Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Abekopper: Katastrofe hvis smitten spreder sig til kæledyr

Sundhed

24/05/2022 14:24

Redaktionen

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har advaret om, at abekopper for alt i verden ikke må sprede sig til europæers kæledyr.

Den sjældne abekoppevirus har på mystisk vis spredt sig til mere end 20 forskellige lande uden for Afrika, hvor den normalt findes. 

Virusset blev først opdaget i Storbritannien, hvor man i skrivende stund ifølge The Sun har registreret 57 tilfælde, og i Danmark er der også registreret mindst to tilfælde. 

Derudover er der registreret flere tilfælde i blandt andet Spanien, Portugal, Tyskland, Sverige, USA og Canada.

Det har fået sundhedsmyndighederne i flere lande til at advare om virusset og opfordre folk til at være opmærksomme på symptomer, ligesom blandt andet Belgien og Storbritannien har indført karantænekrav

Storbritannien er desuden begyndt at vaccinere smittede. 

Nu har ECDC også udsendt en advarsel, hvor de blandt andet advarer kæledyrsejere. 

Indtil videre har der ikke været nogle smittetilfælde hos kæledyr i Europa, men ifølge ECDC er det teoretisk muligt for kæledyr at blive smittet, og der er især en risiko, hvis man har gnavere såsom hamstere, marsvin og egern. 

I advarslen skriver ECDC mandag, at det er vigtigt, at "håndtere udsatte dyr og forhindre, at sygdommen spreder sig til vilde dyr."

Virusset kan nemlig nemt sprede sig til vilde dyr i naturen, hvis først den smitter kæledyr, og hvis det sker, kan det have alvorlige konsekvenser. 

"Hvis menneske-til-dyr smitte opstår, og virusset spreder sig i en dyrebestand, er der en risiko for, at sygdommen bliver permanent i Europa. Gnavere [...] er sandsynligvis gode værter, endnu bedre end mennesker, og smitte fra mennesker til dyr er teoretisk set muligt," står der blandt andet i advarslen, hvori der desuden står:

"Sådan en hændelse kan potentielt set føre til, at virusset bliver etableret i europæisk dyreliv, og sygdommen kan blive en permanent zoonose  [red. infektionssygdom, som smitter mellem mennesker og dyr]."

Det understreges dog, at risikoen, for at dette sker, er "meget lav."

David Robertson, som er forsker ved centeret for virusforskning i Glasgow, Skotland, har dog udtalt, at bekymringen ikke er uden grund. 

"Det virker fornuftigt at overvåge ethvert dyr/kæledyr, som smittede mennesker har haft kontakt med," har Robertson således udtalt og forklaret, at man ved, at gnavere kan bære sygdommen, men at man endnu ikke ved med sikkerhed, hvilke andre dyr, der kan blive smittet med abekopper.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.