Af Konsulent Eva Anna Karkov og Chefkonsulent Søren Eikers
Det står i skærende kontrast til det effektiviseringspotentiale, der ligger i at skabe løsninger på tværs af organisationer.
Når offentlige ledere holder skåltaler om den offentlige sektors fremtid, så fremhæves innovation på tværs af den offentlige sektor igen og igen som en nødvendighed for at sikre effektivitet, nytænkning og udvikling. Der hersker bred enighed om, at der ligger et kæmpe effektiviseringspotentiale i at skabe fælles løsninger inden for det offentlige.
Men ét er ledelsens skåltaler, noget andet er den virkelighed, som medarbejderne møder. Vores undersøgelse viser, at det kan være en karrierefælde at deltage i et tværoffentligt innovationsprojekt. Udfaldet afhænger i høj grad af, om man arbejder i den organisation, der har taget initiativ til projektet, og derfor har en stor interesse i projektets succes, eller ej.
Gode, innovative tværoffentlige løsninger kræver ofte ressourcer og kompetencer fra andre organisationer end initiativtagerens. Men det kan være svært at få de fornødne ressourcer og medarbejdere stillet til rådighed, når de deltagende organisationer ikke nødvendigvis drager lige stor fordel af projektet.
Udlånte projektdeltagere oplever at blive overset af chefen og at stå bagerst i køen, når der skal uddeles tillæg og titler. I stedet er det primært de medarbejdere der løser opgaver inden for organisationen, der får anerkendelsen. Vores undersøgelse viser f.eks., at når en medarbejder arbejder fuld tid på et tværoffentligt projekt, så oplever personen at blive glemt i egen organisation. Og så kan det være svært for projektdeltageren at fastholde sit engagement i det tværoffentlige projektarbejde på bekostning af opgaver i egen organisation, hvor der er kortere vej mellem indsats, prestige og synlighed.
Selvom det er projektdeltagernes egen organisation, som har ansvaret for at gøre det attraktivt at deltage i tværoffentlige innovationsprojekter, kan projektlederen også sørge for at synliggøre deltagernes gode arbejde og resultater overfor deres overordnede. Offentlige ledere må sætte handling bag ordene. Det betyder i praksis, at de må være bevidste om den karrierefælde, som vi har beskrevet ovenfor, og derfor være særlig opmærksomme på at anerkende de medarbejdere, som deltager i tværoffentlige innovationsprojekter. Tværoffentlig projektdeltagelse må aldrig blive en karrierefælde, når potentialet for udviklingen af den offentlige sektor netop bunder i, at medarbejderne har lyst og engagement til at arbejde tværoffentligt.
