Den offentlige sektor omfavner robotterne
I den offentlige sektor tages service- og omsorgsrobotter i stigende grad i anvendelse, fx i sundheds- og plejesektoren. Teknologier, der for blot få år siden virkede lettere eksotiske, indgår i dag allerede i større eller mindre udstrækning i opgaveløsningen. Et af de omdiskuterede tiltag er udrulningen af robotstøvsugere i hjemmehjælpen, som på den ene side er blevet lovprist af toppolitikere som den intelligente måde at løse opgaverne på, og på den anden side udskældt af andre for at være skjult privatisering og unødig dehumanisering af plejeindsatsen, skriver Jeppe Agger Nielsen og Asger T. Agger.
Service- og omsorgsrobotter
De første omsorgsrobotter, der kan betjene ældre, lægge dem i seng og tage dem op igen, er allerede udviklet. I Danmark tester man også den såkaldte Care-O-bot, der angiveligt er verdens mest avancerede servicerobot, og som efter planen kan tages i brug på det første danske plejehjem om ca. 10 år. Den kan give ældre mennesker mulighed for at klare en hverdag selvom fysikken mangler. Men også toiletter, der kan vaske og tørre efter toiletbesøg er i brug.
Læs også: Smart teknologi hjælper ældre i Haderslev
Ifølge Teknologisk Institut er der indkøbt godt 100 eksemplarer af robotsælen Paro i danske omsorgs- og plejemiljøer. Robotsælen benyttes som et terapeutisk redskab men også som underholdning. Som det er tilfældet med andre robotkæledyr har Paro kunstig intelligens, der reagerer på brugerens adfærd. Paro forventes at kunne højne livskvaliteten for mennesker med hjerneskader, navnlig demens. Kommunikationsrobotten Telenoid, der også sigter mod at hjælpe personer med demens, testes flere steder i Danmark. Foreløbige resultater tyder på, at aggressive og udadreagerende demente bliver mere rolige i selskab med robotten. Som ph.d. studerende i robotteknologi Jens Dinesen udtrykker det:
”Selvom de fleste almindelige mennesker nok synes at Telenoid robotten ser uhyggelig ud, tyder de foreløbige forskningsresultater faktisk på at demente er glade for robotten og at den kan øge livskvaliteten hos demente”.
Robotfremtiden
Ifølge professor og robotekspert Henrik Schärfe ved Aalborg Universitet vil robotfremtiden byde på robotter, der er langt mere mobile end det er tilfældet i dag.
”Derfor kommer de til at følge os rundt i vores hverdag på en helt anden måde - end vi kender det i dag, fx som hjælpelærer eller måske som barnepige”. Han hæfter sig også ved, at robotter i stigende grad vil blive netværksforbundne, hvor de kan være i forbindelse med og lære af andre robotter. De vil også komme til at trække på forskellige typer af intelligens, fx databaser på internettet og andre typer af robotter.
Læs også: Velfærdsteknologi? Aarhus kalder det for frihedsteknologi
Derfor vil de robotter vi kommer til at se fremover blive langt mere avancerede, som kan berige og udfordre den måde vi leverer services på i dag. Det er derfor givet, at service- og omsorgsrobotter kan overtage nogle af de funktioner, som mennesker hjælper hinanden med i dag. Men udviklingen vil gå i forskellige hastigheder på forskelige områder, og på visse områder vil det komme til at gå stærkt.
Robotter og etik
Men udviklingen rejser også etiske spørgsmål, hvor robotter til ældrepleje og undervisning – er blandt de mange etiske problemfelter. Før vi indfører robotter i stor stil i fx ældreplejen, må vi grundigt overveje hvorfor vi egentlig gør det? Er det alene for at spare penge, eller er der andre grunde? Det Etiske Råd har taget del i diskussion om de etiske problemstiller i kølvandet på indførelsen af service- og omsorgsrobotter i ældreplejen. Det mest iøjnefaldende etiske problem handler om, hvorvidt robotterne vil erstatte den menneskelige kontakt i de ældres hverdag eller indgå som et supplement til den, mener Det Etiske Råd. Rådet påpeger det afgørende i, at vi ikke i diskussionen sætter al robot- og velfærdsteknologi over én kam. Vi bør på informeret vis diskutere og bedømme de enkelte teknologier hver for sig, og ikke som en samlet størrelse.
