Obligatorisk lektiecafé og understøttende undervisning er nogle af hovedelementerne i folkeskolereformen, der trådte i kraft for halvandet år siden. Men nu vil Frederiksberg Kommune, som den første i landet, give skolerne lov til selv at afgøre, om de vil skrotte de to grundpiller i skolereformen.
Det skriver Politiken mandag.
Frederiksbergs ønsker fremgår af et brev, hvor kommunens undervisningsudvalg søger Undervisningsministeriet om dispensation. Formålet er at give de enkelte skoler mulighed for at gøre skoledagene kortere og få »mere koncentrerede skoledage af høj kvalitet«, fremgår det af ansøgningen. De frigivne ressourcer skal skolerne have lov til at bruge til andre »undervisningsmæssige og pædagogiske formål«. Det vil styrke skolerne, hvis de selv kan vælge metoder, mener Laura Lindahl (LA), der har stillet forslaget.
»Vores folkeskoler på Frederiksberg gør det ikke godt nok, og jeg tror på, at vi kan styrke fagligheden ved det her. Jeg vil gerne have, at skolerne har alle muligheder for at tage de redskaber i brug, de mener, er mest hensigtsmæssige«, siger hun til Politiken.
Men det er alt for tidligt, at en kommune – kun halvandet år efter reformen – søger om dispensation, mener Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
»Måske skulle man lige vente et år eller to og se på, hvordan lektiehjælpen og den understøttende undervisning virker. Jeg vil gerne medgive, at der er meget, der endnu ikke er på plads. Men det er for tidligt at lave ændringer. Det her lyder som et politisk projekt i en stærkt konservativ/Liberal Alliance-kommune«, siger han til Politiken.
Frederiksberg Kommune er ikke den eneste kommune, der har søgt om dispensation til at fravige elementer fra folkeskolereformen. Seks andre kommuner har også søgt om dispensation, viser en opgørelse, som Undervisningsministeriet har lavet for Politiken. Ingen af ansøgningerne er dog så vidtgående som det, Frederiksberg Kommune beder om.
