Tidligere medlem: Lyt nu til kritikerne, Djøf

​Henning Thiesen er ærgerlig over, at Djøf næsten er blevet et skældsord.   Henning Thiesen skriver i flere indlæg på DenOffentlige, at Djøferne skal være parate til at lytte til kritik. Senest søger han at gøre op med forestillingerne om pseudoarbejde i et langt forsvar for djøfernes rolle.  Han han nævner blot ikke bare ét eneste lille punkt, hvor han kommer kritikerne i møde. Så er det jo ikke særligt troværdigt, at han gerne vil lytte til kritik.

Jeg er selv uddannet på Handelshøjskolen og var i mange år medlem af Djøf, men jeg har både i mit arbejde og ved at studere teori oplevet mange problemer, som jeg ikke oplever, at økonomiuddannelserne og Djøf herhjemme tager alvorligt. Det betyder også problemer for Djøfer, når de skal udføre deres hverv.   Her er nogle få eksempler:   De sidste 20 års forskning har gang på gang vist, at bonusordninger og resultataflønning er kontraproduktive set fra et opgaveudførelsessynspunkt (læs f.eks. ”Punished by Rewards” af Alfie Kohn). Men Djøferne fortsætter med at støtte disse ordninger og det er svært at se anden begrundelse end, at de er med til at hæve deres lønniveau i sammenligning med andre med lige lange uddannelser, men som ikke har job, der i samme grad er målbare.   Flere forskere (bl.a. Thaler, Kahneman og Tversky) har påvist, at økonomiens fundament i form af den menneskeopfattelse, den baserer sig på, hviler på sand. Det problem forsøgte jeg selv at rejse i Djøfbladet, da jeg var medlem – men der var ingen interesse for at revurdere teorigrundlaget på baggrund af en opdateret menneskeopfattelse.   Djøf-dynen over organisationerne Jeg har selv oplevet problemet med Djøfernes ”overdrevne” indhentning af data. Det optræder eksempelvis hver gang en ny ”ekspert” bliver ansat i den centrale administration i en organisation (både private og offentlige).    Den pågældende skal have nogle data for at udføre sit job, som han/hun så sætter organisationen i gang med at skaffe. Fornuftigt nok set fra den pågældendes isolerede perspektiv, men når der så ansættes mange, så skal de udførende levere så mange data, at de drukner i registreringer. 

Vi ser problemet med indberetninger, dataindsamlinger, analyser og projekter overalt i den offentlig sektor. Her mangler Djøf at præsentere nogle mekanismer, der holder denne glidebane i snor. Det burde være en af Djøfs fornemste opgaver, fordi det ville bevare respekten for professionen, selvom det på kort sigt måske betyder færre Djøf-job.   Den store forskel Økonomiuddannelserne har et stort problem sammenlignet med andre højere uddannelser. Jeg har i mange år arbejdet sammen med mange ingeniører og det har slået mig, at deres uddannelse har indpodet dem en langt større faglig integritet end økonomiuddannelserne gør.    Hovedparten af økonomerne retter stort set ind efter organisationens forskrifter og mål – jeg taler ikke om jura for her retter økonomerne også ind, men om faglig integritet.    Havde økonomerne haft samme faglige integritet som ingeniører havde vi næppe set hvidvaskskandaler i samme omfang, som vi har gjort. Britt Bager fra venstre har jo også fornyligt erklæret, at hun forholder sig til lovens bogstav og ikke lovens ånd, hvilket er et godt eksempel på en uddannelsesmæssige prægning, som er dybt uheldig.    Thiesen mener, at Djøferne skulle være garant for en ukorrupt offentlig sektor. Men den danske offentlige sektor var også ukorrupt for 50 år siden, hvor der var langt færre Djøfere. Det var jo sådan set Danmarks sidste enevældige konger, der lagde grunden til et ukorrupt embedsapparat længe før Djøf blev opfundet.   I bliver hele tiden flere Endelig vil jeg for god ordens skyld gøre opmærksom på, at Henning Thiesens påstand om, at det er de administrative medarbejdere (=Djøfer), der står først for skud ved fyringsrunder, så stemmer det jo ikke med, at andelen af Djøfere hele tiden stiger.   Derfor, Henning Thiessen. Vil du leve op til dine egne ord om villighed til at lytte til kritik, så erkend hvor kritikerne har ret og fortæl hvad Djøf vil gøre ved det.    Hidtil har svaret været ligesom politikernes – vores politik er ok, men vi har blot ikke været gode nok til kommunikere. Så længe det er svaret bliver respekten for faget ikke højere.