Skandale på dansk sygehus: Patienternes journaler røg med på auktion

Ledelse

03/10/2018 09:03

Nick Allentoft

Mindst 500 patientjournaler røg med i møbelsalg. »Jeg er frygtelig ked og flov over, at det kunne ske,« siger sygehusdirektøren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En auktion over effekter fra det nu lukkede Give Sygehus er endt i en skandale.

Sygehuset lukkede 1. januar i år som en del af en spareøvelse i Region Syddanmark, og fornylig er der blevet holdt auktion over de tilbageværende møbler mv.
Men det er ikke kun møblerne, der er blevet solgt, viser det sig nu.

Læs om skandalerne

Vi samler historier om skandaler og sager på tagget "skandaler". Interesseret i at lære og mindes, så klik her.

Nogle af de effekter, der er blevet solgt, har nemlig vist sig at indeholde journaler og omslag til journaler med personfølsomme og personhenførende oplysninger.
Jyllands-Posten har talt med en borger, som har købt et arkivskab, hvori der var en række patientjournaler. Vedkommende ønsker dog ikke at stå frem.

Og sygehusledelsen har nu - efter at være blevet kontaktet af Jyllands-Posten - fundet frem til, at mindst én køber mere har fået udleveret patienters fortrolige oplysninger.

»Indtil videre har vi kendskab til cirka 140 opslag til journaler med navn, cpr-nummer og afdeling, som vi fik udleveret fra køberen via auktionshuset i går. Der lå også tre hele journaler med beskrivelser af patientforløb. Derudover har vi i aftes været i kontakt med en anden køber, som efter eget skøn har fået udleveret 400-500 journaler og omslag til journaler, som lå i et arkivskab,« lyder det fra direktør på Lillebælt Sygehus, Dorte Crüger, som »er frygtelig ked af og flov over, at det har kunnet ske.«

»Jeg undskylder mange gange over for de borgere, hvis oplysninger uretmæssigt er havnet i de forkerte hænder,« siger hun.

Mere hos JP

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.