Foto: Shutterstock

Efter markant corona-smitte: Nu går testambassadører fra dør til dør

Sundhed

08/03/2021 11:03

Theis

Styrelsen for Patientsikkerhed sender nu ti ansatte og en indsatsleder til Kokkedal, der er hårdt ramt af Coronasmitte, for at få flere borgere til at lade sig teste

Allerede i denne weekend bliver ”testambassadører” fra Styrelsen for Patientsikkerhed tydelige profiler i Egedalsvænge i Kokkedal. Iklædt synlige veste går de fra dør til dør med det klare mål at få endnu flere borgere til at lade sig teste og dermed banke coronasmitten ned.

”Vi er glade for, at Styrelsen for Patientsikkerhed understøtter den store indsats, som kommunen, boligselskaberne, de boligsociale indsatser, foreninger og en masse gode frivillige kræfter allerede yder. Smittetrykket er især højt i Egedalsvænge og det er derfor også her, at styrelsen i første omgang koncentrerer indsatsen”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, og fortsætter:

”Vi skal banke smitten ned meget hurtigt, og jeg vil derfor de kommende dage afsøge alle muligheder for, at vi kan udvide både testmuligheder og smitteopsporingen, for dette er en situation, som vi på ingen måde vil acceptere udvikler sig yderligere i Fredensborg Kommune”.

Styrelsen for Patientsikkerheds medarbejdere stemmer dørklokker i Kokkedal lørdag den 6. marts i tidsrummet kl. 16 til 20 og søndag den 7. marts mellem kl. 10 og 16.

I Kokkedal er testcenteret i Egedalshallen – Holmegårdsvej 3 - åben alle ugens dage kl. 8-20. Ingen tidsbestilling – bare mød op.

På www.fredensborg.dk/corona er der bl.a. yderligere information om, hvor det er muligt at lade sig teste – både kviktekst og PCR-test.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.