Det er ikke uden omkostninger at screene for brystkræft. Det viser et dansk/norsk studie, som har analyseret 10.580 brystkræftdødsfald blandt norske kvinder i alderen 50 til 75 år.
”Den gavnlige effekt ved at screene bliver i disse år mindre og mindre, fordi kræftbehandlingen bliver bedre. I løbet af de sidste 25 år er dødeligheden for brystkræft stort set halveret,” siger Henrik Støvring, som står bag undersøgelsen.
Problemet er, i ifølge forskeren, at screeninger fører til både overdiagnostik og overbehandling, som koster både på det menneskelige plan og på samfundsøkonomien.
Overdiagnostik og overbehandling
Da screening blev indført var vurderingen, at omkring 20 procent af brystkræftdødsfaldene blandt de screenede kunne afværges. Hvor det for 25 år siden svarede til cirka 220 dødsfald om året i Danmark, er det i dag halveret.
Studiet viser, at hvor man i 1996 skulle invitere 731 kvinder for at undgå et brystkræftdødsfald i Norge, skulle man i 2016 invitere mindst 1364 og formodentlig nærmere 3500 for at opnå det samme resultat. Til gengæld er skadevirkningerne ved screening uforandrede.
”Hver femte kvinde i alderen 50‐70 år, der får at vide, de har brystkræft, har fået en ’overflødig’ diagnose på grund af screening – uden screening ville de aldrig i deres levetid have opdaget eller mærket, de havde brystkræft,” siger forskeren.
Hver femte svarer til 900 kvinder årligt i Danmark. Derudover får mere end 5000 kvinder hvert år at vide, at screeningen har givet mistanke om brystkræft – en mistanke som så senere viser sig ikke at være rigtig.
Fredelige små knuder – men hos hvem?
Resultatet taler ikke til screeningsprogrammernes fordel, konstaterer Henrik Støvring. Og ifølge ham kan de norske resultater også overføres til Danmark. Her tilbydes kvinder mellem 50 og 69 hvert andet år en mammografiscreening, som er en røntgenundersøgelse af brystet, der kan vise, om kvinden har celleforandringer, der kunne være brystkræft.
Det danske screeningsprogram blev et nationalt tilbud til alle i 2007 – tre år efter nordmændene. Ca. 300.000 danske kvinder bliver hvert år indkaldt til screening for brystkræft. Ifølge forskeren er udfordringen, at vi ikke kan se forskel på de små kræftknuder, som slår ihjel, og dem, der ikke gør. En del af disse små knuder er nemlig så fredelige eller langsomt voksende, at kvinden ville dø en såkaldt naturlig død med uopdaget brystkræft, hvis ikke hun var blevet screenet.
Men når først en kræftknude er opdaget, skal den selvfølgelig behandles, selv om det for nogle ikke havde været nødvendigt – vi ved bare ikke for hvem.
”Kvinderne, der bliver inviteret til screening, lever længere, fordi alle brystkræftpatienter lever længere, og fordi vi har fået bedre lægemidler, mere effektiv kemoterapi, og fordi der er kommet kræftpakker, som får sundhedsvæsenet til at reagere hurtigere end for ti år siden,” siger Henrik Støvring.
