Udflytning skaber usikkerhed: Flere statsansatte søger væk

Fordele ved at arbejde for staten som f.eks. en god pensionsordning er ved at være undergravet af regeringens over to år lange udflytningsdagsorden og den konstante usikkerhed, skriver 
Politiken på baggrund af nye tal og medlemsundersøgelser fra fagforeningerne Djøf og IDA.

Djøf har sammenlignet karriereforløbene for sine statsansatte medlemmer i tiden før og efter den første runde udflytning i efteråret 2015. Tallene viser, at staten har fået sværere ved at fastholde medarbejderne efter udflytningen.

Andelen af ansatte, der forlader staten som arbejdsplads, er således steget fra 9,4 procent i juli 2015 til 12,1 procent i juli 2017. De fleste er rykket til den private sektor, til kommuner og semioffentlige selskaber.

V-LA-K-regeringen varslede i oktober 2017 at etablere »flere tusinde statslige job« uden for københavnsområdet. I den forløbne uge udskød innovationsminister Sophie Løhde (V) 
præsentationen af den konkrete plan, så navnene på de institutioner, der skal rykkes væk fra hovedstaden, først kommer på bordet til januar.

Medarbejdere og ledere forskellige steder i staten oplyser til Politiken, at uvisheden fylder enormt meget for dem selv på jobbet og hjemme i familien.

I en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen (IDA), foretaget blandt 1.600 nylige dimittender, siger hver fjerde, at diskussionen om udflytning af statslige arbejdspladser gør det mindre 
attraktivt at søge job i staten.

Formanden for de offentligt ansatte i IDA siger til Politiken, at de ældre medlemmers syn på staten er sivet ned til de yngre:

Kort efter udmeldingen om den første udflytningsrunde forventede 4 ud af 5 af de berørte ingeniører at skifte stilling. De fleste har hurtigt fundet job i det private erhvervsliv. Ifølge IDA er 
lønnen i det private ca. 7 procent højere for menige medarbejdere i sammenlignelige stillinger.

Trods tendenserne mener innovationsminister Sophie Løhde (V) stadig, at staten er en meget attraktiv arbejdsplads.