Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Er et populært valg i danske familier: Men ekspert opfordrer os til helt at stoppe med at købe denne færdigret

Sundhed

25/06/2024 12:32

J. Bøgen

Det var godt nok en trist nyhed ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En travl hverdag og manglende overskud til at stille sig i køkkenet og lave mad får i stor stil os danskere til at gå efter færdigretterne, når vi er ude og købe ind.

Og vi ved jo godt, at det ikke ligefrem er det sundeste, vi smider i kurven, men så slemt kan det da heller ikke være, når det kun er en gang imellem, vel?

Sandt, det giver dig nok ikke ligefrem varige mén at vælge den lettere og, for mange, tidsbesparende løsning, men spørger man kroppen, så er der i hvert fald en færdigret, du skal styre langt udenom!

Nuvel, det er ikke kroppen selv, der kommer med opråbet, men i stedet en række eksperter, herunder diætist og ernæringsekspert, Krutika Nanavati fra Clinicspots.

Og budskabet er klart: Hold dig fra frosne pizzaer!

Jep, desværre. Hvis vi vil være gode ved vores hjerte og generelt mindske risikoen for at udvikle en række sygdomme, så skal vi styre uden om den klassiske, italienske spise i frysedisken.

Ufatteligt usundt

Nanavati fortæller, at de fleste frysepizzaer er proppet med alverdens usunde ingredienser, herunder forarbejdet kød, ost med højt indhold af fedt og sukkerholdige saucer.

Alle disse ting er slemme nok i sig selv, men hvis man så kombinerer det med kalorieindholdet i sådan en pizza, samt den, ofte, absurd høje mængde mættet fedt, så har vi altså opskriften på en helbredsmæssig katastrofe.

En enkelt "slice" frysepizza i ny og næ slår dig ikke ihjel, understreger Nanavati. Problemet opstår, hvis det bliver en genganger i din kost, for så er det, du risikerer at udvikle hjerte- og kredsløbssygdomme.

Disse er de værste

Der er selvfølgelig forskel på frysepizzaer, men ifølge Nanavati betyder det ikke, at nogle bestemte er bedre end andre - nærmere, at de er "mindre slemme" end andre.

De værste af slagsen, når vi ser på det helbredsmæssige aspekt, er de pizzaer, der har forarbejdet kød som pølser eller peperoni samt fuldfed ost som cheddar.

Udover at være fyldt med mættet fedt, har den slags ingredienser typisk også et højt saltindhold, og begge dele øger risikoen for at få hjertesygdomme, stroke og andre kredsløbsforstyrrelser.

Overordnet set er det ikke godt for helbredet at spise forarbejdet, frossen mad, så generelt er det en god ide at ignorere frysedisken, når du er nede og handle (medmindre selvfølgelig, du køber frosne grøntsager eller frugter, som, i følge Nanavati, kan være lige så næringsrige som friske af slagsen).

Hvis du bare ikke kan leve uden pizza (og hvem kan egentlig leve uden det?), så er Nanavati anbefaling, at man selv laver en med en masse friske grøntsager og magert kød.

Ja, det vil tage noget længere, men din krop (og sikkert også dine smagsløg) vil takke dig!

Kilde: Yahoo.com

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.