Statsminister Helle Thorning-Schmidts første åbningstale

Så vi får råd til velfærd.   Vi vil igen placere Danmark dér, hvor vi hører hjemme: På førstepladsen med grøn teknologi.   Vi vil tage ansvar i verden. For fred og demokrati. Fra Afrika til Afghanistan.   Vi vil tage ansvar i Europa. For vækst og for en stærk europæisk stemme i verden.   Vi vil tage ansvar herhjemme. For de fattigste, for de sårbare.   Vores arbejdsform er at involvere mange. Og bygge bro mellem uenigheder. For beslutninger truffet i fællesskab er de stærkeste beslutninger.   Jeg vil genskabe det brede samarbejde. Vi er hele Danmarks regering.   Jeg vil sige tingene, som de er: Det bliver ikke let. Vi skal arbejde hårdt. Vi skal træffe svære valg.   Regeringen tiltræder på et vanskeligt tidspunkt.   Danske virksomheder har mistet titusindvis af job. Det er benhårdt for den, der står uden arbejde. Det er svært for familien. Og det koster samfundet dyrt.   Over hele landet står boliger til salg i månedsvis. Familier tøver med at bruge penge, fordi de er utrygge ved fremtiden. De unge har svært ved at finde job. Der mangler praktikpladser.   Den negative udvikling skal vi stoppe. Vi skal genskabe troen på fremtiden. Vi kan, når vi står sammen.   Ingen skal være i tvivl, om at de nødvendige og svære beslutninger vil blive truffet. Efter stilstand er tiden kommet til fremgang og forandring.   Vores første store opgave er at lede Danmark ansvarligt ud af krisen. De økonomiske problemer i Europa gør ikke opgaven mindre.   Regeringen vil som sin første store indsats kick-starte dansk økonomi. Effektivt og målrettet.   Vi vil fremrykke investeringer for i alt 10 mia. kr. De projekter, der var planlagt til at gå i gang om ét, to eller tre år, sætter vi nu i gang så hurtigt, som det overhovedet er muligt.   Det vil give mange nye job her og nu.   Og i samme ombæring får vi udført en række opgaver, som vi har brug for.   Vi får nye veje. Vi kommer hurtigere i gang med at lægge skinner.   Skoler kan få moderne klasselokaler. Og nedslidte boligområder kan få nye facader eller nyt tag.   Kick-starten vil skabe nye private arbejdspladser. Og vi skal også bruge den målrettet til at skabe forandring.   Når der sættes offentlige anlægsprojekter i gang, skal det derfor være en betingelse, at leverandørerne tager elever ind. Virksomhederne skal bære deres del af ansvaret for at uddanne de unge.   Vi vil give tilskud til, at private boliger kan få et energirigtigt løft. Det kan fx være nye vinduer, der sparer på varmen. Det kan være jordvarme eller bedre isolering. Ting, som vil gavne den enkeltes varmeregning. Og vores fælles miljø. Og som vil skabe job.   Regeringen vil kickstarte dansk økonomi. Så vi får ny vækst og nye job.   Udfordringerne er enorme. Vi står med en kæmpe opgave – selv når vi får arbejdet os ud af krisen.   Regeringen overtager et meget stort underskud på de offentlige finanser. Det ser ud til, at det bliver på 85 mia. kr. til næste år. Det er lige så meget som alle vores udgifter til sygehuse og praktiserende læger. Så stort er overtrækket på kontoen.   Og det skal dækkes ind i en tid, hvor vi bliver flere, der skal forsørges. Færre til at arbejde. Og indtægterne fra Nordsøen falder.   Presset på den offentlige økonomi er stort.   Regeringen vil gøre kassen op og se, hvor galt det står til. På baggrund af vores ”kasseeftersyn” vil vi fremlægge en ny og ansvarlig plan for dansk økonomi frem mod 2020.   Det er vores mål, at der mindst skal være balance på de offentlige finanser i 2020. Det er et ambitiøst mål. Men det er nødvendigt. Økonomien må ikke skride igen.   Derfor er det også helt centralt, at vi overholder EU’s henstilling om den offentlige saldo i 2013.   