Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Forbruget af denne type medicin stiger: Flere vælger at blive vaccineret

Sundhed

10/04/2024 08:45

J. Bøgen

Hvis du ikke ønsker at blive vaccineret, er der imidlertid stadig ting, du selv kan gøre for at lindre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Pollensæsonen er over os med nys, kløe og løbende øjne. Og ifølge tal fra Gjensidiges sundhedsforsikring er problemet stigende.

I Gjensidige er antallet af sager om tilskud til allergivaccination steget det seneste år. Samtidig stiger mængden af ​​allergimedicin, som bliver langet over disken på landets apoteker.  

”Vi får flere og flere henvendelser om allergiudredninger og allergivaccinationer. For nogle kan et vaccinationsforløb være en løsning, men det er en meget langvarig proces. For mange allergikere gælder det om at lindre symptomerne med antihistaminer i de perioder, hvor man er hårdest ramt,” siger fagchef i sundhed hos Gjensidige, Mette Glad.  

Nye tal, som Gjensidige har fået udleveret fra Danmarks Apotekerforening, understreger omfanget af problemet. Det seneste år er forbruget af antihistaminer til systemisk brug, typisk tabletter og inhalationsmedicin, vokset med syv procent målt i døgndoser.

Det ligger i forlængelse af en stigende tendens gennem flere år. Siden 2019 er forbruget steget med 26 procent.   

Det kan du selv gøre ved høfeber

Ifølge patientforeningen, Astma-Allergi Danmark, er op mod en million danskere plaget af høfeber i løbet af pollensæsonen, som starter tidligere og slutter senere end før i tiden.

Det skyldes blandt andet klimaforandringer og mere vildt græs i byerne, som har været med til at øge mængden af ​​pollen i luften.  

Ifølge Mette Glad er stigningen i antallet af vaccinationer udtryk for, at høfeber påvirker manges livskvalitet voldsomt. Og hun understreger, at der ofte ikke er en nem og enkel løsning på problemerne. 

”For mange danskere er det et livsvilkår at have allergi. Det er vigtigt at få en korrekt udredning i forhold til symptomerne, og derudover handler det om at være opmærksom på de ting i hverdagen, man selv kan gøre for at mindske generne. Især gælder det om at undgå at komme i kontakt med for meget pollen på de tidspunkter, hvor der er mest af det i luften,” siger Mette Glad. 

Gode ​​råd mod høfeber

  • Husk at tage din medicin. 

  • Hent appen ”Dagens Pollental” fra Astma-Allergi Danmark. 

  • Undgå at lufte ud med åbne døre og vinduer midt på dagen, hvor der er flest pollen. 

  • Lad være med at tørre vasketøj, især sengetøj, udendørs midt på dagen. 

  • Brug solbriller/briller, når du cykler eller det blæser midt på dagen. 

  • Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng.  

  • Motioner tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er færrest pollen. 

  • Hold bilens døre, soltag og vinduer lukkede. 

(Kilder: www.netdoktor.dk og www.astma-allergi.dk

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.