Denne artikel er mere end 30 dage gammel.
Kan du nikke genkendende til nedenstående udsagn:
- Bruger du træning til at regulere dit humør?
- Føler du skyld, hvis din træning ikke går som planlagt?
- Træner du trods sygdom og skader?
Hvis du kan svare ja til blot nogle af de spørgsmål, kan du tage testen længere nede i artiklen for at finde ud af, om du har symptomer på træningsafhængighed.
Ny og bedre
Testen er et produkt af et internationalt studie, som har videreudviklet og afprøvet et nyt og bedre spørgeskema. Det skema, som indtil nu har været mest brugt i studier verden over, er helt tilbage fra 00’erne.
Det gamle skema har nogle svagheder, idet det mangler at spørge til nogle grundlæggende symptomer på træningsafhængighed, som ”skyld over at miste en træning” samt ”træning på trods af skader”.
"Ved at tilføje to spørgsmål og en ny svarkategori er testen blevet opdateret – og nu også afprøvet på flere forskellige sprog. Den nye udgave af spørgeskemaet rummer flere facetter af fænomenet træningsafhængighed, og dermed bliver vi bedre til at identificere det," siger psykolog og professor på Syddansk Universitet Mia Beck Lichtenstein, der har været med til at videreudvikle testen.
Kan give alvorlige udfordringer
Mia Beck Lichtenstein, og de andre forskere bag, håber på, at det nye skema kan skabe konsensus i forskningsmiljøerne for træning og træningsafhængighed om, hvordan man påpeger et eventuelt problem.
"Træningsafhængighed ses typisk hos 3-10% i forskellige idrætsgrene, men tallene svinger en del, fordi der er brugt forskellige skemaer og undersøgt forskellige motionsformer. I vores danske studier er forekomsten 5-8% hos både motionister og elite-atleter. Med det nye skema får vi et solidt værktøj, som kan bruges på tværs af sprog og kultur," forklarer Mia Beck Lichtenstein.
"Forskning viser, at træningsafhængighed øger risikoen for skader, mistrivsel, samt et rigidt og ensidigt liv, hvor hele identiteten og selvværdet er knyttet til krop og træning. Vejen ud af afhængigheden kan man finde ved at skabe en sund træningsbalance, hvor der også er plads til træningsfrie dage, venner, familie, hobbies og andre værdier end en veltrænet krop."
Testen: Er du træningsafhængig?
Du skal angive et tal fra 1 til 5 ud for hvert spørgsmål, hvor 1 er "meget uenig" og 5 er "meget enig".
1. Træning er det vigtigste i mit liv.
2. Min familie og/eller min partner er bekymret for min træningsmængde
3. Jeg bruger træning til at ændre humør (f.eks. for at få et kick eller slippe væk).
4. Jeg øger hele tiden min daglige træning.
5. Hvis jeg går glip af et træningspas, bliver jeg rastløs, irritabel eller trist.
6. Selvom jeg skærer ned på min træning, ender jeg alligevel med at træne lige så tit som før.
7. Jeg føler skyld, hvis jeg mister en planlagt træning eller hvis min træning ikke går så godt som planlagt
8. Jeg er tilbøjelig til at træne, når jeg er (eller inden jeg er helt kommet mig efter) sygdom eller skader
Når du er færdig med spørgeskemaet, tæller du tallene sammen. Hvis du scorer 34 eller derover, er der en risiko for, at du er træningsafhængig.
Er din score høj?
Hvis du har en høj score på skemaet, kan du ifølge Mia Beck Lichtenstein forsøge gradvist at skære ned i din træning og erstatte den med andre aktiviteter.
Vær nysgerrig på, hvad der ligger bag din træningsadfærd og søg professionel hjælp hos eksempelvis en psykolog, hvis din træning er ude af kontrol.
fte ligger der netop psykologiske problemer bag, og træning bliver et redskab til at dulme eller flygte fra svære følelser og relationer.