En økonomi i balance er grundlaget for et Danmark i udvikling. Og for et Danmark uden store sociale skel. Derfor er en ansvarlig økonomisk politik helt afgørende for regeringen.   Vi skal nedbringe det store underskud. Det er nødvendigt for at komme videre.   Regeringen vil udvikle og modernisere Danmark. Vi vil sikre en tryg velfærd til danskerne. Vi vil give flere penge til sundhed. Vi vil udvikle uddannelserne. Vi vil prioritere forskning. Vi vil investere i grøn omstilling.   Det kræver, at vi sigter højt. Regeringen sigter mod at øge arbejdsudbuddet med omkring 135.000 personer frem mod 2020.   Lad os lige huske på, hvorfor vi skal have mere arbejdskraft. Hvorfor det er så vigtigt. Det er ikke for at glæde økonomiprofessorer og vismænd. Det er for at sikre almindelige menneskers velfærd og tryghed.   Derfor er der brug for en moderne helhedsløsning for Danmark. En helhedsløsning, hvor vi tager ansvar. Hvor vi arbejder mere. Og hvor vi derfor har råd til et godt samfund.   Det er en solidarisk løsning, hvor vi tager hånd om de svageste.   Det er en fælles løsning, hvor alle bidrager. Vi skal alle sammen betale. Ikke kun enkelte grupper.   Regeringens moderne helhedsløsning består af fire punkter: 1. For det første forhøjer vi statens indtægter. 2. For det andet vil vi gennemføre en skattereform, der sænker skatten på arbejde. 3. For det tredje vil vi gennemføre en række reformer af blandt andet SU, kontanthjælp og førtidspension. 4. For det fjerde vil vi indgå en trepartsaftale om øget arbejdsudbud.   Lad mig kort gennemgå de fire punkter i helhedsløsningen.   Punkt 1: Regeringen vil skaffe 7 mia. kr. over de næste to år: Ved at øge skatter og afgifter – navnlig på usunde varer. Ved at fjerne skattefradraget for sundhedsforsikringer. Og ved at sanere i den lange række af støtteordninger til erhvervslivet.   Vi vil gå i gang med at genoprette de områder, der trænger mest: Socialområdet, uddannelserne og det grønne.   Og vi vil udskyde udløbet af dagpengeperioden med op til seks måneder for de dagpengemodtagere, som på grund af Genopretningspakken fik afkortet deres igangværende periode med dagpenge. Forlængelsen gælder i andet halvår 2012.   Punkt 2: Regeringen vil gennemføre en skattereform, der sænker skatten på arbejde. Så flere vil arbejde mere. Skattereformen skal være helt og fuldt finansieret. Og socialt afbalanceret.   Punkt 3: Regeringen fremlægger en række af reformer med det fælles formål at sikre mere arbejdskraft.   Derfor vil vi have de unge hurtigere gennem uddannelserne. Så både de unge selv og alle vi andre kan få glæde af deres uddannelser i flere år.   Derfor vil vi have flere indvandrere i job på vores plejehjem, på vores skoler og i vores virksomheder. For vi har brug for hver og en.   Derfor vil vi reformere førtidspension og fleksjob. Så alle får en chance for at yde det, de magter.   Derfor vil vi reformere kontanthjælpen og aktiveringsindsatsen. Vi skal uddanne arbejdsløse til arbejde, ikke til at finde deres indre ugle.   Til sidst det fjerde punkt:   Vi har en fælles opgave. Regeringen vil indgå en trepartsaftale med arbejdsgiverne og lønmodtagerne. En trepartsaftale om øget arbejdsudbud.   Vi har før vist, at vi kan tage et fælles ansvar, når det gælder.   Uden trepartsaftalerne i 80’erne havde vi ikke haft et af verdens mest robuste og brede pensionssystemer.   Vi skal gøre det igen.   Regeringens helhedsløsning betyder, at flere vil arbejde. Så falder udgifterne til overførsler, og vi får flere penge ind i skat. Det vil sikre en solid økonomi. Det vil sikre, at vi har råd til at investere i efteruddannelse, i folkeskolen og i sundhed.   Og vi bruger ikke en krone, før vi er helt sikre på, at vi kan skaffe pengene.   