Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

For sent at gøre noget - ny epidemi vil ramme os for fuld styrke denne vinter

Sundhed

19/12/2022 09:56

J. Bøgen

Strategien har slået fejl, mener ekspert.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

75 procent af alle mellem 2 og 6 år.

Det er Sundhedsstyrelsens mål for, hvor mange i den aldersgruppe, der skal have influenzavaccinen i år.

Frygten er nemlig, at vi bliver ramt af en influenzaepidemi for fuld styrke denne vinter. Årsagen er, at vi i takt med, at samfundet er åbnet op, og vores immunforsvar ikke er holdt helt ved lige efter flere år med social afstand, øger risikoen for at blive smittet, og ikke mindst at give smitten videre.

Og målet var da også et godt udgangspunkt, for det er særligt de mindste, der driver smittespredningen af influenza - men i praksis fungerer strategien overhovedet ikke.

Status er nemlig, at kun lidt mere end 16 procent af de små poder har fået de pust i næsen, som udgør influenzavaccinen.

Det skriver TV2.

Hvor er det gået galt?

Anbefalingen om vaccination bunder ifølge Sundhedsstyrelsen i, at de mindste børn også er de største smittespredere, når det gælder influenza.

Børnene bliver sjældent selv alvorligt syge, men hvis de bliver vaccineret, kan smittespredningen i samfundet ifølge eksperter og myndigheder mindskes markant.

Dermed bliver de ældre i mindre omfang smittet, hvilket betyder et mindre pres på et i forvejen overbelastet sundhedsvæsen.

Derfor er influenzavaccination af børnene en god måde at stoppe influenzacirkulationen i samfundet på. Alligevel har mange forældre – indtil videre – fravalgt vaccinen.

Og det kan der være flere årsager til, siger professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet Eskild Petersen til TV 2.

Det gælder for eksempel logistik og tid i en travl hverdag, fokus på andet i en tid med høj inflation og dyre varmeregninger.

Eller at forældrene bare generelt er tilbageholdende, fordi vaccinationen i højere grad er for samfundets skyld end for barnets egen.

Uanset årsagen kan strategien ikke blive optimeret, før myndighederne med Eskild Petersen ord "har fundet ud af, hvor kæden er hoppet af".

"Bundlinjen er, at Sundhedsstyrelsen er nødt til at indse, at strategien ikke har virket. Nu står vi her lige før jul og nytår, og vi er ikke kommet bare i nærheden af det mål, man havde," siger han.

Skift fokus til de ældre

Eskild Petersen mener, man i virkeligheden bliver der nødt til næste år i højere grad være fokus på de ældre selv – og hvorvidt de skal have den højdosis vaccine mod influenza.

At en vaccine er højdosis betyder, at der er en større mængde antigen i vaccinen, og den vil derfor beskytte bedre mod sygdommen.

Den vaccine findes nemlig, men de ældre er ikke blevet tilbudt den i år, siger professoren i infektionsmedicin.

Han fremhæver, at Sundhedsstyrelsens egne beregninger har vist, at højdosis influenzavaccination til de ældre kan betyde op mod 15.000 færre indlæggelser i en slem epidemi med influenza.

I Sundhedsstyrelsens indstilling i januar 2022 for vacciner for den nuværende influenzasæson var anbefalingen, at ældre over 65 år – i modsætning til de to foregående år – ikke blev tilbudt en højdosisvaccine i år.

I indstillingen skriver Sundhedsstyrelsen, at effekten af en højdosisvaccine vurderes at være begrænset i forhold til de ekstra omkostninger, der er ved indkøbet af den.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.