Med vinteren i fuld gang, er mange mennesker blevet syge med en grim infektion eller virus.
Faktisk er Danmark ramt af hele fem luftvejssygdomme denne vinter, og lige før juledagene lød vurderingen, at det var op mod 30 procent af danskerne, der var syge på det tidspunkt (tallene kan sagtens stige de næste uger efter jule- og nytårssammenkomsterne).
Når man så er blevet ramt, er gode råd dyre i forhold til at få det bedre, og her tyer mange til håndkøbsmedicin for at lindre elendigheden.
Abbas Kanani, ansvarshavende farmaceut hos Chemist Click, har en gang for alle slået fast, hvorvidt paracetamol eller ibuprofen er mest gavnligt.
Giver forskellige resultater
Når man er syg tror mange, at det er et valg mellem de to medikamenter, men specialisten har præciseret, at begge kan tages sammen for at give forskellige resultater.
Han siger: "Hvis du føler, at en slags ikke er nok, kan du både tage ibuprofen og paracetamol. Mange mennesker ved ikke, du kan sætte dem sammen, så det virker på forskellige måder."
Eksperten forklarer, at paracetamol er bedre mod hovedpine og høj temperatur, mens ibuprofen er et anti-inflammatorisk middel, der også virker mod generelle smerter.
"Paracetamol er formentlig mere effektivt til at sænke temperaturen, så det er dobbeltvirkende. Du slipper af med din hovedpine og sænker din temperatur," forklarer hr. Kanani.
"Men hvis du føler, at du har mere ondt i den resterende del kroppen, er forkølet, har milde influenza symptomer, så er ibuprofen bedre, da det er både smertestillende og anti-inflammatorisk."
Vær forsigtig
Eksperten advarer dog om, at folk skal være forsigtige, når de tager ibuprofen, da mange er allergiske over for den klasse af lægemidler.
Selvom disse to lægemidler vil hjælpe mod ømhed, smerter og forhøjet temperatur, samt milde forkølelses- og influenzasymptomer, tilføjer Abbas, at de ikke vil gøre meget for dem, der hovedsageligt lider af hoste og tilstoppet næse.
Kilde: Daily Record