700.000 danskere er smerteramte pågrund af gigt, men det behøver ikke at være invaliderende i dagligdagen.
Derfor afholder Gigtforeningen et gratis foredrag, hvor du kan få indsigt i, hvordan du tilpasser din hverdag, hvis du har udviklet gigt.
Til arrangementet i Helsingør den 25. februar kan du få indsigt i de forskellige behandlingsmuligheder og inspiration til, hvordan du kan håndtere en hverdag med smerter.
3 eksperter med gode råd
Cheflæge Ada Colic fra reumatologisk afdeling i Køge forklarer, hvad smerter er, samt hvilke medicinske og ikke-medicinske behandlingsmuligheder der findes.
Psykolog Cecilia Munk fra gigtbehandlingsstedet Sano Aarhus giver indsigt i, hvordan du kan arbejde med accept af smerter og de nye livsvilkår, de medfører.
Julie Kofoed, der selv lever med gigt, deler sin personlige historie om at balancere et fuldtidsjob og en hverdag med kroniske smerter.
Her sker det
Arrangementet finder sted den 25. februar 2025 i Helsingør Sundhedshus (i kantinen), Birkedalsvej 35a, 3000 Helsingør, kl. 16.30-18.30 – med ankomst fra kl. 16.00
Arrangementet er forbeholdt mennesker, der har fået gigt inden for de seneste år – men alle er velkomne. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning.
Læs mere og tilmeld dig her: https://gigtforeningen.nemtilmeld.dk/640/