Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

"Den giftige skønhed" breder sig i sommerlandskabet: Kan skade din hud i årevis

Sundhed

05/06/2024 14:02

J. Bøgen

Vær opmærksom, når du er ude at gå!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ikke meget, der er så smukt som et dansk sommerlandskab, når blomster og planter er sprunget ud, og det hele summer af liv.

Men går du dig en tur i den danske natur bør du også være opmærksom. For der er altså giftige overraskelser blandt floraen.

De fleste af os ved for eksempel godt, at vi skal holde os på god afstand af brændenælder, men har du nu også styr på, hvordan kæmpebjørnekloen ser ud? Hvis ikke, er det på tide, du får det, for det er ikke for ingenting, den bliver kaldt "den giftige skønhed".

For smuk er den uden tvivl, og den er nærmest blevet et ikon for de danske sommerland. Uheldigvis er det bare ikke en plante, vi ønsker at have i Danmark.

Kæmpebjørneklo er nemlig en invasiv art, og de seneste årtier har den bredt sig voldsomt i den danske natur. Faktisk er det den eneste invasive planteart i Danmark, som er direkte omfattet af lovgivning: En kommune kan for eksempel pålægge en ejer eller bruger af et givent areal, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten.

Men hvis man gør det, bør man tage sine forholdsregler.

Kan ødelægge din hud

Ifølge Miljøstyrelsen skal man undgå hudkontakt med planten, da plantesaften gør huden ekstremt følsom over for sollys, og hvis huden udsættes for sollys, får man alvorlige forbrændinger. Samtidig kan huden kan blive ved at være følsom over for sollys i årevis.

Det svider ikke at få plantesaft på huden, og derfor skal man være særligt opmærksom og dække sin hud godt til, hvis man er i kontakt med kæmpebjørneklo. 

Hvis man får plantesaft på huden, skal man inden 20 minutter, vaske hudområdet med vand og sæbe, og huden skal beskyttes mod sollys i mindst 48 timer. Evt. kontakt læge i forbindelse med forbrændinger. 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.