Syv love skal samles i en ny: Målet er bedre helhedsindsats for udsatte

"I Danmark har vi på mange måder et af verdens bedste velfærdssamfund. Alligevel er der mennesker, som hver dag falder igennem systemerne. Mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet og hver dag kæmper med betydelige sociale, uddannelses- og sundhedsmæssige problemer.

Et stærkt velfærdssamfund skal måles på, hvordan vi behandler de svageste. Det er derfor et paradoks, at de borgere og familier, der har det sværest, bliver mødt af den tætteste jungle af regler, kontaktpersoner og tilbud i mødet med den offentlige sektor. Alt for mange borgere og familier med komplekse problemer oplever et tungt og uigennemskueligt offentligt system med ukoordinerede og usammenhængende forløb."

Sådan skriver innovationsminister Sophie Løhde i forordet til regeringens udspil til en mere helhedsorienteret indsats for udsatte børn og unge og deres familier. Udspillet kommer i forlængelse af ministerens udspil tidligere på året, hvor Løhde varslede et opgør med velfærdsstatens systemer med utallige handleplaner og silostrukturer, der tager udsatte borgere som gidsler i systemet og sagsbehandlerne bliver magtesløse. 

"Det skaber frustration for den enkelte borger, men også for de medarbejdere i den offentlige sektor, der hver dag arbejder for at hjælpe disse borgere på vej til et bedre og mere selvstændigt liv. Resultatet er, at vi investerer alt for mange ressourcer med alt for lille effekt," påpeger Løhde. 

En ny samlelov for en helhedsindsats for borgerne vil forsøge at tænke social-, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedspolitikker sammen, varsler regeringen. Første skridt til det mål blev taget allerede inden sommerferien i 2018, hvor Folketinget vedtog en lov om helhedsorienteret plan for udsatte borgere. Den trådte i kraft 1. juli 2018, men en samlet plan giver kun et samlet overblik, påpeger regeringen. 

"Regeringen er dog bevidst om, at en helhedsorienteret plan ikke løser alle problemerne. Planen giver et samlet overblik, men ændrer ikke på, at arbejdet med borgeren fortsat er forankret i forskellige sektorlovgivninger, som ikke altid hænger sammen," skriver regeringen som baggrund for ambitionen om at tage dele fra syv forskellige love og samle dem i en ny lov. 

Den ambition kræver deltagelse og engagment fra mange aktører, og derfor opfordrer regeringen nu til åben dialog om initiativerne i regeringens udspil. 

"Regeringen ønsker at skabe loven i en tæt dialog med aktører i og omkring den offentlige sektor for at finde frem til de helt rigtige løsninger og realisere ambitionerne om en mere helhedsorienteret indsats. Derfor vil regeringen invitere Folketingets partier, kommuner og en række centrale interessenter til en åben dialog om lovens udformning," lyder det fra regeringen. 

Her er nogle af de initiativer regeringen lægger frem i sit nye udspil - som iøvrigt er en del af Sammenhængsreformen: 