For efter en årrække med svag styring af de offentlige udgifter har regeringen opstillet et forsigtighedsprincip: Vi kan ikke afholde nye udgifter, uden at der er truffet beslutninger om konkrete initiativer, der skaffer pengene gennem mindst lige så store nye indtægter eller besparelser.   Det handler ikke om tal i et regneark. Det handler om menneskers muligheder. Vi vil ikke bringe kommende generationers tryghed i fare.   En offensiv kickstart, som hjælper os ud af krisen.   En moderne helhedsløsning, som skaffer penge til velfærd.   Den næste store opgave er at modernisere vores samfund, så vi kan skabe vækst mange år fremefter. Vi skal skabe ny vækst sammen.   Vores børn og unge skal have en uddannelse, en praktikplads og en vej ind i arbejdslivet. Vi vil satse stort på de kommende generationer. Hvad skulle vi ellers satse på?   Regeringen har sat ambitiøse mål:   • 95 pct. af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse. • 6 ud af 10 skal have en videregående uddannelse. • Og hver fjerde skal have en lang videregående uddannelse.   Vi sætter barren højere end den tidligere regering. Vi vil bygge en alliance med de unge. I skal være hurtigere til at uddanne jer, få et arbejde og yde et bidrag til samfundet. Til gengæld vil vi arbejde hårdt for at gøre danske uddannelser til nogle af de bedste i verden.   Jeg vil sige til alle Danmarks unge:   I er fremtiden. Det er nu, I skal tage ansvar for den.   Regeringen har store ambitioner for folkeskolen. Vi skal have en fagligt stærk folkeskole. En folkeskole med plads til alle børn. Folkeskolen skal være hele Danmarks skole.   Derfor skal vi udvikle fremtidens folkeskole i et reelt partnerskab. Lærere og skoleledere, forældre og elever, kommuner og regering – alle skal forpligte hinanden på ambitiøse krav og på, hvordan vi kan indfri dem.   Regeringen vil indbyde til et bredt og reelt samarbejde om en ny start for folkeskolen. Også her i Folketinget.   Alt for mange unge står uden praktikplads. Og får ikke gjort deres uddannelse færdig. Det hænger ikke sammen. Regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse.   Vi vil styrke hele linjen fra daginstitution, til skole til ungdomsuddannelse. Derfor har regeringen oprettet et nyt ministerium for børn og undervisning. For gamle systemer må ikke stå i vejen for nye løsninger.   I sommer blev tusinder af kvalificerede unge afvist på de videregående uddannelser. Selvom vi har hårdt brug for, at de uddanner sig. Det hænger ikke sammen. Regeringen vil oprette flere pladser på uddannelserne.   Det er ikke kun børn og unge, der skal uddannes. Vi skal sikre mere uddannelse til dem, der har mindst uddannelse, de mange voksne ufaglærte.   Viden er grundlaget for vækst. Det er sagt før. Regeringen vil sætte handling bag ordene.   Danmark er stadig et af verdens rigeste lande. I kraft af dygtige virksomheder og medarbejdere.   Men de nye økonomier som Kina, Indien og Brasilien presser danske virksomheder. Og vores naboer Tyskland og Sverige klarer sig bedre i konkurrencen end vi.   Danmark hverken kan eller skal konkurrere på lav løn. Vi skal konkurrere på viden, fleksibilitet og samarbejde. Vi bliver aldrig billigst. Vi skal altid stræbe efter at være bedst.   Men det er et problem, at danske lønninger gennem de seneste år er vokset hurtigere end i udlandet. Det koster danske job.   Eksporten til vores nabolande er vigtig. Men vi skal satse stærkere på de nye vækstlande i Asien og Latinamerika. Det er her, markederne vokser for alvor.   Når verden ændrer sig, må dansk eksport følge med. Ellers mister vi velstand i Danmark. Derfor har vi udpeget en ny handels- og investeringsminister. Vi vil sætte kraft bag ordene. Vi skal have bedre fodfæste dér, hvor mulighederne er størst.   Vi skal også målrette forskningen og innovationen. På områder som energi og velfærdsteknologi vil regeringen indgå i partnerskaber med virksomheder og organisationer.   