Socialrådgivere siger fra: Systemet ødelægger vores arbejde

Vi, der arbejder inden for socialrådgiverfaget, har i de seneste år oplevet en bekymrende stigning i antallet af sagsbehandlerskift for vores borgere. De mange skift forringer borgernes mulighed for at komme fri af systemet, og er samfundsøkonomisk problematiske. Årsagerne skal både findes i den accelererende specialisering i socialforvaltningerne, og et øget arbejdspres inden for vores fagområde. Vi er to socialrådgivere fra hver sin ende af landet, som hermed appellerer til, at der kommer et større fokus på, hvordan vi nedbringer disse skift i forvaltningerne. 

Forskning indikerer, at sagsbehandlerskift markant nedsætter effektiviteten i sagsbehandlingen på både på familie- og beskæftigelsesområdet. En undersøgelse fra Væksthusets Forskningscenter viste således, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får nedsat deres jobsandsynlighed med hele 22 % ved blot ét sagsbehandlerskift. Det samme er gældende for arbejdet med udsatte børn og unge, hvor det helt afgørende arbejde med opbygning af en positiv relation forstyrres kraftigt, når der skiftes sagsbehandler.    Dette er ikke nyt for os som socialrådgivere. Vi ved, at en væsentlige forudsætning for en positiv effekt af den socialfaglige indsats er, at borgerne er motiveret for at deltage. Og borgernes motivation stammer i høj grad fra, om de opfatter vores indsats som meningsfuld. Her er den tillidsfulde relation vigtig, så borgerne tør dele deres følelser og overvejelser med os.    Stort videnstab Tillid tillader os at handle i forvisning om, at den anden part vil overholde sin del af aftalen. Hvis borgerne gentagne gange skuffes i relationen til systemet, kan der opstå et minus på tillidskontoen. Set fra kommunens side medfører et sagsbehandlerskifte derudover et mærkbart videnstab i de ofte ganske omfattende sagskomplekser. 

I de seneste årtier har de kommunale forvaltninger oplevet en stadig større specialisering af arbejdet med borgerne. Specialiseringen har medført, at socialrådgiverne organiseres i forskellige afdelinger, som f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp, voksen-handicap, børn og familie m.fl. Disse afdelinger deles igen op i teams med forskellige kompetencer, hvor borgeren så flyttes rundt i forhold til, hvor deres sag passer bedst.    Denne specialisering forsøger at imødekomme øget effektivitet under en lovgivning, der er blevet mere og mere kompleks. Den enkelte socialrådgiver forventes at blive mere effektiv, når hun kun skal forholde sig til en begrænset det af lovgivningen. Men specialiseringen fører naturligt også til flere sagsbehandlerskift.   Højt stressniveau Ved siden af specialiseringen i snævre fagområder er der også problemet med den store personaleomsætning. Der har altid været en naturlig udskiftning af personale begrundet i omrokeringer og medarbejdere, der søger nye udfordringer. Men derudover har vi i de senere år kunnet mærke en bekymrende stigning på et andet område: arbejdsrelateret stress.   Sidste år viste en FTF undersøgelse, at hele 22 % af socialrådgiverne angiver, at de har været sygemeldt med arbejdsrelateret stress inden for det seneste år. Og det er uacceptabelt højt. Ud over at stresssygemeldinger i sig selv forårsager sagsbehandlerskift, så resulterer dårligt arbejdsmiljø mange gange også i, at de tilbageblevne socialrådgivere begynder at se sig om efter andet at lave. 

Vi oplever, at der er alt for lidt opmærksomhed på, hvor vigtigt det relationelle arbejde med borgerne er for deres vej ud af det sociale system. Forestillingen om, at man kan specialisere sig til bedre socialt arbejde, lever mange steder bekymrende uimodsagt. Vi mener, at der er et stort behov for, at kommunerne får gjort op med denne kassetænkning, og i stedet tænker godt gammeldags helhedsorienteret socialt arbejde.    Vi mener også, at det vil være sundt for mange kommuner at få set alvorligt på, hvorfor de oplever mange stressrelaterede sygemeldinger og stor personaleomsætning blandt deres socialrådgivere. De bør i højere grad værne om deres personale, så de får en god arbejdsdag, ikke nødsages til at melde sig syge og ikke tænker på at søge et andet arbejde.    Det vil både være godt for kommunernes økonomi, og for borgerens vej igennem systemet – og det er i virkeligheden to sider af samme sag!   Om forfatterne:  David Kristiansen er uddannet socialrådgiver. Mere om David på hans Linkedin her. Ditte Brøndum er socialrådgiver i Gladsaxe og næstformandskandidat i Dansk Socialrådgiverforening. Mere om Ditte på hendes Linkedin her.

Kilder:

Bundesen & Hansen, 2016; Goli & Hansen, 2016

BDO rapport, 2016, s. 7 “Rapport vedrørende gennemgang af 100 sager på det specialisede børneområde”)

”Evaluering i socialt arbejde” (Bundesen & Falcher, 2014)

Niels Christian Barkholt om dokumentationskrav, DenOffentlige: https://www.denoffentlige.dk/socialraadgivere-dokumentationskrav-er-blev...