Ny planlægningschef i Sundhedsstyrelsen

Ledelse

19/11/2016 10:12

Nick Allentoft

Janet Samuel bliver ny enhedschef for Sundhedsstyrelsens enhed for planlægning. Hun kommer fra en stilling som centerchef i Danske Regioner, hvor hun leder Task Force 'Bedre Sundhed'.
"Med valget af Janet Samuel får vi en meget stærk og erfaren ledelsesprofil på en central post i Sundhedsstyrelsen. Janet har en både bred og dyb indsigt i det danske sundhedsvæsen. Samtidig har hun et skarpt blik på organisationsudvikling, stærke samarbejdsevner og et omfattende netværk på sundhedsområdet i Danmark. Det er vigtige kompetencer når hun skal stå i spidsen for vores arbejde med tunge områder som at sætte ramme og retning for både det borgernære og det specialiserede sundhedsvæsen, og med nationale satsninger på områder som blandt andet kræft, psykiatri, hjertekarsygdomme, diabetes og lungesygdomme," siger direktør Søren Brostrøm.

Janet Samuel er 52 år gammel. Hun er uddannet cand. merc. fra Aalborg Universitet i 1988, som hun har suppleret med omfattende lederuddannelse. Janet har en betydelig ledelseserfaring på strategisk niveau indenfor sundhedsområdet, herunder sundhedsplanlægning, primært fra hendes ansættelser siden 1996 i først Amtsrådsforeningen, senere Danske Regioner, hvor hun siden 2004 har haft chefstillinger.

Janet Samuel tiltræder stillingen som enhedschef pr. 1. januar 2017. Hun vil stå i spidsen for et ledelsesteam der desuden består af sektionslederne Kirsten Hansen og Ane Bonnerup Vind.  

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.