Og vi skal skubbe på væksten gennem kloge offentlige indkøb og intelligent regulering.   Hvis vi fx stiller krav om, at vinduerne i offentlige bygninger skal være energirigtige. Og samtidig indretter vores lovgivning, så det er dyrt at fråse med energien. Og samtidig giver forskningspenge til energiteknologi. Så vil det skubbe på udviklingen af nye og bedre vinduer.   Nøglen til vækst ligger i samarbejde og nytænkning.   I 1990’erne gjorde vi Danmark til foregangsland på klima- og energiområdet. Regeringen vil sætte Danmark i front igen. Vi skal igen være ambitiøse. Vi skal turde stræbe højt. Vi skal sætte langsigtede og klare mål. Så vi har klare linjer at arbejde efter.   Regeringen vil sætte det ambitiøse mål, at hele vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035.   Vi skal skrue op for tempoet i den grønne omstilling. Vi skal have flere vindmøller i havene omkring Danmark. Mere biomasse i vores kraftværker. Mere biogas fra vores landbrug. Og vi skal blive endnu bedre til at spare på energien.   Det er hørt før.   Forskellen er, at denne regering sætter grøn handling bag de grønne ord.   Den grønne omstilling skal ske gennem et tæt offentligt-privat-samarbejde. Som testcentret for vindmøller i Østerild. Her har staten i samarbejde med vindmølleindustrien og forskning skabt et af de bedste testcentre i verden.   Vi satser på stabile grønne vilkår for danske energivirksomheder. Virksomhederne vil få et hjemmemarked, hvor de kan prøve nye løsninger af, før de går ud i verden.   Men Danmark har også virksomheder, hvor energi først og fremmest er noget, der koster penge. Dem vil vi tage hensyn til. Industrien og andre eksportvirksomheder skal have tid til at tilpasse sig de nye grønne tider.   Energibevidsthed handler også om vores dagligdag. Det skal bedre kunne betale sig at være energibevidste. Derfor skal det være billigere at købe en miljørigtig bil, og flere skal bruge busser og toge.   For at det skal lykkes, er vi nødt til at bruge nye løsninger.   Køerne på vejene ind mod København bliver længere og længere. Grønne løfter om mere kollektiv trafik gør det ikke alene. Der skal handling bag ordene. Handling, der får trængslen ned og forureningen ned.   Derfor vil regeringen fremlægge et konkret forslag til en betalingsring. Den er en vigtig del af den samlede løsning for, hvordan Danmarks hovedstad får en moderne og konkurrencedygtig transport.   Og vi vil fremlægge et omfattende energiudspil. Vi vil forhandle med alle Folketingets partier om en bred og langsigtet energiaftale. Danske virksomheder, fx i vindmølleindustrien, skal have et klart signal om, hvilken vej vi vil gå.   Regeringen vil igen placere Danmark dér, hvor vi hører til: På førstepladsen med grøn teknologi. Som et land, der bidrager med løsninger på vigtige globale problemer.   Jeg er stolt over, at Danmark tager et ansvar, der rækker langt ud over vores grænser. Regeringen ønsker et Danmark med globalt udsyn. Et Danmark som er åbent over for den verden, vi er så dybt afhængige af.   Vi skal aktivt påvirke omverdenen. Vi skal turde sige vores mening og gøre vores holdninger gældende. Vi skal fremme en fredelig og retfærdig verden i overensstemmelse med vores holdninger og nationale interesser.   Men verden er i hastig forandring. Og vi skal blive endnu bedre til at varetage vores interesser over for de lande og regioner, der i stigende grad sætter den internationale politiske og økonomiske dagsorden.   Det er svære og usikre tider for Europa. Der er brug for handling. EU er her en særlig vigtig ramme for Danmark. Vi skal føre en politik, der styrker Europas rolle i verden. Og Danmarks rolle i Europa.   Om mindre end tre måneder overtager Danmark formandskabet i EU.   