Det har fået flere lande til at forlænge restriktioner eller helt til at genindføre restriktioner. Varianten skaber også bekymring i mange lande hvor den endnu ikke har fat. Det skriver TV 2.
Storbritannien: I Storbritannien har den britiske premierminister, Boris Johnson taget konsekvensen af den stigende smitte med delta-varitanten, han har forlænget landets nuværende coronarestriktioner med fire uger, så de løber frem til den 19. juli. I Storbritannien er Delta-varianten dominerende og over 90 procent af de smittede er smittet med denne variant.
Australien: I Australien er brugen af mundbind blevet genindført flere steder, det sker efter at der er fundet fire tilfælde af delta-variaianten. Borgere i Sydney skal derfor fra i dag fredag og fem dage frem bære mundbind eller visir, når de skal med offentlig transport. Som anbefaling, anbefales Sydneys fem millioner indbyggere ligeledes at bære mundbind på alle indendørs spillesteder, i supermarkeder og i teatre.
Portugal: I den portugisiske hovedstad Lissabon spreder delta-varianten sig, det har fået myndighederne til at lukke hovedstaden ned i denne weekend for ind- og udrejse af hovedstaden. Nedlukningen vil i første omgange vare i to og en halv dag.
Rusland: I Rusland oplever de det højeste antal nye tilfælde af coronavirus om dagen, siden februar måned. Borgmesteren i Moskva overvejer derfor nye restriktioner for hovedstaden. “Vi er meget tæt på hårdere beslutninger - midlertidige, men hårde - når det gælder restriktioner, sagde borgmesteren Sergei Sobyanin, da han torsdag mødtes med repræsentanter fra restaurationsbranchen.
Tyskland: Smittetallene i Tyskland er på det laveste antal siden august 2020, men ikke desto mindre frygter myndighederne her delta-varianten. Delta-varianten udgør indtil videre seks procent af de smittede. Der er lige nu en stor bekymring i Tyskland, for de personer, der kun har fået det første skik og venter på det andet. Ifølge de tyske sundhedsmyndigheder har under 30 procent af befolkningen fået to skud, og det giver grobund for adskillige personer, der kan blive smittet, med denne variant, imens de venter på at blive vaccineret.
USA: Delta-varianten står ikke for en stor del af smittetilfælde i landet, men den vækker alligevel bekymring. Myndighederne i USA frygter at den vil sprede sig i løbet af sommeren. De frygter det særligt i sydstater som Alabama, Louisiana og Tennessee, hvor under 35 procent af befolkningen er fuldt vaccinerede. “Delta-varianten kan sprede sig gennem Syden i løbet af sommeren og ramme ikke-vaccinerede unge hårdt.” Skrev Peter Hotez, der er vaccineforsker og dekan ved National School of Tropical Medicine i Texas.