Et helhedsorienteret samarbejde med borgeren   En ny lov om en helhedsorienteret indsats Indsatser fra syv forskellige lovgivninger og fire forskellige sektorområder samles i én ny hovedlov om helhedsorienterede indsatser til borgere og familier med komplekse og sammensatte problemer. Loven skal skabe rammen for, at borgerne kan få én udredning, én visitation og én samlet afgørelse og klageadgang. Loven er et tilbud til borgeren om at få en koordineret indsats, som går på tværs af fagområder og tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation og vil give kommunerne mulighed for at skabe en helt ny og anderledes måde at hjælpe borgere med komplekse problemer.   Én udredning og én plan Der er i dag stor variation i praksis og regler for udredning af borgere på tværs af bl.a. social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet. De forskellige lovgivningsformål, begreber og proceskrav samt de begrænsede muligheder for at genbruge og dele oplysninger udgør barrierer for at gennemføre en helhedsorienteret udredning i praksis. Med den nye lov får borgeren mulighed for at få en samlet, tværfaglig og helhedsorienteret udredning på baggrund af sin samlede livsituation og ressourcer. På den baggrund kan borgeren og kommunen i fællesskab fastlægge én samlet og helhedsorienteret plan, der indeholder borgerens mål og de indsatser, der kan føre frem til målet.   Én afgørelse og én klageadgang I dag modtager borgeren særskilte afgørelser med særskilte klagevejledninger og frister for de forskellige indsatser, som de modtager. Hvis borgeren er utilfreds med indsatsen, skal borgeren klage særskilt over de enkelte afgørelser. Det kan være forvirrende og tungt for borgeren, og det skaber unødigt bureaukrati for medarbejderne i kommunen. Med den nye lov kan borgeren modtage en tværfaglig og samlet skriftlig afgørelse om indsatserne og dermed også få mulighed for at afgive en samlet klage over afgørelsen. Det vil skabe et mere enkelt og forståeligt system for såvel borgeren som sagsbehandlerne. De eksisterende klagemuligheder på sundhedsområdet opretholdes.   Bedre samspil mellem lovgivninger   Forskellige love – én retning Samspillet mellem social- og beskæftigelsesloven skal styrkes, så indsatserne for alle, der modtager sociale- og/eller beskæftigelsesrettede indsatser, i højere grad spiller sammen og understøtter hinanden. For at styrke det tværgående fokus på borgerens mulighed for at leve et mere selvstændigt liv og opnå og fastholde kontakt til arbejdsmarkedet på tværs af social- og beskæftigelsesområdet vil regeringen bl.a. tilpasse vejledningen om gældende formålsbestemmelser.   Én samlet afgørelse om støtteordninger Bestemmelserne for støtteordninger på social- og beskæftigelsesområdet skal samordnes, så alle borgere, der modtager både mentorstøtte og socialpædagogisk støtte, kan få en samlet afgørelse om tildeling af støtte på tværs af de to ordninger. Det vil skabe et lettere og mindre bureaukratisk system til fordel for såvel borgeren som de kommunale medarbejdere og gøre det nemmere at samle indsatsen hos én primær medarbejder og dermed styrke borgerens mulighed for at få en samlet støtte, der tager udgangspunkt i borgerens situation   Helhedsorienteret indsats til borgere med planer i psykiatrien Det bliver lettere at inddrage psykiatriske behandlingsplaner i den helhedsorienterede indsats til borgeren, idet borgere med mindst én plan i kommunen og mindst én behandlingsplan i psykiatrien, for hvilke kommunen vurderer, at der er et beskæftigelsesrettet udviklingspotentiale, bliver en del af målgruppen for den nye hovedlov om helhedsorienterede indsatser. Det gøres lettere for borgeren at give et samtykke til, at relevante sundhedsoplysninger også kan indgå i borgerens helhedsorienterede plan og regeringen vil fremsætte et lovforslag om, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien gøres obligatoriske for alle voksne indlagte patienter, som modtager støtte i regi af servicelovens bestemmelser. Regeringen vil søge opbakning blandt satspuljepartierne til finansiering af forslaget.   Mestring af eget liv Evnen til og muligheden for at mestre eget liv skal styrkes for borgere, der modtager hjælp og støtte på social- og beskæftigelsesområdet. Derfor skal fleksjobordningen tilpasses, så det bliver muligt for borgeren at prøve kræfter med et job på almindelige vilkår, eksempelvis på deltid, og vende tilbage til fleksjobbet inden for 2 år uden krav om genudredning, hvis jobbet på almindelige vilkår bliver for stor en mundfuld. Og der skal igangsættes forsøg på socialområdet, hvor kommunerne kan afprøve nye redskaber, der kan styrke borgerens mulighed for at leve et mere selvstændigt liv.   Styrket lokal organisering af et helhedsorienteret arbejde   Partnerskab for implementering Regeringen foreslår at afsætte 120 mio. kr. i 2019-2022 til etableringen af et partnerskab med landets kommuner, som skal arbejde struktureret og målrettet med implementering af helhedsorienterede indsatser. Midlerne skal anvendes i kommunerne fx til udvikling af nye IT-systemer og til statslig implementeringsstøtte til kommunerne. Samtidig afsættes der midler til løbende evaluering af reformen og dens resultater.   National aftale om koordinerende sagsbehandlere Borgere og familier med komplekse problemer har ofte svært ved at overskue og finde rundt i de mange indsatser og medarbejdere, som de løbende er i kontakt med. Der er behov for, at borgeren oplever et koordineret forløb, hvor én eller flere sagsbehandlere har det fulde overblik over borgerens sag. Derfor vil regeringen indgå en national aftale med KL om koordinerende sagsbehandlere. Aftalen skal sikre gode principper for, hvordan borgerens kontakt til sagsbehandlere kan forenkles.    Inspirationsmateriale til et helhedsorienteret arbejde i kommunerne I samarbejde med KL udarbejdes et inspirationsmateriale, som kan bruges som platform for deling af kommunale erfaringer med at arbejde helhedsorienteret med borgeren. Materialet skal indeholde konkrete cases fra kommuner og skal bl.a. fokusere på centrale spørgsmål om organisering, kulturforandring, kompetenceudvikling mv. Samtidig udarbejdes sammen med KL et inspirationsmateriale om god økonomistyring af tværgående indsatser.   IT-understøttelse af én helhedsorienteret plan Som opfølgning på loven om én helhedsorienteret plan afsøges mulighederne for at IT-understøtte arbejdet med den helhedsorienterede plan. I samarbejde med KL undersøges en række forretningsbehov med henblik på, at der i 2019 kan fremlægges et forslag til, hvordan de identificerede behov kan imødekommes.