Hovedopgaven for det danske formandskab bliver at sikre, at vi i fællesskab får lagt den økonomiske krise bag os. Vi skal styrke grundlaget for ansvarlig vækst og beskæftigelse. Økonomisk vækst skal gå hånd i hånd med sociale hensyn og miljøhensyn.   Det danske formandskab skal sætte en offensiv dagsorden inden for grøn og bæredygtig vækst. Det indre marked skal udbygges. Vi skal være bedre til innovation og forskning. Og der skal være en stærk europæisk stemme i de internationale klimaforhandlinger og ved topmødet i Brasilien om bæredygtig udvikling til næste sommer.   Regeringen vil arbejde for, at EU’s budget i perioden fra 2014 til 2020 prioriterer disse områder. Det er her vores fremtid ligger.   Regeringen vil engagere sig i formandskabet med fuld kraft. Vi vil yde vores bidrag til et styrket EU. Et EU, der løser de problemer, som optager borgerne i hverdagen.   Vi vil i det hele taget styrke Danmarks engagement i EU. Jeg er sikker på, at vi får mere ud af at samarbejde med vores naboer om fx grænseoverskridende kriminalitet end at opføre nye kontrolanlæg ved de danske grænser.   Regeringen vil også gøre op med to af de danske forbehold: Forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet.   Forsvarsforbeholdet afskærer Danmark fra at deltage i de vigtige bidrag, EU yder til fred og sikkerhed i verdens brændpunkter. Regeringen vil derfor søge forsvarsforbeholdet afskaffet ved en folkeafstemning.   Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejde om kampen mod organiseret kriminalitet, terrorisme, børneporno og menneskehandel. Det handler om at beskytte vores samfund. Og om at beskytte de svageste i vores samfund mod grov udnyttelse. Her skal Danmark tage et ansvar sammen med resten af Europa.   Regeringen vil ved en folkeafstemning søge retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning. Altså en ordning, der betyder, at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet, vi vil deltage i.   Regeringen vil indkalde Folketingets partier til drøftelser. Målet er et bredt flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet og erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.   Det brede samarbejde skal bryde 10 års Europa-politisk dødvande.   Regeringen ønsker, at EU styrker sin rolle som en global aktør, der arbejder for en mere retfærdig og fredelig verden. Men Danmark er også klar til at yde vores bidrag.   Globaliseringen har bragt millioner ud af fattigdom, men desværre også ladt mange tilbage. Danmark skal vise et særligt ansvar for verdens fattigste. Vi har som nation en moralsk forpligtelse til at hjælpe. Vi har en dansk tradition for at hjælpe. Og vi har også en klar interesse i at fremme bæredygtig udvikling og demokratiske samfund.   Derfor vil regeringen styrke dansk udviklingspolitik. Vi skal blive endnu bedre til at bekæmpe fattigdom. Vi vil styrke udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilbage på 1 procent af Danmarks indkomst.   Verdens fattigste lande rammes særligt hårdt af klimaforandringer. Vi ønsker at styrke arbejdet for en global klimaaftale, der også tager hensyn til de fattige landes behov.   Jeg tilhører den generation, der var ung i 80’erne, da Berlinmurens fald gav nyt håb for demokrati og frihed. Det var om efteråret. Men det føltes som forår. Nu oplever vi et nyt forår i de arabiske lande, hvor demokratiet spirer. Vi har et medansvar for, at det kommer til at blomstre.   Regeringen vil øge den politiske og økonomiske støtte til de lande i regionen, som vil demokratiets vej. Det gælder også Libyen, hvor Danmark allerede har ydet en helt særlig indsats.   