De fleste kender aspartam fra sukkerholdige drikke som Coke, Coke Zero, Pepsi Max og 7 Up Free, men sødemidlet er i omkring 6.000 fødevareprodukter. Det er 200 gange sødere end sukker. Det giver derfor den søde smag – men uden kalorierne.
Og nu fortæller BBC, at IARC, Verdenssundhedsorganisationens kræftforskningsafdeling, har gennemgået omkring 1.300 undersøgelser om aspartam og kræft.
BBC henviser til, at nyhedsbureauet Reuters har meldt ud, at de har talt med kilder tæt på processen, og aspartam med alt sandsynlighed vil blive klassificeret som "potentielt kræftfremkaldende"
Men hvad betyder denne klassificering egentlig?
Klassificeringens grupper
BBC fortæller, at en officiel pressemeddelelse er ved at blive lavet af IARC og en separat ekspertkomité for fødevaretilsætningsstoffer sammen med en publikation i det medicinske tidsskrift Lancet Oncology. Det sker d. 14. juli.
IARC bruger fire mulige klassifikationer:
Gruppe 1 – Kræftfremkaldende for mennesker
Gruppe 2A – Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker
Gruppe 2B – Muligvis kræftfremkaldende for mennesker
Gruppe 3 – Ikke klassificerbar
Men hvad betyder det?
Kevin McConway, professor i statistik ved Open University, siger, at: "IARC-kategoriseringen fortæller os ikke noget om det faktiske risikoniveau ved aspartam, fordi det er ikke, hvad IARC-kategoriseringer betyder."
Det lyder måske forvirrende, men kort sagt betyder det, at klassificeringen nævner, at aspartam er mulig kræftfremkaldende, men den fortæller intet om den reelle risiko. Med andre ord er der begrundet mistanke for kræft, men beviserne er ikke stærke nok til at pege påm hvor høj risikoen er: "Jeg understreger, at beviserne for, at disse ting kan forårsage kræft, ikke er særlig stærke, ellers ville de være blevet sat i gruppe 1 eller 2A," tilføjer professor McConway.
Verdensundhedsorganisationens holdning siden 1981 har været et dagligt indtag på 40 milligram pr. kg af din kropsvægt pr. dag var sikkert. Det svarer til mellem 12 og 36 dåser diætdrikke (afhængigt af de nøjagtige ingredienser) om dagen for en voksen på 60 kg.
Sidste år sammenlignede en undersøgelse af 105.000 mennesker mennesker, der ikke indtog sødestoffer, med dem, der indtog store mængder af det. Høje niveauer af sødestoffer, herunder aspartam, var forbundet med en højere risiko for kræft, dog var der mange forskelle i sundhed og livsstil mellem de to grupper.