Danskerne ønsker også mere kontrol – men de fortrækker dog de digitale muligheder, herunder registersamkøring, frem for mere fysisk overvågning, viser analysen. Den metode bakkes op af københavnske erfaringer med kontrolarbejdet.
En ny undersøgelse fra KMD Analyse peger på, at danskerne bedrager med sociale ydelser for mellem 7 og 12 milliarder kroner om året. Det svarer til 3-5 pct. af de sociale ydelser, der udbetales totalt.
Rapporten fra KMD Analyse er den første i Danmark, der giver en indikation på omfanget af socialt bedrageri baseret på danske data. Beregningen af omfanget bygger blandt andet på, at 3,2 pct. af danskerne indrømmer snyd med sociale udbetalinger i en rundspørge foretaget for KMD Analyse.
- Med de aktuelle økonomiske udfordringer Danmark står overfor, er det selvfølgelig interessant at få belyst om de sociale ydelser udbetales efter hensigten. Undersøgelsen peger på, at der udbetales flere milliarder kroner på et forkert grundlag. Det er selvfølgelig tankevækkende og animerer til, at det er et område, man med fordel kan se nærmere på, siger Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD, der står bag analysen.
Rapporten fra KMD Analyse baserer sig blandt andet på data fra en rundspørge blandt de ansvarlige for kommunernes kontrolenheder og en rundspørge, som har kortlagt danskernes holdninger til socialt bedrageri.
4-7 pct. af det sociale bedrageri med kommunale ydelser opdages
Analysen viser, at kommunerne i 2010 standsede for cirka 350 mio. kr. socialt bedrageri. Det betyder, at 4-7 pct. af det sociale bedrageri med kommunale ydelser opdages. Der er derfor et betydeligt økonomisk potentiale i at forbedre mulighederne for at afsløre socialt bedrageri.
Kommunerne har opprioriteret indsatsen i de senere år, og 97 pct. af de adspurgte kommuner har i dag etableret kontrolenheder. De baserer i meget stor udstrækning kontrolarbejdet på anonyme henvendelser fra befolkningen. Beregninger fra KMD Analyse viser, at kontrolenheder, hvis arbejde primært er baseret på anonyme henvendelser har en lavere inddrivelse pr. årsværk end kontrolenheder, der bruger et bredere sæt af værktøjer.
- Tallene peger på, at der er en del at hente på området, og vi med fordel kan arbejde på at udvide og udbrede den værktøjskasse, som myndighederne bruger i kampen mod socialt bedrageri, siger Lars Monrad-Gylling.
Kommuner ønsker bedre muligheder for at overvåge borgerne
Kommunerne peger i undersøgelsen på en række faktorer, som vil forstærke indsatsen mod socialt bedrageri. Det er blandt andet;
* Flere medarbejdere
* En øget udnyttelse af informationer på tværs af forvaltninger og myndigheder
* En øget brug af digitale kontrolværktøjer vil have betydning for kontrolindsatsen.
Hvis der skal ske en markant forbedring af kontrolarbejdet, mener kommunerne også, at der er behov for at justere de lovgivningsmæssige rammebetingelser. Det er blandt andet:
* Forenkling af love og regler
* Objektivisering af tildelingskriterier
Samtidig er kontrolmuligheder, der går tæt på borgeren i høj kurs hos kommunerne. Her vil størstedelen af kommunerne gerne have;
Bedre mulighed for uanmeldte besøg hos mistænkte borgere
Bedre mulighed for at overvåge borgeres hjemadresser.
Københavns Kommune udfordrer rammerne
Københavns Kommune, som er en af kommunerne, der deltager i undersøgelsen, har over de sidste år intensiveret kontrolarbejdet. Kommunen tilfører fra næste år yderligere 8 millioner kroner til ansættelse af flere specialister og bedre it-systemer. Hvert år henter kommunen tæt på 100 millioner kroner tilbage til de offentlige kasser. Med den nye investering venter kommunen, at tallet stiger med yderligere 30 millioner kroner årligt, for der er desværre noget at komme efter, fortæller Thomas Jakobsen der er direktør i Københavns Borgerservice.
- I København er vi i forvejen ikke vilde med at ligge på lur og løfte dyner, som kontrolarbejdet ofte bliver beskrevet som. Vi vil meget hellere udfordre de lovgivningsmæssige rammer og se på mulighederne for at samkøre registre, siger han. Det kræver både bedre koordination mellem de offentlige myndigheder og nye digitale redskaber.
- Vi kan se, at det er i systemerne og ved at tale sammen på tværs af det offentlige, at vi henter den store gevinst tilbage til det offentlige. Så hvis de digitale redskaber kan hjælpe med det, er det klart den rigtige vej at gå, siger Thomas Jakobsen.
Befolkningen foretrækker digital kontrol
Befolkningsundersøgelsen, der er gennemført af KMD Analyse, viser, at der er bred opbakning i befolkningen til øget brug af samkøring og indhentning af oplysninger på tværs af forskellige myndigheder i kampen mod socialt bedrageri.
Omkring 90 pct. af befolkningen støtter op om en løbende kontrol af folks personlige oplysninger via digitale registre.
En del af befolkningen er til gengæld modstandere af at give kommunerne udvidede kontrolmuligheder, når det gælder inspektioner og fysisk overvågning. Over en tredjedel af befolkningen finder det eksempelvis uacceptabelt, at en mistænkt borger kan overvåges nær sin bopæl.
- I KMD ser vi på linje med danskerne og kommunerne et godt potentiale i at forbedre kommunernes værktøjskasse digitalt. Vi oplever allerede med eksisterende værktøjer, at kommunerne kan effektivisere kontrolindsatsen. Og kan vi løfte barren endnu mere, eksempelvis ved en større samkøring af data, så er digitalisering en vej, som kan højne visitering og kontrol samtidig med, at borgernes ønsker om privatliv holdes intakt, forklarer Lars Monrad-Gylling.