Men varig fred og stabilitet i Mellemøsten kræver en løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina. Vi vil samarbejde med de øvrige EU-lande om anerkendelse og etablering af en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat. Vi vil tilsvarende forsvare Israels ret til at leve i fred og sikkerhed. Og vi vil, gennem EU, presse på for at få genåbnet fredsforhandlingerne.   Danmark skal altid være parat til at yde et bidrag for fred og sikkerhed i verden. Vi kan kun beskytte os selv ved at engagere os i det internationale samarbejde. FN er en central ramme for dette engagement. Det er FN, der skal træde til, hvis en stat ikke kan eller vil beskytte sine borgere.   Danmark skal fortsat levere et markant bidrag til internationale missioner. Men vi skal ikke kun være med i de hårde militære missioner. Vi skal også tage ansvar for den bløde sikkerhed. Her har Danmark rigtig meget at byde på. Derfor vil regeringen afsætte ressourcer til en ny sikkerhedspolitik, der giver os mulighed for at reagere hurtigt og fleksibelt, når der er behov for at bringe stabilitet til skrøbelige samfund.   Og det skal være et klart princip, at danske soldater kun kan udsendes i internationale militære operationer med opbakning fra mindst to tredjedele af Folketinget. Når vi beder danske mænd og kvinder om at gå i kamp, om at sætte deres liv på spil, så har de krav på opbakning fra et samlet Danmark.   Sådan har det også været i Afghanistan. Vi skal have et bredt samarbejde om udenrigspolitikken. Jeg er derfor meget tilfreds med den brede opbakning her i Folketinget bag Helmand-planen 2011-2012. Vi er enige om den nødvendige omstilling fra kamp til træning og kapacitetsopbygning.   Jeg vil også benytte lejligheden til at sige til alle jer, der er udsendt for Danmark – og ikke mindst til vores udsendte i Afghanistan:   I yder en enorm indsats, som jeg er dybt imponeret over. I står for det bedste, Danmark har.   Danmark tager et ansvar i verden. Det gælder også fremtidens samarbejde om Arktis. Her arbejder Danmark tæt sammen med de andre nordiske lande. Og naturligvis tæt sammen med Grønland og Færøerne. Vi skal i fællesskab styrke den arktiske indsats i respekt for miljøet og i respekt for områdets oprindelige folk.   Regeringen ønsker et stærkt rigsfællesskab. Men det er selvfølgelig det færøske og det grønlandske folk, der afgør det fremtidige forhold til Danmark.   Færøerne og Grønland har et forståeligt behov for et eget demokratisk fundament under deres samfund. Regeringen respekterer fuldt ud de ønsker om en egen forfatning, som drøftes på Færøerne og i Grønland.   Men vi lægger samtidig vægt på, at en færøsk og en grønlandsk forfatning skal kunne rummes inden for rigsfællesskabets rammer, så længe Færøerne og Grønland er en del af vores fællesskab.   Vi skal bygge vores fremtid på stærke fællesskaber. Det gælder ude i verden. Det gælder herhjemme.   En veldreven offentlig sektor er en grundpille i det danske fællesskab, i vores velfærdssamfund.   Jeg er stolt af de små mirakler, der sker hver dag på vores sygehuse, skoler, plejehjem, daginstitutioner og socialcentre.   I de kommende år skal vi investere mere i vores velfærd. I uddannelser. I sundhed.   Men dansk økonomi er ikke i en situation, hvor vi har råd til at opfylde alle ønsker. Det nytter ikke noget at sukke efter de gode gamle dage. Ti-erne er nye tider, sammenlignet med halvfemserne og nullerne. Og vi skal bruge de nye tider som afsæt for nye muligheder. Vi skal have mod til at prioritere. Vi skal have mod til at gå nye veje.   Vi har ikke råd til, at det offentlige overskrider sine budgetter. Sprængte budgetter har været normen år efter år. Nu skal de holdes inden for de rammer, vi har fastlagt. Derfor vil regeringen indføre udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.   Og vi har ikke råd til at lade den offentlige sektor stå i stampe. Vi skal tværtimod udvikle. Vi skal luge ud i bureaukratiet. Vi skal modernisere.   