Socialt bedrageri: Lufthavnstilsyn rejser sager mod 183 borgere på et år

Social

02/05/2019 17:00

Nick Allentoft

Lufthavnstilsynet har sidste år rejst sager om tilbagebetaling af offentlige ydelser mod 183 borgere. Det har kostet 4.2 millioner mens tilbagebetalingskrav er opgjort til 4.7 millioner.

Nyhedsbrev 2

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Følgende er pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet om Lufthavnstilsynet i 2018: 

Lufthavnstilsynet har i 2018 betydet, at der er rejst tilbagebetalingskrav på knap 4,7 millioner kroner for sociale ydelser, som ikke skulle have været udbetalt. I alt er 371 personer blevet indberettet til deres a-kasse eller kommune på baggrund af den kontrolindsats, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Toldstyrelsen har lavet. Af dem er 183 personer blevet bedt af deres a-kasse eller kommune at betale pengene tilbage efter endnu en gennemgang af deres sag, og de får samtidig en ydelsesmæssig sanktion.

Mere om socialt bedrageri

Offentlige myndigheder har de senere år skærpet indsatsen mod socialt bedrageri. Læs flere historier fra den udvikling lige her. 

Der er i løbet af 2018 lavet 27 kontrolaktioner - 16 i Kastrup Lufthavn, seks i Aalborg lufthavn og fem i Billund Lufthavn.

Lufthavnstilsynets kontrolaktioner har stået for knap 4,2 millioner kroner, og derudover kommer godt 0,5 millioner kroner fra løbende indberetninger fra Toldstyrelsen. Begge myndigheder har foretaget indberetninger, når der har været en formodning om, at der var rejsende som uberettiget modtog ydelser, fordi de ikke stod til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Det største tilbagebetalingsbeløb er på over 600.000 kroner, mens en anden person har to sager på i alt ca. 440.000 kroner.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Jeg er meget tilfreds med resultatet af indsatsen det forgangne år. Vi har sendt et klart signal om, at vi ikke tolererer snyd. Allerede i år intensiverer vi lufthavnstilsynet, og jeg håber, at det også vil afholde folk fra at snyde sig til ydelser, som de ikke har ret til.

Regeringen og Dansk Folkeparti blev med finansloven for 2019 enige om, at fordoble beløbet til lufthavnstilsynet, så der nu er 4,2 millioner kroner sat af de kommende tre år.

Er du blevet undersøgt for socialt bedrageri?

Vi vil gerne tale med borgere, der er blevet undersøgt og mistænkt for socialt bedrageri. Skriv til [email protected] 

- Det er dybt krænkende, at man forsøger at få penge fra det offentlige, mens man ligger og slikker sol sydpå, når man burde stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Med de ekstra midler forventer jeg, at vi får fat i endnu flere og gør det sværere uberettiget at tage penge fra vores fælles kasse.

Der mangler fortsat at blive truffet en afgørelse i syv sager, som forventes afsluttet henover sommeren. Det kan betyde, at tilbagebetalingskravet bliver endnu højere.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.