at en privat investor løber den økonomiske risiko, og det offentlige betaler kun, hvis man påviser besparelser på de offentlige budgetter. Virker indsatsen ikke, har det offentlige ikke haft en udgift til den pågældende indsats,« siger hun.
Modellen er i forvejen udbredt i flere lande rundt om i verden under navnet »Social Impact Bonds«. I Finland benyttes de sociale investeringsprogrammer til at forsøge at nedbringe sygefraværet i det offentlige, i England til at forhindre tilbagefald til kriminalitet og i Israel til forebyggelse af diabetes.
