Kommuner, regioner og staten køber hvert år ind for omkring 13,7 mia. kroner via centrale rammeaftaler fra SKI, Statens Indkøbsprogram samt de tværregionale og tværkommunale indkøbsaftaler. Det skønner Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i analysen ”Offentlige indkøb via centrale rammeaftaler”. Dette udgør omkring syv procent af kommunernes, regionernes og statens samlede indkøb. Indkøbene dækker alt fra standardvarer som stole og kuglepenne til komplekse tjenesteydelser som eksempelvis byggerådgivning.
OPS - Få overblik her
Analysen viser ikke umiddelbart tegn på, at de centrale rammeaftaler påvirker konkurrencen negativt på sigt, når der ses på tværs af alle de undersøgte aftaler. For næsten 90 pct. af de 49 undersøgte rammeaftaler fra SKI og Statens Indkøbsprogram, får leverandørerne på aftalen dækket mindre end 20 pct. af deres omsætning på den centrale rammeaftale.
Læs også: DenOffentlige øger fokus på OPS For hovedparten af de undersøgte centrale rammeaftaler har der endvidere været grundlag for en effektiv konkurrence om at blive leverandør på aftalerne. På 70 pct. af aftalerne var der således tre eller flere af de bydende virksomheder, som ikke kom på aftalen. Samtidig viser analysen, at der kan have været en begrænset konkurrence om at blive leverandør på nogle af aftalerne. På 16 pct. af de 162 undersøgte aftaler endte alle bydende virksomheder også med at blive leverandør. Få bud kan skyldes forhold vedrørende rammeaftalen eller, at der er få virksomheder på de pågældende markeder. Sikkerhed for at få en vis omsætning på de centrale rammeaftaler er afgørende for, om virksomhederne finder aftalen attraktiv at byde på og for, om de byder en lav pris på aftalen. Samtidig oplever 54 procent af virksomhederne, at den faktiske omsætning på rammeaftalen ikke lever op til den forventede omsætning i udbudsmaterialet. Analysen viser, at den standardisering af produkter, der sker på rammeaftalerne på tværs af slutbrugernes behov, i nogle tilfælde kan give udfordringer for konkurrencen, fx hvis sortimentet på rammeaftalen er meget bredt og derfor afskærer effektive virksomheder fra at byde. Blandt de virksomheder, der fravalgte at byde på en aftale, er 40 procent således ”meget enige” eller ”enige” i, at de undlod at byde på grund af forhold i sortimentsbredden. Samtidig indikerer analysen, at det kan være en udfordring at imødekomme slutbrugernes behov, hvis standardiseringen sker på tværs af slutbrugere med meget forskellige behov.Kontrakter på centrale rammeaftaler kan i en aftales løbetid enten tildeles til leverandørerne via miniudbud eller direkte tildeling. Indkøberne oplever, at miniudbud ikke sikrer et godt match af behov. Og leverandørerne vurderer, at kunderne sjældnere betaler lavere priser på købstidspunktet end markedsprisen, når tildelingsformen er miniudbud frem for direkte tildeling.
Anbefalinger For at øge sandsynligheden for, at centrale rammeaftaler bidrager til et effektivt indkøb og understøtter velfungerende markeder, peger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på, at beslutningstagere og udbydere fremadrettet med fordel kan have fokus på:- At skabe sikkerhed for, at leverandørerne får en vis omsætning på aftalen.
- At standardisere på det niveau, der skaber volumen for stordrift og samtidig ikke afskærer effektive virksomheder fra at byde. Og at målrette standardiseringen til en afgrænset slutbrugerkreds med ensartede behov.
- At bruge miniudbud med omtanke, og gøre det nemmere for indkøberne at købe ind via miniudbud.
