Landet oplever i øjeblikket deres tredje bølge, og det har sat sit præg på både befolkningen, det sundhedsfaglig personale og ikke mindst de manglende udstyr til behandlingen af de mange tusinde patienter, der kæmper om en sengeplads på et af landets sygehuse. Landets premierminister, Narendra Modi, opfordrer befolkningen til at tage situationen yderst alvorligt, og på trods af en succesfuld håndtering af den første bølge, så har denne bølge for alvor rystet nationen, skriver TV2.
Folk dør på fortovene foran hospitalerne
Den tredje bølge har ført til et kæmpe pres på det sundhedsfaglige personale og ikke mindst landets hospitaler, der kæmper med at skaffe ilt og sengepladser til de mange tusinde covid-19 patienter. En læge fortæller om, hvordan folk dør flere steder på fortovene, mens de venter foran hospitalerne. Der er mangel på oxygen til de kritiske patienter, og personalet oplever kun tomme løfter fra myndighederne.
Kritik til landets premierminister
Premierminister Narendra Modi har mødt kritik for sin håndtering af coronapandemien. Han kritiseres for at have taget for let på situationen samt tempoet for vaccinationen af landets befolkning. Der er i øjeblikket kun vaccineret 5 procent af landets befolkning på 1,3 milliarder, men det forventes, at personer over 18 år kan blive tilbudt en vaccine efter 1. maj – noget der muligvis kan sætte en stopper for den tredje bølge.
Den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken har udtrykt sin medlidenhed over for den indiske nation på Twitter og fortæller, at man vil forsøge at hjælpe Indien:
”Vi arbejder tæt sammen med den indiske regering og vil hurtigt komme med hjælp til den indiske befolkning og Indiens sundhedspersonales helte.”
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.