Ung råber op efter Ørestad debat: Hallo, er der nogen voksne, som vil lytte til os?

Politik

13/03/2019 06:59

Nick Allentoft

Det er utroligt deprimerende at sidde tilbage, som ung, der er engageret i den offentlige debat, når man bliver talt så meget ned til. Prøv nu at lytte, skriver Jakob Skyggebjerg Kjær efter balladen om protester på Ørestad Gymnasium.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi unge har svært ved at blive hørt i den offentlige debat. Hver gang man stikker næsen frem, fordi man er utilfreds med en beslutning eller ringere vilkår, bliver man mødt af arrogance fra eksempelvis Martin Aagerup.

Nyhedsbrev 2

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Enten er man naiv, eller også er man forkælet. Sådan er det, ligegyldigt om debatten handler om klimaet, hvor man diskuterer om unge nu kan tillade sig at pjække fra skole for at demonstrere eller om fraværsreglerne i gymnasiet, hvor elever i den offentlige debat sidste år fik at vide, at de skulle tage sig sammen og lade være med at brokke sig over strammere kår.

LÆS OGSÅ: ENEVÆLDEN RUMSTERER PÅ BORGEN

Endnu et eksempel er demonstrationen på Ørestad Gymnasium, som er blevet blæst stort op, fordi der, vist nok, var en af de unge, som råbte ”luder” af vores Undervisningsminister Merete Riisager i en ellers meget velorkestreret protest. Her tager mediemøllen over af meningsdannere, forargede danskere og af journalister, som kan se en enorm lækker overskrift for sig. 

Hele sagens kerne forsvinder og i stedet for at diskutere, hvorfor eleverne demonstrerede, går debatten over og handler om tonen, rektorens handlinger, og hvor nederdrægtige eleverne har været. Fangede du deres budskab? For det handlede ellers om, at otte lærere måtte fyres grundet besparelser, og om at eleverne nægtede at være tal i regneark. Der danner sig en folkestemning mod de unge, som lynhurtigt bliver skåret over en kam, og man er åbenbart forkælede og nogle abekatte.

Det er utroligt deprimerende at sidde tilbage, som ung, der er engageret i den offentlige debat, når man bliver talt så meget ned til.

Læs indlæg fra ungdomspartiernes formænd

Formændene for SF Ungdom, Radikal Ungdom og Liberal Alliance Ungdom debatterede velfærd på DenOffentlige i 2016. 

Se temaside, der samler væsentlige indlæg og artikler i vores ungdomspolitiske debat. 

En total underkendelse af den indsats og den indstilling, som rigtig mange unge ligger for dagen, fra vi står op morgenen. Jeg tror, at de unge på Ørestad, ligesom alle os andre gymnasieelever – og vi er ikke så få – er enormt skuffede og svært frustrerede over, at vi uden tøven er fejet af banen endnu en gang.

Hvis det her fortsætter, så bliver svært at finde unge, der orker, at råbe ’de voksne’ op, når lokummet brænder. Drop nu den indstilling om, at unge ikke er nogen, man lytter til. Tal med os, og prøv – bare prøv – at se det fra vores perspektiv. Verden er under konstant forandring, og vi står med ansvaret for at samfundet hænger sammen også i fremtiden.

Jeg vil gerne opfordre til, at vi i højere grad taler om for eksempel følgende:

Hvilke forhold skal vi byde vores undervisere i det danske uddannelsessystem?

Er det rimelig forhold vi uddanner den fremtidige arbejdsstyrke under? 

Hvad er det generelt for nogle forhold, vi vil byde de kommende generationer? 

Vi har også ret til at være her, og vi har ret til at blive hørt. Husk venligst det næste gang unge tillader sig at demonstrere. Vi gør det faktisk ikke som forkælede møgunger, der ikke tager ansvar for eget liv. Vi gør det netop for at tage ansvar. For at råbe Jer voksne op! 

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.