Derfor siger jeg til alle offentligt ansatte – til medarbejdere og ledere i kommunerne, regionerne og staten: Vi har brug for jer. For jeres faglige kunnen. For jeres kreativitet. I skal fortsætte den flotte indsats. I skal blive ved med at bruge ny teknologi, få nye ideer og finde nye og mere effektive løsninger.   Så vi kan frigøre ressourcer til hovedopgaven: Bedre velfærd til borgerne.   Den frie og lige adgang til sundhed er velfærdssamfundets kronjuvel. Alle skal have lige adgang til et godt sundhedssystem. Uanset pengepung. Det er en grundlæggende tryghed og livskvalitet for os alle sammen.   Der er sket fremskridt på sundhedsområdet. Ikke mindst takket være sosu-hjælperes, sygeplejerskers og lægers fantastiske arbejde.   Men vores sundhedsvæsen er også under et voldsomt pres.   Vi danskere er ikke lige så sunde som borgere i andre rige lande. En dansker har udsigt til at leve to et halvt år kortere end en svensker.   Og uligheden i vores sundhed er alt for stor. En buschauffør kan forvente af leve fire år kortere end en jurist.   Derfor er forebyggelse så vigtigt. Vi skal have modet til at påvirke danskernes levevis. Til at sige til de unge, at de ikke bør ryge. Til at hjælpe de udsatte med bedre sundhed. Til at gøre det dyrere at vælge det usunde.   Regeringen vil føre en fair sundhedspolitik, hvor alle sikres fri og lige adgang til sundhed. I dag kan patienter med privat sundhedsforsikring komme foran i køen. Regeringen vil afskaffe skattefradraget for sundhedsforsikringer.   Samtidig siger jeg åbent: Vi kan ikke få opfyldt alle vores ønsker. Vi må vælge, hvad der er vigtigst.   Livstruende hjertesygdomme skal behandles hurtigst muligt. Men mindre alvorlige lidelser, som et hængende øjenlåg, kan godt vente.   Vi skal have størst fokus på de alvorligt syge. Jo hurtigere behandlingen kan komme i gang, jo bedre er muligheden for at blive helbredt og vende tilbage til sit normale liv.   Det gælder ikke mindst kræftpatienter. Vi har næsten alle sammen haft kræft tæt på, hos familie eller venner. Og oplevet, hvordan en kræftsygdom med et slag kan ændre livet. Kræft er en folkesygdom.   Heldigvis sker der fremskridt. Flere patienter overlever. Det er godt. Men det går for langsomt. Vi er fortsat langt bag vores nordiske naboer. Det er ikke godt nok.   Vi skal blive bedre til at forebygge kræft. Og vi skal forbedre vores kræftbehandling.   Der er en gruppe af mennesker, som ofte bliver overset, fordi deres lidelser er mindre synlige. Fordi deres sygdom kan virke mindre håndgribelig. Fordi de desværre stadig bliver mødt med fordomme. Men hvor det at holde sammen på hverdagen er en så overvældende byrde, at selve livsgnisten er i fare for at gå ud.   Denne regering vil tage psykiske sygdomme lige så alvorligt som fysiske.   Vi vil forbedre psykiatrien. Og vores allerførste indsats vil være hurtig hjælp til børn og unge, der rammes af psykiske lidelser. En dreng, der lider af tvangshandlinger, eller en pige, der kæmper med depressioner, skal have hjælp hurtigst muligt.   Syge børn skal ikke miste vigtige år af deres barndom. Syge unge skal ikke holdes uden for fællesskabet. De skal fastholde kontakten til skole, kammerater og familie.   Vi er hele Danmarks regering. Alle danskere skal have mulighed for at deltage i samfundets udvikling. Ingen skal holdes udenfor.   I Danmark er der relativt få fattige. Vi har ikke dybe sociale skel. Det Danmarksbillede er jeg stolt af.   Derfor kan jeg heller ikke acceptere den tidligere regerings fattigdomsydelser. De er et brud med et halvt århundredes socialpolitik. Hvor vi netop gjorde op med fattighjælp og skel mellem mennesker. Og indførte tryghed og værdighed.   Vi skal behandle alle mennesker ordentligt. Og da især dem, der har det sværest. Vi skal have værdigheden tilbage.   