I en gennemsnitlig folkeskoleklasse, hvor der går børn i alderen 11 til 15 år, vil omkring hvert femte barn ifølge Sundhedsstyrelsen vise tegn på dårligt mentalt helbred. En af årsagerne til børnenes mistrivsel er stress, hvor selve skolegangen kun er en af årsagerne.
Nu skal en ny bevilling til Dansk Center for Mindfulness være med til at afhjælpe problemet med de stressede børn. Centeret, der hører under Aarhus Universitet, har fået 12,5 millioner kroner af regeringens satspuljemidler til at uddanne lærere og pædagoger, som til dagligt arbejder med børn og unge, i mindfulness. Kurserne skal sikre, at fagpersonalet bliver bedre rustet til at håndtere stress, ensomhed og lavt selvværd hos eleverne.
Læs mere om de mia-store satspuljer
Med satspuljerne kan politikere og ministre hvert år fordele millioner og atter millioner til konkrete projektet.
”Mindfulness kan lære den enkelte at regulere stress, og det kan forbedre relationer, som er det allervigtigste for vores mentale sundhed. Når man har en god relation til sig selv, er det nemmere at have gode relationer til andre,” siger Lone Overby Fjorback, overlæge, ph.d. og centerchef på Dansk Center for Mindfulness.
Ifølge Lone Overby Fjorback kan det have stor positiv effekt, når elever i dagligdagen møder lærere og pædagoger, der er uddannede i teknikker inden for mindfulness. Øvelserne kan eksempelvis være koncentrations- og nærværsøvelser, som skal lære børnene at komme i kontakt med deres tanker, følelser og sanser.
Men spørgsmålet, flere rejser, er, om mindfulness skal ses som en kur, der kan komme problemet med børns stress og mistrivsel til livs, eller om det snarere er symptombehandling af et større problem. Stressforsker på Aalborg Universitet Einar Baldursson er generelt skeptisk overfor mindfulness og sammenligner bevillingen med, at man giver tilskud til at tage hovedpinepiller. Problemet med både mindfulness og hovedpinepiller er, at det fjerner fokus fra de problemer, man i stedet burde løse, siger han.
”I stedet for, at man forsøger at forbedre det miljø, der giver stress, forsøger man at fjerne problemet med smertelindring,” siger han.
Han peger desuden på, at man ikke skal være blind for, at mindfulness er dybt inficeret af buddhismen, og han hæfter sig ved, at buddhismen generelt set sniger sig mere og mere ind i dansk kultur.
”Det er bekymrende, at man inden for universitetsverdenen forsøger at maskere buddhismen som et sundhedsfagligt anliggende,” siger han og undrer sig over, at folkekirken ikke i højere grad har markeret sig i forsøget på at gøre opmærksom på det forhold. Han mener, at kristendommen er et bedre afsæt for at hjælpe eleverne, da de genkender den fra vores kultur, ”hvis der overhovedet skal blandes religion ind i det”, siger Einar Baldursson til Kristeligt Dagblad.
Hos Danmarks Lærerforening så man også hellere, at der blev taget hånd om de grundlæggende problemer, som giver nogle elever stress, siger Bjørn Hansen, der er formand for organisationens uddannelsespolitiske udvalg.
”Man har lavet en folkeskolelov, hvor der er en række tests, eleverne skal igennem, og der er en meget lang skoledag, som betyder, at de bliver trætte. Det er klart, at det kan være med til at stresse børnene,” siger han. Han afviser dog ikke, at mindfulness kan spille en positiv rolle for elevernes trivsel i klasserne her og nu.
Centerleder Lone Overby Fjorback mener ikke, at det er landets politikere, der skal have skylden for, at en stor gruppe børn går rundt med et dårligt mentalt helbred. I stedet skal børnene lære at mærke, hvad der foregår inde i dem selv.
”Vi er enormt privilegerede i Danmark, så jeg har svært ved at købe ideen om, at det skulle være politikernes skyld, når børn bliver stressede,” siger hun til Kristeligt Dagblad.
Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad
