LÆS OGSÅ: STYRELSE: DET VAR EN FEJL
”Jeg er glad for, at der i forligskredsen er bred enighed om at sætte ind mod overbelægningen nu og her”.
Ambitionerne var store, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse 2. februar 2016 fortalte, at hun netop havde indgået en aftale med De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en akutpakke på 415 millioner kroner, som skulle nedbringe overbelægningen på sygehusene ”nu og her”. En akutpakke, der var et resultat af flere års debat om uværdige forhold på sygehusene med overfyldte afdelinger og patienter på gangene.
Avisen Danmark kan nu afdække, hvordan embedsmænd i daværende sundhedsminister Sophie Løhdes administration i ugerne efter tog ministerens ord om ”her og nu” helt bogstaveligt og ændrede på en afgørende regnemodel, så overbelægningen på landets sygehuse faldt med et trylleslag.
En ændring, som hverken folketingspolitikere, sygehuse eller landets regioner har kendt til, og som har ført til, at sundhedsministeren i flere tilfælde har viderebragt sminkede tal til offentligheden. Konfronteret med sagen, kalder den nuværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ændringen for en "fejl".
Som sundhedsordfører har Flemming Møller Mortensen (S) flere gange bedt sundhedsministeriet levere tal for overbelægningen på landets sygehuse. Blandt andet i efteråret 2016. Her blev han og de øvrige folketingspolitikere præsenteret for opgørelse, som baserede sig på den ændrede regnemodel, som tegnede et markant forbedret billede af virkeligheden. At regnemetoden var blevet justeret, fik han intet at vide om.
- Jeg troede selvfølgelig, jeg kunne stole på tallene. Nu viser det sig, at det er sminkede tal. Det her er helt uacceptabelt, siger siger Flemming Møller Mortensen.
Lad os få afklaret, hvad der sker i ugerne efter akutpakke-aftalen.
Før marts 2016 opererer Sundhedsdatastyrelsen, en styrelse under Sundhedsministeriet, som samler sundhedsdata i databasen esundhed.dk, med én definition på, hvornår der er tale overbelægning. En belægningsgrad på mere end 100 procent er lig med overbelægning. Sagt på en anden måde er der tale om overbelægning, hvis der er flere patienter på en afdeling end der er senge og personale til at håndtere. Definitionen er den samme, som landets regioner benytter.
Umiddelbart efter den politiske aftale bliver indgået med ønsket om at sætte ind ”her og nu” indkalder Sundhedsministeriet Sundhedsdatastyrelsen til møde i marts 2016. Temaet for mødet er definition af overbelægning.
Vi ved ikke præcist, hvad der bliver sagt eller aftalt til mødet.
Men vi ved, at der sker noget mærkeligt, da Sundhedsdatastyrelsens embedsmænd vender tilbage til domicilet på Amager.
”En medarbejder fra Sundhedsdatastyrelsen deltog i marts 2016 i et møde indkaldt af og afholdt i Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende definitionen af overbelægning”, skriver en chefkonsulent i Sundhedsdatastyrelsen i et notat 8. september 2017.
Chefkonsulenten fortsætter:
”Sundhedsdatastyrelsens medarbejder fik på mødet den opfattelse, at det blev besluttet at lægge den nye definition af overbelægning til grund”.
Nu er vi fremme sagens kerne:
Skal man tro styrelsens udlægning går en medarbejder umiddelbart efter mødet med ministeriet altså på egen hånd i gang med at ændre i den centrale regnemetode, som er rygraden i udregningen af belægningen på landets sygehuse. Medarbejderen ændrer definitionen på overlægning fra mere end 100 procent til mere end 105 procent, taster ændringen ind i styrelsens database – og vupti, effekten slår igennem øjeblikkeligt.
Avisen Danmark kan ved hjælp af screendumps og skriftlige ministersvar til folketingspolitikere anskueliggøre, hvad der sker med tallene, når definitionen på overbelægning hæves fra 100 til 105 procent.
Et eksempel: Af et skriftligt svar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) til sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) fra 18. november 2016 fremgår det, at der på medicinsk afdeling på Regionshospital Randers var 68 dage med overbelægning i perioden januar-juni 2016. Af svaret fremgår det ikke, at hendes administration en halvt år før har ændret på definitionen af overbelægning. Benytter man den oprindelige definition på 100 procent, ændrer tallet sig drastisk. Så stiger det til 118 dage med overbelægning.
- Det her er dybt betænkeligt, lyder reaktionen fra Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
- Det lugter af datamanipulation, og det lugter af bevidst manipulation for at mindske udgifterne til indfrielse af de politiske løfter om reelt at gøre noget ved overbelægningsproblemet, siger han.
I en mail, som avisen Danmark er i besiddelse af, forklarer Sundhedsdatastyrelsen i maj 2017 – altså over et år efter den ændrede regnemodel blev gennemført – ændringen med, at Region Hovedstaden allerede benytter 105 procent som definitionen på overbelægning. Og at ændringen er sket i enighed med Sundhedsministeriet og Danske Regioner.
Vi har talt med Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner. Han er med egne ord ”helt blank”.
- Jeg kender intet til det her, siger Bent Hansen.
Spørgsmål: Hvad er din umiddelbare reaktion?
- Når man rører ved så centralt et parameter på overbelægningsområdet, som er så meget i fokus hos patienter, personale, politikere og medier, så er det da noget, man skal diskutere med dem, der driver sygehusene. I stedet for at gøre det i et lukket rum uden at fortælle det til nogen. Det er ikke sædvanlig procedure. Det her er højest overraskende, siger Bent Hansen.
Region Hovedstaden kan heller ikke genkende styrelsens forklaring.
- Vi kan ikke genkende, at man i Region Hovedstaden har brugt 105 procent som definition på overbelægningen, skriver regionen i en mail august 2017.
I maj 2017 sker der noget i Sundhedsministeriets administration. Over et år efter mødet med Sundhedsdatastyrelsen vurderer ministeriet nu pludselig, at det er bedst, hvis styrelsen ruller definitionen tilbage til 100 procent. Den vurdering når ministeriet frem til samtidig med, at Sundhedsdatastyrelsen i en mail netop forklarer, at justeringen er sket i enighed mellem regionerne - og Sundhedsministeriet.
Men, skriver ministeriet den 3. maj 2017 til styrelsen:
"Antal dage med overbelægning tælles lige nu når belægningsgraden er over 105. Den vil vi gerne have tilbage til at tælle, når belægningsgraden er over 100".
Men i stedet for at ændre definitionen øjeblikkeligt sker der intet. Faktisk fortsætter sundhedsministeren, der nu hedder Ellen Trane Nørby (V), med at videregive pyntede overbelægningstal til offentligheden, viser endnu et ministersvar til sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) fra 26. juni 2017.
- Det her skal sundhedsministeren stilles til ansvar for, og det vil jeg sørge for sker med det samme, siger Flemming Møller Mortensen.
Spørgsmål: Hvad vil du gøre?
- Ministeren skal redegøre for, hvad der er sandt i denne sag, og hvis det er sådan, at man har oplyst mig tal, som man på det givne tidspunkt har vidst ikke er korrekte, så er det en meget alvorlig sag.
Først 1. september 2017 ændrer Sundhedsdatastyrelsen definitionen fra 105 til 100 procent på databasen på esundhed.dk.
Og hverken folketingspolitikere, regioner eller sygehuse er på noget tidspunkt blevet orienteret om, at Sundhedsministeriet og Sundhedsdatastyrelsen har opereret med en regnemodel, som i halvandet år fik overbelægningen til at falde med et trylleslag.
Sagen har nu fået sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at forlange en redegørelse af forløbet.