Familier skal kunne leve et almindeligt familieliv. Hvor børnene kan holde fødselsdag. Og gå til fodbold. Og komme med på udflugt. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det er at være det barn, der som den eneste får nej, når alle de andre i klassen får ja.   Væk med fattigdomsydelserne. Væk med kontanthjælpsloftet. Væk med starthjælpen.   Starthjælp fremmer ikke integrationen. Den fremmer fattigdom og isolation.   Børn arver ofte sociale problemer fra deres forældre. Sådan bør det ikke være. Vi har en særlig forpligtelse til at værne om børns rettigheder. Ingen børn og unge skal svigtes. Vi skal gribe ind i de familier, hvor børnene vanrøgtes. Og vi skal forbedre tilsynet med anbragte børn, så vi er sikre på, at de trives.   Vi skal behandle samfundets mest sårbare anstændigt.   Vi er en regering for hele Danmark og for alle danskere. Uanset, om din familie har rødder i den anatolske højslette eller den jyske hede.   I Danmark skal vi have en robust og retfærdig udlændingepolitik. Men vi skal også have en ny balance i udlændingepolitikken.   Vi skal møde udlændinge uden fordomme. Med ordentlighed. Med respekt.   Vi skal integrere, ikke udelukke. Mennesker med forskellig social og etnisk baggrund skal bo dør om dør.   Vi skal have en politik, der virker. Ikke en symbolpolitik.   Derfor skal vi af med pointsystemer.   Men vi skal også turde stille krav. Vel at mærke krav, der motiverer til at yde en indsats for Danmark – ved at uddanne sig, ved at arbejde, ved at lære sproget. Rimelige krav, ikke urimelige barrierer.   En udlændingepolitik i balance betyder også, at vi behandler dem, der har brug for beskyttelse, med omsorg og respekt. Det gælder ikke mindst børnene.   Det ødelægger et menneske at bo i årevis på et asylcenter. Det skal vi ikke byde mennesker, som allerede er mærket af mareridt, som de færreste af os kan rumme. Det kan vi ikke være bekendt.   Regeringen vil give asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for centrene, hvis deres sag trækker i langdrag. Vi skal bygge mennesker op. Ikke bryde dem ned. Det gælder uanset, om de skal blive eller tilbage til deres hjemland.   Vi ønsker en ny tilgang til udlændinge og integration. Og vi ønsker, at en bred kreds af partier i Folketinget vil stå bag en ny balance i udlændingepolitikken.   Danmark har fået en ny regering. En regering, som vil skabe et nyt samarbejde for Danmark.   For kun i samarbejde kan vi føre Danmark gennem den svære tid, vi står foran.   Kun ved at bøje os mod hinanden, kan vi sikre velfærden for vores børn og børnebørn.   Kun i samarbejde kan vi nå det, som, andre troede, var uopnåeligt.   Vi har gjort det før.   Og derfor er Danmark et fantastisk land.   Med fri og lige adgang til sundhed. Med gode uddannelser til vores børn. Med respekt for mennesker uanset baggrund. Hvor vi behandler de svage anstændigt. Og hvor mangfoldigheden blomstrer. Et land for de mange og ikke kun for de få.   Jeg er stolt af det Danmark, som generation efter generation har bygget op. Fordi de forstod, at jo flere, der er med til at bygge, jo stærkere står huset.   Vi er nået langt sammen. Vi skal igen nå langt sammen. Jeg vil invitere hele Danmark med i et nyt samarbejde.   Vi har brug for et Danmark, der står sammen. Det er grundstenen i det regeringsprogram, vi har fremlagt. Det mest offensive og gennemarbejdede regeringsprogram nogensinde.   Vi er hele Danmarks regering. Og derfor vil vi gå ydmygt til vores opgaver.   I dag vil jeg række en hånd frem til de partier her i Folketinget, som ikke er en del af det nye flertal.   Danmark har brug for, at vi står sammen.   Lad os indlede det nye folketingsår med at udbringe et leve for Danmark.   DANMARK LEVE.   Hurra! Hurra! Hurra!